Uddannelses- og Forskningsministeriet har for nyligt meldt ud, hvem der kan starte på en videregående uddannelse efter sommerferien, og hvem der er blevet afvist.

Eleverne er mere presset af at skulle præstere for at få høje karakterer.
Sarah Siddique, formand LH

Knapt 65.000 unge er i år kommet ind på en ønsket videregående uddannelse, men mere end 10.000 får ikke en uddannelsesplads. Samlet er optaget 0,3 procent lavere end sidste år.

Den enkelte uddannelsesinstitution regulerer antallet af studerende via ansøgernes karakterer, og siden 2011 har adgangskravene været stigende på de fleste videregående uddannelser.

Højere krav presser de unge

I en fælles pressemeddelelse kritiserer elev- og studenterbevægelsen de seneste års reformer, som de mener presser de unge mere og mere.

Bevægelsen organiserer elever fra gymnasier og erhvevsskoler samt de studerende fra professionsuddannelser og universiteter.

Sarah Siddique er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Hun beskriver de unges situation på denne måde:

– Vi oplever, at eleverne er mere presset af at skulle præstere for at få høje karakterer samtidig med, at de frygter for at vælge forkert grundet uddannelsesloftet. Derfor tvinger reformerne os til at træffe det perfekte uddannelsesvalg fra starten, som kan være rigtig svært.

Jenny Maria Jørgensen er formand for Lærerstuderendes Landskreds. Også hun kritiserer de stigende adgangskrav:

– Udviklingen de senere år har været, at flere og flere uddannelser kræver en adgangskvotient, og der er flere uddannelser, der kræver de helt høje snit. Det er bekymrende, og betyder, at kvalificerede ansøger bliver afvist. Vi skal sørge for, at unge har gode muligheder for at blive en del af samfundet, og derfor skal vi sikre gode og tilgængelige uddannelser.

"Unge skal turde fejle"

Uddannelsesminister Tommy Ahlers, der afløste Søren Pind på posten i maj, kunne i juni fortælle til Politiken, at han forberedte sig til sit nye arbejde blandt andet ved at læse Sundhedsstyrelsens nylige rapport om mistrivsel og stress blandt unge.

Han fortalte, at han var meget overrasket over rapporten, som viser, at hele 41 procent af kvinderne og 25 procent af mændene mellem 16 og 24 år har et højt stressniveau. Han sagde:

– Da jeg hørte om det, blev jeg virkelig, virkelig chokeret. For det her er jo en videnskabelig undersøgelse, hvor man spørger på 10 forskellige måder og finder frem til, at de viser egentlige tegn på stress. At de unge på denne måde giver udtryk for, at de har ondt i livet, rammer mig virkelig.

Danske studerende skal ikke være perfekte. De skal ikke jagte 12-taller. De skal turde fejle.
Thomas Ahlers, uddannelsesminister

Adspurgt om, hvordan han som minister ville hjælpe de unge på vej, lød svaret:

– Danske studerende skal ikke være perfekte. De skal ikke jagte 12-taller. De skal turde fejle. Og de skal turde satse. For det er den måde, de får succes på – både på deres studier, og når de engang skal ud på arbejdsmarkedet. I dag er der for mange, der er bange for at fejle. De har for meget fokus på det perfekte resultat, som er 12-tallet. Men man kommer ikke rigtig ind i faget og får ikke sin nysgerrighed med, hvis man ikke tør begå fejl, udfordre opgaveformatet eller tænke helt anderledes, men kun tænker på, hvordan andre gerne vil have, jeg leverer det perfekte resultat.

Mangel på arbejdskraft

Kriterierne for at blive optaget og de stigende karakterkrav for at komme ind på de videregående uddannelser har også medført en del kommentarer i medierne. For eksempel fortæller Sissel Wolf, som er faglig sekretær i Pædagogernes Landssammenslutning, at hun er skuffet over, at 1400 unge fik afslag på at kunne starte på pædagogstudiet vest for Storebælt samtidigt med, at der er 400 ledige pladser på Sjælland. Hun opfordrer til, at der oprettes flere studiepladser i Jylland.

Også blandt de praktiserende læger skaber optagelseskriterierne kritik. Christian Freitag, formand for de praktiserende lægers organisation PLO, understreger, at årets optag af studerende slet ikke imødekommer den aktuelle og kommende lægemangel.

Han bakkes op af et folketingsflertal uden om regeringen. Flemming Møller Mortensen og Liselott Blixt, som er sundhedsordfører for henholdsvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har således sammen med uddannelsesordfører Pernille Schnoor fra Alternativet udtalt til Politiken, at de ikke forstår, at regeringen har valgt at optage så få studerende på lægestudiet, som tilfældet er.