Nye Borgerlige fik 2,36 procent af stemmerne ved folketingsvalget i onsdags og kan dermed sende fire mandater i Folketinget.

Men hvad er det egentligt for et nyt parti, der nu kommer i Folketinget?

For Nye Borgerlige er fremmedhad et middel til at opnå deres egentlige mål.
Rene Karpantschof, sociolog

– Nye Borgerliges primære projekt er ultraliberalisme. For Nye Borgerlige er fremmedhad et middel til at opnå deres egentlige mål, nemlig yderligere globalisering, privatisering, liberalisering, skattelettelser og angreb på velfærdssamfundet.

Sådan lyder vurderingen fra sociolog Rene Karpantschof, der har forsket i blandt andet demokrati og politiske bevægelser ved Københavns Universitet.

Nye Borgerlige gik til valg på mærkesager som: Totalt asylstop. Udlændinge skal forsørge sig selv. Integration er et personligt ansvar – ikke en offentlig opgave. Kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom.

Konventioner, der står i vejen for "en retfærdig udlændingepolitik", skal enten "opsiges eller undsiges ved at give dansk lov fortrinsret frem for konventionen", hedder det blandt andet i Nye Borgerliges valgprogram.

Fremmedhad som middel

Men ifølge sociologen er udlændingepolitikken kun et redskab til at nå ny borgerliges egentlige mål: Økonomisk omfordeling, privatisering og angreb på velfærden og på arbejderklassen generelt.

Nye Borgerlige vil sætte selskabsskatten ned til nul procent. Fjerne opgaver fra det offentlige. Forenkle regler og love. Afskaffe flere love, end man vedtager, hedder det blandt andet i partiets økonomiske plan.

Danmark har nemlig "indrettet et samfund, hvor vi får hjælp, når uheld, sygdom eller alderdom gør det svært for os at klare os selv (...) Det er dyrt, dumt og umyndiggørende, at mennesker gøres afhængige af ydelser fra det offentlige for at kunne betale deres udgifter", skriver Nye Borgerlige blandt andet.

Og det skal have "økonomiske konsekvenser for den enkelte, hvis man ikke vil tage ansvar for sit eget liv", og borgerne skal have "pligt til at forsikre sig mod arbejdsløshed".

– Nye Borgerliges formel er helt klassisk del og hersk-politik: Nemlig at skabe fjendebilleder og had mod muslimer og islam og flygtninge- og indvandrere – og bruge splittelsen til at sætte gang i en omfattende omfordering og gå til angreb på arbejderklassen ved at svække velfærdssamfundet og arbejderklassen.

Det kan styrke Nye Borgerlige, at partiet nu bliver repræsenteret i Folketinget, mener sociologen.

– Det kan generere flere ressourcer til Nye Borgerlige. De vil blive interessant for flere mennesker med politiske ambitioner. De bliver mere etablerede og får adgang til en talerstol og lettere adgang til medierne. Og de får en bedre økonomi. Og på et tidspunkt vil de kunne sige, at de har politisk indflydelse. Og så vil endnu flere økonomiske bagmænd måske investere i partiet, siger Rene Karpantschof.

Udtryk for radikaliseret debat

Nye Borgerlige var ikke det eneste fremmedfjendske og islamofobiske parti, der var at finde på stemmesedlen for føste gang ved folketingsvalget.

Danskerne kunne også stemme på Stram Kurs – der endte med at få 1,79 procent af stemmerne og var tæt på også at komme i Folketinget.

– Der har længe været en radikaliseret flygtninge- og indvandrerdebat i Danmark. Med mange direkte og inddirekte racistiske udsagn i den offentlige debat. Det forsøger Nye Borgerlige og Stram Kurs at lukrere på. De ser en politisk chance for at overhale Dansk Folkeparti indenom, forklarer Rene Karpantschof til Arbejderen.

Men grundlæggende så er Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs helt på linje med hinanden, mener han.

– Dansk Folkeparti italesætter også islam og vores muslimske medborgere som fjender. Men Dansk Folkeparti har ikke været så klare i mælet på, hvad de vil gøre ved de muslimer, som de mener vil ødelægge Danmark. Det ligger bare i luften, at de vil af med dem. Men nu kommer Paludan og siger det direkte. Og så er der altså nogle vælgere, der tænker, at Paludan er deres mand.

– Paludan fortsætter, hvor Dansk Folkeparti stopper. Men holdningen om at der ikke skal være plads til islam – og dermed muslimer i Danmark – er den samme. Og dermed er de tre højrepartier grundlæggende enige. Men vi har fået en ny situation i dansk politik med to nye partier med en hårdere retorik, der betyder, at indvandrer- og flygtningefjendskheden ikke stopper ved Dansk Folkeparti.

Indbygget demokrati-gen?

Han kalder det "en myte", at Danmark og danskerne har et særligt demokrati-gen indbygget – og forudser en reel risiko for, at ekstreme partier til højre for Dansk Folkeparti er kommet for at blive.

– Hvis ikke de etablerede partier effektivt begynder at løse de problemer, som helt almindelige mennesker oplever i dag – med klima, arbejdsløshed, ulighed, og at det er svært at være menneske i det her samfund, hvor politikerne smadrer velfærdssamfundet – så har udemokratiske, autoritære partier med en stærk mand med simple "løsninger" en chance.

Han mener, at etableringen af Stram Kurs og Nye Borgerlige er udtryk for, at der i de her år sker en radikalisering af dansk politik.

– Begge partier slår sig op på en fremmedfjendsk forestilling om danskhed som noget særligt godt og overlegent, og "de andre" er nogle, vi skal af med. Stram Kurs har radikaliseret debatten helt derud, hvor man reelt italesætter etnisk udrensning, siger Rene Karpantschof. 

– Spørgsmålet er, om især Stram Kurs' ekstremt hadske retorik vil give bagslag, fordi den simpelthen er for ekstremt, og almindelige mennesker vender sig imod de højreekstreme og mobiliserer en modbevægelse. Lige nu ved vi ikke, hvor det ender.

Halvanden million til Paludan

63.537 danskere satte deres kryds ved Stram Kurs. Dermed står partiet til at modtage en årlig partistøtte på 2,1 millioner kroner – det vil sige mere end otte millioner kroner de næste fire år.

Ifølge partistøtteloven har et parti, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg, ret til tilskud til partiets politiske arbejde. Tilskuddet udgør hvert år 33 kroner for hver stemme, partiet fik ved folketingsvalget.

På valgaftenen slog Rasmus Paludan fast, at partiet vil forsøge at stille op ved næste folketingsvalg.

– Det bliver interessant at se, om Stram Kurs er i stand til at opbygge en organisation med de millioner, som partiet nu har adgang til. Har Danmark fået et åbentlyst racistisk og halvfascistisk Stram Kurs som et varigt indslag, eller var det bare et engangsprojekt, spørger Rene Karpantschof.

I dag – fredag klokken 17 – indkalder Revolutionære Antifascister, Antifascistisk Aktion og Antifascistiske Unge til demonstration under parolen "Ingen platform for racisme" på Blågårds Plads i København for at "… vise, at vi står sammen mod racismen og splittelsen og for et mangfoldigt samfund med plads til alle".