Den kurdiske tv-station Roj TV får ikke sin sendetilladelse tilbage. Det besluttede Højesteret torsdag.

Østre Landsret fratog i juli sidste år Roj TV sendetilladelsen og dermed muligheden for at sende tv-programmer fra dansk grund. Men dommen blev kæret af Roj TV til Højesteret.

Et mindretal af dommerne frikendte Roj TV og lagde vægt på, at den danske straffelov ikke åbner op for at fratage Roj TV sendetilladelsen.

På grund af den principielle sag havde Højesteret sat ikke mindre end syv dommere til at tage stilling til sagen. Det er det maksimale antal dommere, som Højesteret kan sætte på en sag.

Et flertal på fem af dommerne besluttede at stadfæste Landsrettens dom.

"Landsretten har bevismæssigt lagt til grund, at ROJ TV ikke har stået for en uafhængig og upartisk journalistisk virksomhed, men har fremmet PKK’s terrorvirksomhed gennem tv-udsendelser. På denne baggrund tiltrædes det, at der er sket rettighedsfrakendelse. Retten til ytringsfrihed, som beskyttet af artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, kan ikke føre til et andet resultat", hedder det i dommen.

Et mindretal af dommerne (to) frikendte Roj TV og lagde vægt på, at den danske straffelov ikke åbner op for at fratage Roj TV sendetilladelsen.

Københavns Byret har tidligere afvist at fratage Roj TV sendetilladelsen. Byretten nøjedes med at idømme Roj TV en bøde, fordi man ikke mente, at der var hjemmel i loven til at fratage stationen sendetilladelsen.

Østre Landsret havde dog ikke samme betænkelighed og fratog i juli sidste år Roj TV muligheden for at sende tv-programmer fra dansk grund. Samtidig blev Roj TV idømt en bøde på i alt ti millioner kroner.

Enhedslisten kræver handling

Dommen truer pressefriheden og ytringsfriheden i Danmark, mener Enhedslisten, som vil have justitsministeren til at revidere terrorlovgivningen.

- Terrorloven kan åbenbart bruges til at idømme et medie en stor millionbøde og inddrage sendetilladelsen på baggrund af ”ensidig og partisk” dækning. Kernen i pressefriheden og ytringsfriheden er netop, at medierne frit kan dække konflikter, og at staten ikke blander sig i, hvilke parter der skal høres, hvornår og hvor meget, siger Pernille Skipper.

Enhedslisten mener derfor, at Højesterets dom over Roj TV kalder på politisk handling, der kan sikre ytringsfriheden.

- At inddrage sendetilladelsen er et voldsomt skridt, der traditionelt har været en opgave for Radio- og TV-nævnet, som jo netop har et meget stort overblik over tv-stationers sendeflade. Domstolene i denne sag har kun har gennemgået en meget lille del af Roj TV’s udsendelser.

Pernille Skipper minder desuden om, at den kurdisk-tyrkiske konflikt er kompliceret og blandt andet udspringer af statslig undertrykkelse af den kurdiske del af befolkningen. Derfor er det særligt problematisk, at en dansk domstol trækker så snævre grænser for, hvordan medier må dække en sådan konflikt i et andet land. 

- Tyrkiet har et anstrengt forhold til ytringsfrihed. Derfor måtte kurderne søge deres informationsfrihed ved at placere en tv-station i et andet land. Og derfor har denne dom konsekvenser langt udover Danmarks grænser, siger hun.

- Jeg håber, at ROJ-TV vil tage sagen videre til menneskerettighedsdomstolen. Men dommen kalder også på politisk handling i Danmark. Det kan ikke være rigtigt, at terrorlovgivningen i et demokratisk land skal betyde, at pressen ikke kan levere information frit uden at frygte for retlige konsekvenser.

Ude af proportioner

Radio- og tv-nævnet, der forvalter radio- og fjernsynsloven og udsteder og inddrager sendetilladelser, har flere gange taget stilling til, om Roj TV fremmer terrorisme. I 2005, 2006, 2008 og senest i 2012 har nævnet frikendt Roj TV for anklager fra Tyrkiets Ambassade i Danmark om, at Roj TV tilskynder til terror.

Alligevel rejste daværende justitsminister Lars Barfoed i 2010 tiltale mod Roj TV først i Københavns Byret og senere Østre Landsret, hvor tv-stationen blev dømt for ukritisk at lade PKK komme til orde.

Under retssagen i Højesteret forsøgte forsvarsadvokat Elmquist, at henvise til både grundloven og til Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel syv, der slår fast, at man kun kan blive idømt straffe, der er nedskrevet i en lov.

Den Europæiske Menneskeretsdomstol tog i 2006 stilling til en sag, hvor den tyrkiske stat havde lukket ned for radio- og tvstationen Özgür i 365 dage. Tyrkiet havde frataget radio- og tvstationen sin ret til at sende programmer i et år. De tyrkiske myndigheder brugte kampen mod terror som argument for at lukke ned for tv-stationen. Men Den Europæiske Menneskeretsdomstol slog fast, at det er ude af proportion i et demokratisk samfund at lukke ned for medier.