08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forsvarer kræver PKK-sag annulleret

Terrorloven kan ikke bruges

Forsvarer kræver PKK-sag annulleret

Konflikten mellem den tyrkiske stat og kurderne er en væbnet konflikt. Derfor skal konflikten reguleres af folkeretten og ikke af terrorlove, mener Gert Dyrn, der er advokat i PKK-sagen.

Onsdag tog Københavns Byret hul på det sidste retsmøde i sagen mod 11 herboende kurdere. Her fra en tidligere kurdisk demonstration.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

De 11 kurdere, der er tiltalt for at samle penge ind til den kurdiske oprørsbevægelse PKK, kan slet ikke dømmes efter den danske terrorlov.

Konflikten mellem Tyrkiet og PKK opfylder samtlige kriterier for at blive betragtet som en væbnet konflikt.
Gert Dyrn

Det mener en af kurdernes forsvarer, Gert Dyrn, som mandag i denne uge fremlagde sin afsluttende procedure i den et år lange retssag.

I EU's rammeafgørelse, som ligger til grund for den danske terrorlovgivning, står der nemlig, at rammeafgørelsen ikke kan bruges til at straffe aktiviteter, som "væbnede styrker udfører under væbnede konflikter som defineret i humanitær folkeret, og som er omfattet af denne ret". 

Den begrænsning har Folketingets Retsudvalg tilsluttet sig, da terrorlovene blev vedtaget.

- Det er derfor væsentligt konkret at vurdere situationen i Tyrkiet: Er konflikten omfattet af terrorlovgivningen eller af den humanitære folkeret? Hvis ikke vi foretager den her skelnen mellem terrorisme og befrielseskamp, hjælper vi Tyrkiet med at undertrykke sit kurdiske mindretal, siger advokat Gert Dyrn til Arbejderen.

I terrorlovgivningen betragtes ethvert alvorligt anslag mod en stat og dens myndigheder, infrastruktur og borgere som  terrorisme. Men hvis der er tale om en intern væbnet konflikt, er en stats voldsapparat og infrastruktur legitime mål.

En række faktorer kendetegner en intern væbnet konflikt: Er konflikten langvarig? Har staten sat militæret ind? Bliver der kæmpet med tunge våben? Er der store tabstal og mange internt fordrevne? Besidder oprørerne en intern kommandostruktur og central ledelse?

Gert Dyrn henviser til, at over 3000 kurdiske landsbyer siden 1984 er blevet jævnet med jorden, og mindst 500.000 kurdere er fordrevet som følge af Tyrkiets kamp mod PKK. Det tyrkiske militær har brugt fly, helikoptere, raketter og andre tunge våben mod PKK. Foreløbig har konflikten kostet op mod 40.000 ofre.

- Derfor er konflikten ikke omfattet af den danske terrorlovgivning. For mig at se er der overhovedet ikke tvivl om, at konflikten mellem Tyrkiet og PKK opfylder samtlige kriterier for at blive betragtet som en væbnet konflikt. Og PKK opfylder kravene til at blive kvalificeret som en væbnet styrke i folkeretlig forstand. Hvis det ikke er tilfældet her, har jeg svært ved at se, hvornår der ellers skulle foreligge en sådan konflikt, siger Gert Dyrn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2014 - 12:15   25. sep. 2014 - 12:30

PKK-sag

ml@arbejderen.dk
PKK-sagen
  • I alt 10 kurdere er tiltalt efter terrorlovens paragraf 114b, der blev indført i 2002, for at have indsamlet og formidlet penge til den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, der står opført på EU's terrorliste. Kurderne risikerer op til ti års fængsel, hvis de bliver fundet skyldige

  • Kurderne er i alderen 27 til 71 år. Flere af dem er flygtet fra Tyrkiet

  • I september 2012 anholdt politiet otte herboende og varetægtsfængslede syv af dem i isolation

  • Samtidig blev det kurdiske kulturcenter i København og en række privatadresser ransaget

  • Ifølge politiet opstod mistanken om støtte til PKK, da man under efterforskningen af den kurdiske tv-station Roj TV fandt "indikationer på, at der igennem flere år var indsamlet penge i Danmark til fordel for PKK"

  • Kurderne blev i 2014 frifundet ved Københavns Byret. Anklagemyndigheden har anket frifindelserne. Ankesagen startede op 31. august i Østre Landsret

>> LÆS ALLE ARTIKLER OM SAGEN HER