Daværende forsvarsminister Søren Gade skal ikke afhøres i den erstatningssag, som netop nu foregår i Østre Landsret, hvor 23 civile irakere har anlagt sag mod den danske stat. Irakerne kræver en symbolsk erstatning for den tortur, de blev udsat for efter at være blevet taget til fange under den danskledede operation Green Desert i november 2004.

Det er vigtigt at få frem, hvor meget ministeren kendte til forholdene for fanger i Irak på daværende tidspunkt.
Christian Harlang, advokat

Søren Gade var øverstansvarlig for de danske styrker i Irak på dette tidspunkt. Alligevel er han ikke at finde på den lange liste over mere end 50 vidner. Østre Landsret har to gange afvist ønsket fra irakernes advokater om at indkalde Søren Gade. Landsretten begrunder sin afvisning med, at det er "overflødig bevisførelse".

Christian Harlang, den ene af irakernes to advokater, er ikke enig i, at det er overflødigt at afhøre Søren Gade.

– Som forsvarsminister var Gade øverstansvarlig for de danske styrker i Irak. Flere vidner, herunder militærjuist Kurt Borgkvist, har forklaret, at ministeren fulgte med i fangespørgsmålet på daglig basis, siger han til Arbejderen.

I 2004 modtog Søren Gades ministerium en rapport fra militærjurist Kurt Borgkvist, der advarede om omfattende tortur i de irakiske fængsler. Militærjuristen førte tilsyn med de fanger, som danske soldater havde udleveret til Al Makil-fængsel i Basra. Selvom rapporten dokumenterede omfattende tortur i fængslet, forsikrede Gade flere gange Folketinget om, at danske soldater ikke udleverede fanger til irakisk politi, hvis de risikerede at blive udsat for tortur.

Forsøger igen

Irakernes advokater forsøger nu endnu en gang at få Søren Gade indkaldt til at afgive forklaring. I et brev til landsretten skriver advokaterne, at de ønsker at afhøre Gade om hans "kendskab til irakiske sikkerhedsstyrkers mishandling af deres fanger".

– Det er centralt at vide, hvad Gade vidste om forholdene i Irak hvornår. Det er vigtigt at få frem, hvor meget ministeren kendte til forholdene for fanger i Irak på daværende tidspunkt. Både dansk og international ret slår fast, at man ikke må udlevere tilbageholdte, hvis der er rimelig mistanke om, at de risikerer at blive udsat for tortur eller mishandling, siger Christian Harlang og tilføjer:

– Vi må gå ud fra, at dansk militær indrapporterede til ministeren, hvad der blev fundet og ikke fundet under ransagningerne af de civile irakeres huse under Green Desert. Der blev kun fundet almindelige håndvåben og noget uskyldigt papir på arabisk. Det burde forsvarsministeren have handlet på, og fået frigivet de civile, uskyldige irakere. Hvis fangerne fra Green Desert var blevet frigivet med det samme, eller i det mindste var blevet holdt i dansk fangenskab, kunne vi have undgået, at 23 mennesker var blevet udsat for voldsom tortur, og den danske stat var blevet anklaget for medvirken til tortur.

Forhindringer

De 23 irakere har siden 2011 kæmpet for at få deres erstatningssag prøvet ved en dansk domstol, men er blevet mødt med en række juridiske forhindringer fra regeringens og dansk militærs side.

Først hævdede Forsvarsministeriet, at irakernes sag var forældet. Men den påstand blev underkendt af Østre Landsret. Så krævede ministeriet, at irakerne skulle stille med en garanti på 40.000 kroner hver for overhovedet at få lov til at føre sagen. Dette krav blev underkendt i Højesteret. I september 2015 tildelte Procesbevillingsnævnet irakerne fri proces til at føre sagen, fordi den er principiel. 

Ligeledes afviser Forsvarsministeriet at udlevere centrale dokumenter, der kan belyse sagen. Og i en militærrapport om operation Green Desert er 95 procent af det 23 sider lange dokument streget over med sort tusch.

Der er kun fire retsdage tilbage med vidneafhøringer. Den 25. april starter irakernes advokater deres procedure efterfulgt af kammeradvokaten. Der ventes dom i midten af juni.