Selvom Arbejderen er det eneste andet medie i Danmark - udover den kurdiske tv-station Roj TV - der er blevet ramt af terrorlovene, har kulturministeren ikke sendt sit nye lovforslag i høring hos avisen.

Til gengæld har 135 myndigheder, organisationer og medier - heriblandt Berlingske, TV2, Politiken og DR - fået lovforslaget tilsendt, og blevet bedt om at komme med deres kommentarer.

- Det er et demokratisk problem, hvis vi bliver holdt ude, og ikke får lov til at kommentere sådan et vidtgående lovforslag. Vi vil selvfølgelig behandles på lige fod med alle andre medier i Danmark, siger Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen.

Kulturministeriet beklager, at Arbejderen ikke har fået lovforslaget sendt til høring: Det er en fejl. Det er fordi, I ikke står på vores høringsliste, lyder meldingen fra ministeriet. I 2006 beslaglagde politiet en appel fra foreningen Oprør om at støtte demokratiske, ikke-religiøse befrielsesbevægelser på EU’s terrorliste, fra Arbejderens hjemmeside. Arbejderen protesterede mod censuren, og fik opbakning af en række jurister. Få måneder efter meldte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og daværende justitsminister, Lene Espersen ud, at terrorlovgivningen står over medieansvarsloven, og at censuren derfor var lovlig.

- Dengang blev der argumenteret med, at dokumentet faldt ind under terrorloven, som står over medieansvarsloven. Nu bliver der lavet en ny gråzone, hvor begrebet terror bringes i spil. Nu bliver det nærmest gjort kriminelt at viderebringe informationer, hvor terrororganisationer er involveret. Det er helt klart en indskrænkning af ytringsfriheden, siger Birthe Sørensen.