DONG's aktier er steget så meget, at værdien af Goldman Sachs aktieandel på 19 procent er steget med hele 1,2 milliarder kroner, siden den amerikanske investeringsbank købte aktierne i februar.
Det seneste halvårsregnskab viser et overskud på hele 9,8 milliarder kroner i årets første halvdel.
Stigningen skyldes blandt andet forventningen om store gevinster, når DONG efter planen bliver børsnoteret om fire år.
Forud for børsnoteringen er dele af DONG nu ved at blive solgt fra i småbidder. Frasalget, der samlet set løber op i omkring 30 milliarder kroner, er sket siden starten af 2013, hvor regeringen og VKO besluttede at gå efter en børsnotering af DONG inden udgangen af 2018. Sandsynligvis bliver DONG før børsnotereringen delt op i mindre selskaber.
Som forberedelse til børsnoteringen bliver DONG også "slanket" hvad angår antallet af ansatte. Den seneste fyring af omkring 100 ansatte fandt sted for en måned siden, med henvisning til at faldende olie- og gaspriser koster koncernen penge. De faldende priser har dog ikke forhindret DONG's overskud i at stige kraftigt.
Det seneste halvårsregnskab viser et overskud på hele 9,8 milliarder kroner i årets første halvdel, mod 7,8 milliarder kroner i den tilsvarende periode sidste år. Goldman Sachs' andel af overskuddet ender i skattely på Cayman Islands.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278