Landets øverste domstol – Højesteret – omstøder knap hver fjerde udvisningsdom.

De risikerer at ende som nomader, der lever under jorden eller må flygte til andre lande og leve illegalt der.

Det viser en Praksisoversigt over udvisningsdomme fra Højesteret, som Rigsadvokaten for nylig offentliggjorde.

Oversigten gennemgår de i alt 188 udvisningssager, som Højesteret hidtil har taget stilling til. I 138 af sagerne stadfæstede Højesteret udvisning. I 50 sager – knap hver fjerde – afviste Højesteret udvisning.

Det kommer ikke bag på forsvarsadvokat Thomas Lindberg Brædder, at Højesteret foreløbig har skullet tage stilling til ikke mindre end 188 udvisningssager.

–  Politikerne har vedtaget en række lovstramninger og kræver at domstolene går "lige til grænsen" af konventionerne, og samtidig i meget vidt omfang lagt det op til domstolene at sikre, at konventionerne bliver overholdt. Derfor er det naturligt, at forholdsvis mange sager når helt til Højesteret, fordi der er tale om principielle sager, hvor der sjældent er to sager der er ens og hvor dommerne skal balancerer på grænsen af konventionerne, forklarer forsvarsadvokat Thomas Lindberg Brædder til Arbejderen.

Han vurderer, at han har cirka 20 udvisningssager om året.

– Anklagemyndigheden kræver udvisning i alle de sager, de kan. Det vil sige som udgangspunkt i alle sager hvor der forventes en ubetinget fængselsstraf og den tiltalte ikke er dansk statsborger. Politikerne har strammet reglerne om udvisning og slået fast, at der som udgangspunkt skal ske udvisning med mindre det vil være i strid med de internationale konventioner. Det betyder, at påhviler domstolene et særdeles stort ansvar - og også et meget vigtigt arbejde for os forsvarsadvokater, for at sikre, at Danmark overholder de internationale konventioner, fortæller forsvarsadvokaten.

Over grænsen

De mange udvisninger er udtryk for, at domstolene efterkommer stramningerne og det politiske ønske om at udvise så mange som muligt, vurderer forsvarsadvokaten.

– Hvis domstolene konstant går lige til grænsen, skal der ikke meget til, før grænsen bliver overtrådt. Hver gang domstolene idømmer en udvisning, er man i fare for at komme på den forkerte side af grænsen og komme i strid med de internationale konventioner, forklarer Thomas Lindberg Brædder.

Derfor bør enhver forsvarsadvokat, der fører de her udvisningssager, hele tiden overveje, om en sag skal tages til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, mener Thomas Lindberg Brædder.

Han har selv haft sager, hvor domstolen er gået til – og måske også over – stregen.

– Jeg var eksempelvis forsvarsadvokat for en mand, der blev udvist, selvom han er eneforsøger til en lille dreng på seks år. Han blev udvist i byretten. Heldigvis omstødte landsretten udvisningen, så han fik lov til at blive.

Udvist 16-årig må holde kontakt via telefon

Thomas Lindberg Brædder var forsvarsadvokat i en af udvisningssagerne fra Højesterets statistik: En dreng, der var 16 år på gerningstidspunktet, blev udvist efter at have begået grov vold med kniv.

Drengen kom til Danmark som otte-årig. Han er pakistansk statsborger. Hans forældre, søskende, onkler og tanter bor i Danmark.

Højesteret skriver i sine bemærkninger, at drengen og hans familie fortsat vil have mulighed for at udleve deres ret til familieliv, fordi familien "vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham ved besøg i Pakistan og ved at kommunikere med ham via telefon og internet".

– Nogle af de udviste har en meget lille tilknytning til det land, de bliver udvist til. De forstår måske ikke engang sproget, fordi de har boet og er vokset op i Danmark. Det giver sig selv, at de vil have meget svært ved at klare sig i det land, de bliver udvist til. De lande, som de udvises til, vil nok også sjældent have et socialt system, der kan gribe dem. Ankommer du sådan et sted, uden netværk, uden uddannelse og med begrænsede sproglige færdigheder, bliver det meget svært at etablere et liv og forsørge sig selv, og det vil utvivlsomt indebære en forhøjet risiko for, at de derfor enten ender med at begå kriminalitet for at overleve, eller flygte til andre lande og/eller leve et liv som illegal nomade.

En udvisningsdom derimod rykker fuldstændig fundamentet væk under ethvert menneske.

Han har oplevet, hvordan flere af hans klienter trygler retten om at give dem det dobbelte i straf, for at slippe for at blive udvist.

– Der er ingen tvivl om, at udvisning er en af de hårdeste sanktioner, man kan idømme. At blive udvist af det land, hvor man er født eller hvor man er opvokset siden man var helt lille og har sin familie og sit netværk, er en meget voldsom sanktion. For disse personer er det utvivlsomt hårdere end en lang fængselsstraf, siger Thomas Lindberg Brædder.

Han uddyber:

– Når man afsoner en normal fængselsstraf, så er man i Danmark, og har mulighed for at få besøg og du ved, at du kommer ud igen på den anden side, og kan etablere sig igen. En udvisningsdom derimod rykker fuldstændig fundamentet væk under de her mennesker.

Født og opvokset i Danmark

Den unge dreng fra Pakistan er langtfra den eneste udviste, der har levet størstedelen af sit liv i Danmark med hele sin familie her.

En anden udvist pakistaner blev i 2018 idømt tre måneders fængsel for at have truet en politiassistent. Højesteret bemærker, at den dømte er "født og opvokset i Danmark, og hans forældre og flere søskende bor tillige i Danmark". 

Fordi de udviste har levet hele deres liv i Danmark, har de ofte ingen familie, venner eller netværk i det land, de bliver udvist til.

De har ingen mulighed for at skabe sig en fremtid i de her lande.

En ung mand blev i 2018 idømt seks måneders fængsel og udvisning for grov vold. Han kom til Danmark som fire-årig fra Irak og har sin mor, far og to søskende i Danmark.

Han har "ingen familie i Irak", bemærker Højesteret. Alligevel blev den unge mand udvist til det borgerkrigshærgede land, hvor han nu må klare sig på egen hånd.

– Vi har ingen viden om, hvad sker der med de her mennesker, som vi udviser til et land, hvori de har statsborgerskab, men hvor de måske ikke kan sproget eller ikke har et netværk. De har ingen mulighed for at skabe sig en fremtid i de her lande. De har hele deres familie og netværk i Danmark. Vi aner ikke, hvad der bliver af de her mennesker. For det er ikke noget, de danske myndigheder følger op på, konstaterer formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater Jytte Lindgård til Arbejderen.

Udvises for mindre forseelser

Oversigten over udvisningssagerne i Højesteret viser, at flere af de udviste kun bliver idømt få dages eller få måneders fængsel for forholdsvis uskyldige forhold – som eksempelvis trusler mod politiassistent, tyveri, bedrageri, overtrædelse af knivloven eller for at have bistået en person med ulovlig indrejse i Danmark.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater har længe advaret om, hvor lidt der skal til for at blive udvist, og mod at tildele borgere med udenlandsk pas en hård ekstrastraf som udvisning.

– Hvis man begår noget kriminelt, skal man selvfølgelig have en straf. Men her idømmer de danske domstole – efter politisk ønske – en ekstra straf. Endda en meget hård ekstra straf, nemlig udvisning, siger formanden for udlændingeretsadvokaterne.

Hun uddyber:

– Flere af de udviste har været i Danmark meget længe. Flere af dem er født her eller kom hertil som spædbørn. Alligevel risikerer de at blive udvist, også selvom den kriminalitet er af ringe beskaffenhed.

Arbejdsløse især i farezonen

Den udvistes sociale status i samfundet spiller også en rolle, når de danske domstole tager stilling til, om en person skal udvises eller ej.

I stort set samtlige af sagerne bemærker Højesteret, om den udviste er arbejdsløs eller har et arbejde.

Hvis du har haft problemer i skolen eller ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, så er du ekstra udsat for at blive udvist.

Eksempelvis skriver Højesteret i en udvisningssag om den udviste, at han har: "Ingen uddannelse og aldrig haft fast tilknytning til det danske arbejdsmarked og siden 2011 levet af offentlige ydelser".

– Hvis du har haft problemer med at færdiggøre din skolegang skolen eller ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, så er du ekstra udsat for at blive udvist. De danske domstole kigger på din uddannelse og arbejdsliv når de skal vurdere din tilknytning til Danmark. Så har man ikke uddannelse eller arbejde, så er man ekstra udsat, forklarer Thomas Lindberg Brædder.

Psykisk syge udvises

Selvom du er psykisk syg og er blevet idømt en anbringelsesdom, så er du ikke beskyttet mod at blive smidt ud af Danmark.

Danmark blev i oktober sidste år dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at have dømt en psykisk syg mand til udvisning til Tyrkiet.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slog fast, at den danske stat burde have sikret sig, at den alvorligt syge mand kunne få en tilstrækkelig sundhedsbehandling i Tyrkiet.

Afgørelsen handler om staternes ansvar over for syge mennesker i forbindelse med udsendelse af Danmark.

Domstolen har fokus på, om borgeren vil modtage tilstrækkelig sundhedsbehandling efter udsendelsen til Tyrkiet, lød reaktionen fra direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen.

Flere og flere udvises

Antallet af udlændinge, der er blevet udvist efter en dom, er eksploderet fra 523 i år 2001 til 2008 i år 2018, viser en oversigt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Stigningen skyldes blandt andet, at Christiansborg-politikerne flere gange har indført stramninger i udlændingeloven og straffeloven, der gør det lettere at udvise herboende udlændinge, der har fået en dom.

Seneste eksempel er, at herboende udlændinge kan blive udvist – uanset hvor lang tid de har boet i Danmark – hvis de bliver idømt ubetinget fængsel efter de nye coronaskærpelser i straffeloven.

Det var Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti der i 11. time fik skrevet stramningen ind i hasteloven.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup betyder lovændringen eksempelvis, at en udlænding uden familie, der har opholdt sig lovligt i Danmark de seneste seks år, kan blive udvist, hvis han sælger forfalsket håndsprit for 25.000 kroner. Han ville normalt blive idømt to måneders fængsel, men fremover kan han blive udvist.

>> LÆS OGSÅ: Straffe for "corona-forbrydelser" fordobles