02 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Grønne raser over skatteaftale uden CO2-afgift

Ny aftale møder kritik

Grønne raser over skatteaftale uden CO2-afgift

Kritikken hagler ned over regeringens såkaldt grønne skatteaftale, som forgylder erhvervslivet med seks milliarder kroner i skattelettelser og sparker CO2-afgift til hjørne.

Den Grønne Studenterbevægelse arrangerede på rekordtid en protest foran Christiansborg, halvanden time efter regeringen fremlagde sin "grønne" skattereform.
FOTO: Den Grønne Studenterbevægelse
1 af 1

En katastrofe... Trist og fantasiløs... Klimasvigt... Sort resultat... En mavepuster...

Danmarks klima- og miljøorganisationer er dybt skuffede over den såkaldt Grønne skattereform, som regeringen har indgået sammen med Venstre, Konservative, SF og Radikale.

Det er fortsat enten gratis eller alt for billigt at forurene.
Helene Hagel, Greenpeace

Aftalen skyder nemlig den CO2-afgift til hjørne, som flere eksperter – heriblandt regeringens eget Klimaråd – vurderer er et af de mest effektive redskaber til at reducere CO2-udslippet.

Derfor er resultatet af den "grønne" skatteaftale, at der kun bliver barberet 0,5 millioner ton af det danske CO2-udslip i 2030. Det er langtfra de 20 millioner ton CO2, som det er nødvendigt at skære af CO2-udslippet i 2030, hvis Folketinget skal leve op til sin egen klimalov.

>> LÆS OGSÅ: Regeringens klimaprogram baserer sig på, at konstant vækst kan gøres grøn

Til gengæld sikrer aftalen seks milliarder kroner i skattelettelser og anden støtte til erhvervslivet.

Ingen klimaafgift

Klima- og miljøbevægelserne havde med spænding set frem til aftalen, fordi den kunne have indført en CO2-afgift. Men partierne bag aftalen nøjes med at nedsætte en ekspertgruppe, som skal se på mulighederne for at indføre en CO2-afgift.

Eksperterne skal aflevere sin rapport til efteråret 2022. Herefter skal CO2-afgiften igen tages op politisk.

Det vækker vrede hos klima- og miljøbevægelserne.

– Forurening skal prissættes, så incitamenterne til at få gang i omstillingen øges, og grønne investeringer sikres. Det er en katastrofe, at vi – på trods af at forureneren-betaler har været et anerkendt princip siden 1972 – ikke er i stand til at implementere det forholdsvis simple princip i det danske samfund. I stedet er det fortsat enten gratis eller alt for billigt at forurene, siger klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, Helene Hagel.

Hun fortsætter:

– Den såkaldt “grønne” skattereform er ikke en hovedmotor i den grønne omstilling, som finansministeren har proklameret. Aftalen er trist og fantasiløs, fordi den mangler en konkret plan for en retfærdig og nødvendig afgift på drivhusgasser.

Også Danmarks Naturfredningsforening er dybt skuffede over aftalen.

– Man udskyder endnu en gang beslutningen om en CO2-afgift, som er et af de vigtigste redskaber til at leve op til klimaloven og løftet om 70 procent CO2-reduktion i 2030, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby.

Regeringens argument for ikke at tage en CO2-afgift med i skattereformen er blandt andet, at de mener, at det er svært at beregne klimabelastningen.

Derfor vil regeringen og aftalepartierne nedsætte en ekspertgruppe, som skal vurdere fordele og ulemper frem til 2022 ved en CO2-afgift, og først derefter overveje at udarbejde en model for en CO2-afgift fra 2030.

Regeringen forhøjer dog energiafgiften på fossile brændsler med seks kroner per gigajoule fra 2023 – dog først fra 2025 for landbrug og gartneri. Men pengene bliver givet tilbage til erhvervslivet i form af blandt andet skattelettelser og tilskud.

Det koster dyrt at vente

Partierne bag aftalen nøjes med at slå fast at: "Det er aftalepartiernes ambition, at Danmark i 2030 skal have en ensartet CO2-afgift".

Ifølge skatteminister Morten Bødskov er den nye skatteaftale første skridt på vejen mod en "omkostningseffektiv" vej til at nå målet om at skære 70 procent af Danmarks CO2-udledning.

– Vi skal i mål med 70 procent-målsætningen. Men det må ikke ske på en måde, hvor vi glemmer vores stærke velfærdssamfund og mange danske virksomheder og arbejdspladser. Vi skal sikre en grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet – ikke en afvikling, siger skatteminister Morten Bødskov.

Danmarks Naturfredningsforening advarer om, at regeringen bare udskyder regningen.

– Som regeringens egen klimarådgiver (Klimarådet, red.) har påvist, så bliver prisen for at nå 70 procent-målsætningen dyrere, desto længere vi venter. Når regeringen bliver ved med at sparke bolden til hjørne og udskyde en konkret beslutning om en CO2-afgift, sender de i virkeligheden en langt større regning videre til os alle sammen, påpeger direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby.

Han henviser også til, at aftalen koster seks milliarder kroner i skattelettelser og støtte til erhvervslivet – men tiltagene i aftalen vil kun reducere Danmarks CO2-udledning med 0,5 millioner ton frem mod 2025.

– Det er nogle meget dyre reduktioner, vi ser her. Vejen frem er en konkret CO2-afgift og så bruge pengene de steder, hvor man kan få de store CO2-reduktioner, konstaterer direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby.

Ville ikke bruge sit flertal

Det er første gang, at regeringen i en klimaaftale har valgt ikke at gøre brug af sit flertal med SF, Radikale og Enhedslisten. Enhedslisten er nemlig ikke en del af aftalen – især fordi regeringen har valgt at "sylte" CO2-afgiften.

– Det er et kæmpe tilbageskridt for den grønne omstilling at udskyde beslutningen om en ensartet CO2-afgift mange år frem i tiden. Regeringen og partierne bag aftalen har syltet beslutningen om den nødvendige CO2-afgift. Den afgift er det vigtigste redskab ifølge nærmest alle eksperter, men nu har regeringen fået selv partier som Radikale og SF med på at parkere beslutningen i flere år, siger Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen.

Hun kalder det "falsk markedsføring" at kalde skattereformen for grøn.

– Aftalen er et stort svigt af klimaet. For den er mest af alt gaveregn til de mest forurenende virksomheder, og det er decideret falsk markedsføring at kalde det en grøn skattereform. Reelt sænker flertallet de grønne ambitioner til fordel for erhvervsstøtte for mange milliarder, nærmest uden klimaeffekt.

– SF, Radikale og de andre partier bag aftalen har i realiteten godtaget regeringens såkaldte hockeystav, hvor man tror, man kan vente med at finde de nødvendige CO2-reduktioner til nærmest fem minutter i 2030. Det er et enormt klimasvigt.

SF og R kritiseres for at svigte klimaet

Klimabevægelsen er især skuffet over, at SF og De Radikale er med i aftalen.

Så snart aftalen blev præsenteret, og indholdet gik op for Den Grønne Studenterbevægelse, organiserede de unge klimaaktivister en hastedemonstration foran Finansministeriet.

– Skattereformen er den nyeste mavepuster i et efterår bestående i det største klimasvigt, jeg har oplevet i min levetid. Radikale Venstre og SF stikker os i ryggen: Skattelettelser til virksomheder og klimakaos til ungdommen, siger talsperson fra Den Grønne Studenterbevægelse, Jeppe Svan Sørensen.

Samme udmelding kommer fra Klimabevægelsen.

– Særligt SF og Radikale Venstre svigter klimaet i dag. Klimabevægelsen har ført kampagne for klimaafgifter de seneste måneder under overskriften forurenerenbetaler.dk, og vi er meget skuffede over det sorte resultat af forhandlingerne, siger formand for Klimabevægelsen, Frederik Sandby.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2020 - 15:08   11. dec. 2020 - 10:49

Klima

ml@arbejderen.dk
"Grøn" skattereform

Regeringen indgik sammen med Venstre, De Radikale, SF og De Konservative i december 2020 en såkaldt "Grøn skattereform"

Der bliver ikke indført en CO2-afgift foreløbig. Regeringen og aftalepartierne nøjes med at nedsætte en ekspertgruppe, som skal udarbejde et forslag til en CO2-afgift. Eksperterne skal aflevere sin rapport til efteråret 2022. Herefter skal CO2-afgiften igen tages op politisk.

Energiafgiften på fossile brændsler bliver forhøjet med seks kroner per gigajoule fra 2023 – dog først fra 2025 for landbrug og gartneri.

Aftalen giver en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton CO2. Hvis regeringen skal leve op til sin egen klimalov, skal Danmark skære over 20 millioner ton af sit CO2-udslip i 2030.

Fakta: Klimaloven

Bindende, konkrete mål

  • Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050.
  • Klimaloven er bindende.
  • Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler.

Delmål og klimahandlingsplan

  • Hvert femte år skal sættes et delmål med tiårigt perspektiv.
  • I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 fastsættes et delmål for 2025.
  • Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov.

Årligt klimaprogram og handlepligt

  • Der knyttes en handlepligt til klimaloven.
  • Klimarådet skal hvert år vurdere indsatsen og komme med anbefalinger til regeringen.
  • Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.
  • Ministeren skal hvert år til "eksamen" i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.

Klimarådet styrkes

  • Klimarådet styrkes og udvides fra seks til otte medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes ved, at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
  • Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andre brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer.

Global afrapportering og strategi

  • Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug.
  • Regeringen forpligtes til årligt at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik.

Aftalen om klimaloven blev indgået den 6. december 2019 mellem samtlige Folketingets partier på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige, som står udenfor.