Omkring 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked skal de kommende uger stemme om nye overenskomster, der giver dem lønstigninger på rundt regnet seks procent fordelt over de næste tre år.
Hvis tankesættet om løntilbageholdenhed fortsætter mange år endnu, bliver det direkte undergravende for vores økonomi og jobskabelse.
Jens Jonatan Steen, Cevea
Trods utilfredshed fra VVS'ere, bygningsarbejdere og ansatte i slagteribranchen over endnu en mager overenskomst betalt af lønmodtagerne, forventes de at blive vedtaget og træde i kraft med øjeblikkelig virkning.
Men næste gang, der skal forhandles overenskomster, bør fagbevægelsen gå efter at få mere på lønkontoen.
Det mener Jens Jonatan Steen, som er analysechef i centrum-venstre tænketanken Cevea.
- I begyndelsen af krisen gav det god mening at være påpasselig med massive lønstigninger, som netop fagbevægelsen tog ansvar for. Men hvis tankesættet om løntilbageholdenhed fortsætter mange år endnu, bliver det direkte undergravende for vores økonomi og jobskabelse, siger Jens Jonatan Steen til Ugebrevet A4.
Han uddyber:
- For at få gang i den danske økonomi og dermed skabt flere job, har vi i den grad brug for at få sat skub i den indenlandske efterspørgsel. Det kan man blandt andet få ved at øge det offentlige forbrug og ved, at lønmodtagerne får større lønstigninger.
Analysechefen mener, at danskerne er gode til at klare sig i den globale konkurrence, og at det i længden må give plads til større lønstigninger.
Konkret henviser han til, at Danmarks eksport er steget uafbrudt siden 2009. I 2013 kom den for første gang over 1.000 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278
















