Danmark har brug for et institut for freds- og konfliktforskning, der kan forebygge og håndtere fremtidens konflikter.

Vi får ofte en debat, om vi skal "gøre noget" militært eller ikke gøre noget. Det er meget uheldigt.
Isabel Bramsen, CRIC

Sådan lyder opråbet fra en dansk fredsforsker og underviser i konfliktløsning, der agter at fortsætte kampen for fredsforskning i Danmark, selvom hun nu er ansat i Sverige.

Lørdag fejrer dansk militær sine tidligere og nuværende udsendte soldater i en række byer rundt om i Danmark, på den såkaldte flagdag.

Danske soldater er fortsat udsendt i krige og konflikter rundt om i verden – eksempelvis i Irak og Afghanistan. Og Folketinget sendte for nylig danske soldater til Mali og til Hormuzstrædet ud for Iran.

>> LÆS OGSÅ: Udsendtes børn får medaljer for tapperhed i dag

Der er masser af forskning i militære midler. Men der er behov for, at Danmark forsker i alternativer til krig. Det mener Isabel Bramsen fra Forskningscenter for løsning af internationale konflikter (CRIC).

– Hvis vi ønsker langsigtede løsninger og at forebygge konflikter, så er der brug for freds- og konfliktløsning, mener Isabel Bramsen.

Forskningscenteret CRIC blev oprettet i 2013 via en midlertidig treårig bevilling på finansloven. Men støtten blev ikke forlænget, så i dag forsøger CRIC at overleve ved hjælp af støtte fra private og fonde. Det betyder, at CRIC er i konstant fare for at lukke.

>> LÆS OGSÅ: Ingen penge til fredsforskning på finansloven

Alternativer til krig

Manglen på konfliktforskning betyder, at Danmark går glip af en masse nyttig viden om konflikter og derfor hurtigere griber til militære midler, advarer forskeren.

– Vi går glip af vigtig viden om, hvordan man analyserer en konflikt og får begge siders synspunkter i en konflikt – og ikke bare ser en konflikt ud fra, hvem der er ven, og hvem der er fjende, forklarer Isabel Bramsen til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Det efterlader os med færre redskaber i værktøjskassen. Vi risikerer en militarisering af udenrigspolitikken, fordi vi kun har militære redskaber. Det kan vi eksempelvis se, når der opstår kriser i eksempelvis Libyen, og danske politikere vil vise, at de "gør noget". Men det eneste, politikerne kan finde på, er at gribe militært ind. Vi får ofte en debat, om vi skal "gøre noget" militært eller ikke gøre noget. Det er meget uheldigt. For der er jo en tredje mulighed: Nemlig at prøve at forhandle og finde en fredelig løsning på konflikten.

– Undersøgelsen om Irak-krigen viste jo også, at politikerne havde forsvindende lidt viden om situationen i Irak. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle andre muligheder er afsøgt, og man har vendt alle andre scenarier og muligheder, inden man går ind militært, siger Isabel Bramsen.

Forskning i krig

Danmark har en stribe militære forskningsinstitutioner – eksempelvis Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Center for War Studies på DTU samt Forsvarsakademiet – men ikke et center for freds- og konfliktløsning.

Til gengæld har de lande, der omgiver os – og som vi normalt sammenligner os med – fredsforskning og uddannelser i konfliktløsning. Norge udbyder forskning og/eller undervisning i fredsforskning på tre freds- og konfliktforskningsinstitutter. Sverige har fire og Finland to.

– Når Danmark ikke har et institut for fredsforskning, går vi både glip af den viden, vi selv kunne producere – men vi går også glip af en masse international viden, fordi vi ikke har et institut, der opsamler viden. Det betyder blandt andet, at vi ikke får analyseret de nye typer af konflikter, som opstår i kølvandet på eksempelvis klimakrisen, der jo fører en masse ressourcekonflikter med sig om jord, rent drikkevand og så videre.

Fredsforskning vil også gøre den danske befolkning i almindelighed klogere på verden omkring os og sikre en mere nuanceret fremstilling af verdens konflikter end den, medierne leverer i hurtige nyhedsindslag.

– Fredsforskere kan give et nuanceret billede af mange konflikter. Vi ser en konflikt fra flere sider. Det betyder, at vi fokuserer ikke kun på, at "nu er Rusland igen aggressiv". Vi kigger også på, hvordan vores egne handlinger – eksempelvis oprustning i NATO – påvirker Rusland. Og vi ser på løsninger og kigger efter åbninger og aktører, vi kan inddrage for at løse konflikter, forklarer Isabel Bramsen.

– Det er vigtigt at have en forståelse for, hvorfor det er problematisk at starte en fredsforhandling i Syrien med at kræve, at Assad skal gå af. Hvorfor er det svært at få en fred med det udgangspunkt? Den slags dynamikker misser vi, hvis ikke vi har et konfliktløsningsperspektiv.

Populær uddannelse lukningstruet

Ud over at forske i konflikter udbyder CRIC også en faglig linje i international konfliktløsning til kandidatstuderende på Københavns Universitets statskundskabsuddannelse.

Men til jul er det med al sandsynlighed slut. Efter fem år med fyldte kurser og lange ventelister må den populære linje lukke ned.

– Vi kan maksimalt tilbyde 45 studerende en plads på konfliktløsningslinjen – men de sidste par år har op mod 80 studerende forsøgt at søge ind.

Men eftersom forskning og uddannelse i international konfliktløsning ikke bliver prioriteret i Danmark, har Isabel Bramsen søgt til Sverige. Hun er blevet fastansat på universitetet i Lund, hvor hun skal undervise unge studerende, der tager en bachelor i freds- og konfliktforskning.

Hvis fredsforskning igen bliver sat på finansloven, får man virkelig meget for pengene, mener Isabel Bramsen. CRIC fik 15,5 millioner at starte op på.

– Pengene gjorde en kæmpe forskel og betød, at vi både kunne starte forskning op og begynde at uddanne unge studerende i freds- og konfliktforskning. Oprettelsen af CRIC betød, at der pludselig opstod en stor interesse blandt studerende for freds- og konfliktløsning.

Og udenfor universitetets auditorier dannede de unge studenterforeningen Consilium for at organisere sig og blive klogere på international fredsforskning og alternativer til krig.

>> LÆS OGSÅ: Studerende kræver fredsforskning på skemaet

De studerende har da også skrevet et protestbrev til ledelsen på Københavns Universitet over udsigten til, at linjen må lukke.

– Vi har sikret, at flere hundrede unge mennesker har fået en uddannelse og lært at se konflikter fra flere sider og fået øjnene op for, at der findes andre løsninger end militære "løsninger". Den uddannelse risikerer vi nu at lukke ned for, fordi vi ikke har kunnet sikre støtte fra fonde til at videreføre den, og der er ikke afsat midler på finansloven til at køre uddannelsen videre.

Manglen på danske freds- og konfliktforskere kan også mærkes hos de danske ulandsorganisationer, forklarer Isabel Bramsen:

– Oxfam og andre ulandsorganisationer i Danmark har stort set kun freds- og konfliktforskere fra andre lande, fordi der ikke bliver uddannet fredsforskere i Danmark. Manglen på en uddannelse i freds- og konfliktløsning i Danmark betyder eksempelvis også, at den vinkel mangler hos embedsfolkene i Udenrigsministeriet.

Danmark havde et egentligt fredsforskningsinstitut på finansloven indtil år 2002 – Copenhagen Peace Research Institute (COPRI). Centeret blev lukket af Fogh-regeringen.