Ingen racister i vores gader!, gjaldede råbene fra de 1100 mennesker, der fredag tog til demonstration for at markere tyveårsdagen for bombemordet på antiracisten Henrik Christensen.

Demonstrationen blev også brugt til at mobilisere alle de fremmødte til at tage til Aarhus lørdag den 31. marts.

Henrik betalte den højeste pris. Men, hvis han havde levet i dag, ville han have sagt som Joe Hill: Spild ikke tiden på at sørge, organisér jer! 
Charlie Lywood

– Der er ikke nogen tvivl om, at modstanden mod det yderste højres vold og terror kun kan blive effektiv ved massiv folkelig deltagelse. Derfor håber jeg, at vi ses igen den 31. marts i Århus, lød opfordringen fra Enhedslistens medlem af Folketinget, Per Clausen.

Henrik Christensen blev dræbt af en brevbombe i Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade den 16. marts 1992.

Selvom flere indicier pegede på, at højreekstreme stod bag bomben, er mordet aldrig blevet opklaret.
Før demonstrationen drejede af mod Søllerødgade, råber demonstranterne »Alle til Aarhus den 31. marts«.

Her er der indkaldt til demonstration af Aarhus for Mangfoldighed i protest mod, at en række racistiske organisationer fra England og Nordeuropa vil marchere i byen.

Demonstrationen I København sluttede i Søllerødgade ud for nummer 33, hvor bomben sprang i Internationale Socialisters (IS) kontor i 1992.

Her holdt Charlie Lywood fra Internationale Socialister tale:

– Henrik betalte den højeste pris. Men, hvis han havde levet i dag, ville han have sagt som Joe Hill: Spild ikke tiden på at sørge – organisér jer! På tyve års dagen for bomben i Søllerødgade skal vi huske det budskab. Den første chance er i Aarhus den 31. marts.

Flere fagforeninger gik med i demonstrationen for at markere deres modstand mod den racistiske vold.

Formand for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen, slog i sin tale fast, at arbejdsløshed og EU’s nedskæringspolitik skaber grobund for nazismen:

– Den 29. marts, dagen inden EU-topmødet, bliver der derfor demonstreret på Christiansborg. Det sker for at sende et signal til politikerne – ikke bare i EU, men også i Danmark – om, at stoppe deres nedskæringsvej. En sådan politik gøder kun jorden for de ekstremistiske løsninger hos netop de kræfter, der var på dødsspil i Søllerødgade for tyve år siden, og som med bomben sendte det klare signal, at deres mål helliger midlerne.