I dag ventes Folketingets Energiudvalg at give grønt lys til, at det hollandske firma Nail Ressources kan lede efter olie og gas på Lolland og Falster. Firmaet får samtidig grønt lys til at bruge den kontroversielle fracking-metode til at få olien og gassen op af undergrunden.

Vi er ikke blevet spurgt eller blevet inddraget i processen. Vi får bare en orientering om, at nu er beslutningen taget. 
Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune

Det var den metode, som den franske energigigant Total også forsøgte at bruge i Nordjylland forrige år. Her blev firmaet mødt af store folkelige protester.

>> Læs mere om kampen mod skifergas i Arbejderen

Lollands borgmester er vred over udsigten til, at der skal bores efter olie og gas i hans kommune.

– Jeg og en række byrådsmedlemmer er dybt frustrerede over, at et flertal i Folketinget nu vil give tilladelse til, at der skal bores efter olie og gas. Vi er det område i Danmark, der producerer mest grøn energi per indbygger. Grøn energi er en vigtig del af kommunens varemærke, og noget vi satser på, siger borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen, til Arbejderen.

Borgmester vil blokere

Han er også utilfreds med beslutningsprocessen.

– Vi har intet fået at vide om planerne. Vi har bare fået at vide, at nu skal der bores efter olie og gas i vores kommune. Vi er ikke blevet spurgt eller blevet inddraget i processen. Vi får bare en orientering om, at nu er beslutningen taget. Det er sådan noget, man gør i en bananrepublik.

Borgmesteren vil nu gøre "alt hvad han kan" for at blokere for olie- og gaseftersøgningen i kommunen.

I regeringens godkendelsen af firmaets ansøgning lægges der op til, at der kan søges efter olie og gas i seks år. Og hvis der er olie eller gas i undergrunden, kan den pumpes op i 30 år.

Ved fracking pumpes vand, sand og kemikalier ned i undergrunden for at øge trykket på olie og gasreserverne. På den måde kan ellers utilgængelige brændsler presses op til overfladen.

– Fracking er dybt problematisk, fordi der bliver pumpet en masse ukendte kemikalier ned i undergrunden, der risikerer at forurene vores grundvand, siger klimapolitisk rådgiver i Greenpeace, Tarjei Haaland.

Han mener, at hele processen der går forud for godkendelsen af ansøgninger til efterforskning af olie og gas, bør laves om.

– I dag skal Energistyrelsen vurdere, om et firmas ansøgning er i orden. Hvis den er det, skal ansøgningen bare vendes i Energiudvalget, og så bliver tilladelsen givet. Den proces skal laves om, så vi sikrer en ordentlig debat i Folketinget og lokalt, mener Tarjei Haaland.

Lad olien og gassen ligge

Verdensnaturfonden WWF, Det Økologiske Råd og Greenpeace opfordrer Folketinget til at sige klart nej til det hollandske firmas ansøgning om at lede efter olie og gas. I stedet bør politikerne støtte den grønne omstilling.

– Det giver ingen mening at åbne op for nye jagtmarker, når over 80 procent af den kul, olie og gas, der allerede er fundet i verden, skal forblive i undergrunden, hvis Paris-aftalen skal opfyldes, uddyber Tarjei Haaland.

Også Verdensnaturfondens klimachef, John Nordbo, mener, at lovgivningen må kigges efter i sømmene.

– Det er urimeligt, at tilladelser til at bore efter olie og gas bliver behandlet som ekspeditionssager, siger John Nordbo.

Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt skal svare på en række spørgsmål om tilladelsen til at fracke efter olie og gas. Men ministeren har endnu ikke svaret, så de når ikke at blive en del af Energoudvalgets behandling.