Retten til at bevæge sig frit og borgernes ret til privatliv stod for skud i 2017. Det konkluderer den retspolitiske tænketank Justitia i sin årlige statusrapport.

Det danske demokrati bevæger sig stadig i retning af at lægge mindre vægt på retssikkerhed og mere vægt på hensynet til lov og orden.
Jacob Mchangama, Justitia

I året der gik, har regeringen vedtaget en række stramninger, blandt andet opholdsforbud for bandemedlemmer, zoneforbud og strammet reglerne for udlændinge på tålt ophold.

– Det danske demokrati bevæger sig stadig i retning af at lægge mindre vægt på retssikkerhed og mere vægt på hensynet til lov og orden, terrorbekæmpelse og bandekriminalitet. Tendensen til at prioritere sikkerhed, orden og kontrol på bekostning af beskyttelsen af grundlæggende rettigheder som retten til privatliv og bevægelsesfrihed fortsatte i 2017, forklarer Justitias direktør Jacob Mchangama til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Justitias rapport "Retssikkerhed i Danmark 2017"

– Men bevæggrundene for indgrebene har været anderledes i 2017 end tidligere. 2016 stod i terrorens og radikaliseringens tegn og bød dermed på en række vidtgående indgreb i særligt ytringsfriheden. Men 2017 havde et mere nationalt fokus på bekæmpelse af skattesnyd, socialt bedrageri, romalejre og bandekriminalitet og førte til forringelser af retssikkerheden, især i relation til bevægelsesfriheden og retten til privatliv.

Bevægelsesfrihed

Blandt nyskabelserne i 2017 var, at borgere, der bliver dømt for banderelateret kriminalitet, kan få et forbud mod at opholde sig i en eller flere kommuner i op til ti år. Hvis forbuddet overtrædes, koster det op til to års fængsel.

LÆS OGSÅ: Justitsminister sætter hårdt ind med opholdsforbud

– Bestemmelsen er blevet kritiseret for at være for vidtgående og upræcist formuleret. Opholdsforbud i en hel kommune, som kan være dér, individet bor og har familie og venner, er et alvorligt indgreb i individets bevægelsesfrihed. Selv med mulighed for dispensation fra politiet må opholdsforbud anses for at kunne give problemer i forhold til uddannelses- og jobmuligheder. Der er således tale om et meget vidtgående indgreb, konstaterer Jacob Mchangama.

Samtidig har politiet fået frie hænder til at forbyde en borger adgang til et område – og op til en radius af en kilometer fra området – hvis han/hun skaber "særlig utryghed" eller er til "ulempe for de omkringboende eller forbipasserende". Ifølge regeringen er de nye regler især designet til at ramme hjemløse, romaer og tiggere. Flere menneskerettighedsorganisationer og Justitia kritiserer, at reglerne er diskriminerende og meget bredt defineret.

Mere overvågning

Myndighederne har også fået mere frihed til at indhente flere oplysninger om borgerne. Forsvarets Efterretningstjeneste og politiet har fået ret til – uden dommerkendelse – at indhente oplysninger hos SKAT om flypassagerer.

LÆS OGSÅ: FE vil gemme oplysninger om borgere for altid

Også retten til frit at opsøge informationer blev sat under pres. Politiet har nu ret til at blokere hjemmesider, der indeholder såkaldt "terrorfremmende propaganda".

Året bød også på et forslag til en ny databeskyttelseslov, som giver myndigheder udvidede overvågningsmuligheder og ret til at indsamle, opbevare, dele og behandle oplysninger om borgerne, selvom oplysningerne er indsamlet med et helt andet formål.

>> LÆS OGSÅ: Hemmelig overvågning på vej

Intet tyder på, at 2018 bliver et mindre indgribende år.

– Når vi ser på, hvad der ligger på bordet af kommende tiltag, må vi forvente, at overvågning og myndigheders adgang til persondata også bliver emner, som kommer til at fylde markant i 2018. Ud over den nye databeskyttelseslov, der giver myndigheder øgede beføjelser til at behandle personfølsomme oplysninger, som træder i kraft til foråret, så vil regeringen også fremlægge et forslag til ny logningsordning, efter den danske nuværende logningsordning blev underkendt af EU-domstolen sidste år, siger Jacob Mchangama.