Våbenindustriens samarbejde med danske universiteter tåler ikke dagens lys.

Det fremgår af de samarbejdskontrakter, som Danmarks største våbenfirma, Terma, har indgået med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Aarhus Universitet, som Arbejderen har fået aktindsigt i.

Forskningsfrihed indebærer, at forskerne frit skal kunne publicere og udtale sig om deres forskning.
Heine Andersen, Sociologisk Institut på Københavns Universitet

Samarbejdsaftalerne beskriver Termas og universiteternes samarbejde frem til år 2020. Terma samarbejder blandt andet med DTU om projekt "Free the Drones", der skal få droner til at styre udenom forhindringer i luften, og om et projekt, der skal lære robotter at producere letvægts-kompositmaterialer, der blandt andet bruges i kampfly.

En central del af kontrakten mellem Terma og DTU er dog en såkaldt "Hemmeligholdelsesaftale", der giver Terma ret til at pålægge forskere og universiteter tavshedspligt om "viden og information af teknisk, forskningsmæssig eller kommerciel art."

Hemmeligholdelsesaftalen er ikke det eneste forsøg på at skjule Termas samarbejde med DTU: Store dele af afsnittet om forskningssamarbejde er streget ud. Offentligheden kan altså ikke få indsigt i alle de projekter, som Terma samarbejder med DTU om, selvom forskningsprojekterne får millioner i offentlig støtte.

Krænker forskningsfrihed

Professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Heine Andersen, mener, at universiteterne ikke bør skrive under på den slags samarbejdsaftaler, da det krænker forskningsfriheden.

– Forskningsfrihed indebærer, at forskerne frit skal kunne publicere og udtale sig om deres forskning, siger Heine Andersen til Arbejderen.

Han forsker i forskningsfrihedens vilkår i Danmark, og udgiver en bog om emnet til september.

I særtilfælde kan det dog være legitimt at kræve fortrolighed. Forvaltningsloven åbner op for, at et firma kan kræve hemmelighed, men slår samtidig fast, at man ikke kan pålægge offentligt ansatte, herunder forskere, en generel tavshedspligt. Der skal være helt bestemte grunde – eksempelvis hensynet til militære hemmeligheder – hvis et konkret projekt skal holdes hemmeligt.

– Hemmeligholdelse må altså kun ske i særtilfælde, og det kræver en bestemt grund. Men aftalen mellem Terma og DTU er meget generel. Og aftalen åbner op for, at den ene part kan kræve, at et projekt holdes hemmeligt. Den går ikke. Kravet om hemmelighed er for upræcist, vurderer Heine Andersen.

Hemmelig forskning er utroværdig

– Forskningsfrihed er vigtig af hensyn til forskningens troværdighed, påpeger han.

– Hvis forskningen skal kvalitetsikres, skal andre forskere kunne se resultaterne, så de kan vurdere, om den holder vand. Hvis forskning holdes hemmelig, risikerer vi dårlig og utroværdig forskning. Derfor er åbenhed og offentliggørelse af forskningsresultaterne noget af det mest hellige indenfor forskningsfriheden.

Han mener, at når skatteyderne har betalt for forskning, skal de også have adgang til resultaterne.

– Ellers kan vi ikke få en debat af, om det her er en rigtig måde, at bruge vores offentlige forskningspenge på. Desværre har universiteterne den opfattelse, at de er nødt til at være meget imødekommende overfor firmaer, der kræver hemmelighed. Det er en dybt beklagelig udvikling, lyder det fra Heine Andersen.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra DTU.