– Israels handlinger er i klokkeklar strid med international lov. Ligesom nattens pirateri er i strid med international lov. Det må ikke ske, og det må for al i verden ikke ske, uden at verdenssamfundet råber højt!
Mens det svenske udenrigsministerium straks har protesteret overfor Israel, er der ikke, når dette skrives, hørt én negativ lyd fra den danske.
Klar tale fra Enhedslistens Pernille Skipper ved mandagens demonstration på Dronning Louises Bro, hvor små 200 mennesker samledes med kort varsel – efter meddelelsen om bordingen af Free Gaza Flotillens skandinaviske skib.
Skibet var sammen med tre andre på vej til Gaza med nødhjælp til den belejrede befolkning i Gaza. Om bord var også en forhenværende tunesisk præsident, et spansk medlem af EU-parlamentet og et arabisk medlem af det israelske parlament, Knesset.
– Lasten bestod af medicin og solceller til Gazas nødlidende befolkning. Det er en last, der kan gøre en kæmpe forskel, og som den israelske regering for alt i verden ikke vil have ind i Gaza, sagde Skipper.
Mens det svenske udenrigsministerium straks har protesteret overfor Israel, er der ikke, når dette skrives, hørt én negativ lyd fra den danske.
Udlandets investeringer i Israel er – under vægten af internationale fordømmelser - halveret indenfor få år. Israels vigtigste eksportindtægt er efterhånden salg af afprøvede våbensystemer og træning i efterretnings- og såkaldt "anti-terror"-virksomhed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278