En kommende frihandelsaftale mellem EU og USA risikerer at kunne få afgørende indflydelse på den danske lovgivning.
Sådan lyder advarslen fra Enhedslisten, der er i besiddelse af et lækket udkast til en aftale mellem de to økonomiske sværvægtere.
Af det lækkede udkast fremgår det, at man lægger op til, at aftalen skal indeholde retten til et højt liberaliseringsniveau og en stærk investeringsbeskyttelse.
Af det lækkede udkast fremgår det, at man lægger op til, at aftalen skal indeholde retten til "det højeste liberaliseringsniveau og stærkeste investeringsbeskyttelse".
I praksis betyder dette ifølge Enhedslisten, at firmaer der vil sælge eller investere i for eksempel Danmark, vil kunne kræve, at den danske lovgivning ikke forringer firmaets mulighed for profit. Skulle firmaet vurdere, at dette er tilfældet har mulighed for at anlægge sag mod Danmark, for at sikre en erstatning for den mistede profit.
Samråd i dag
Hvis aftalen bliver vedtaget, frygter Enhedslisten, at der kan blive lagt hindringer i vejen for planerne om at beskatte selskaberne i Nordsøen mere. Regeringen og Enhedslisten er netop nu igang med at hæve beskatningen i Nordsøen. En aftale, der kan betyder 27 milliarder ekstra kroner i statskassen i løbet af de næste 30 år. Penge der blandt andet skal finansiere en togfond, der skal sikre bedre kollektiv transport i Danmark.
Men med de nye regler for beskyttelse af investeringer, vil de multinationale selskaber kunne rejse en sag mod Danmark på de 27 milliarder kroner, forudser Enhedslisten.
Handelsminister Nick Hækkerup var i dag indkaldt i samråd for at forklare, hvilke konsekvenser det vil have for Danmark, hvis de vidtrækkende investeringsrettigheder, der omtales i udkastet til frihandelsaftalen, bliver indført.
- Det er uacceptabelt, hvis vi i fremtiden vil blive hindret i at ændre vores miljø- og skattepolitik på grund af multinationales virksomheders ønsker. Det ville være ufatteligt ærgerligt, hvis vi i fremtiden eksempelvis ikke kan øge beskatningen af Nordsøolien og på den måde få råd til fornuftige, grønne investeringer til gavn for den kollektive trafik, siger Enhedslistens Nikolaj Villumsen.
Sagsanlæg fra multinationale
Der findes flere eksempler på de alvorlige konsekvenser, som en frihandelsaftale kan føre med sig:
USA og Ecuador har indgået en frihandelsaftale. Da Chevron ødelagde miljøet i Amazonas blev firmaet efter landets miljølovgivning idømt en erstatning på 18 milliarder dollars. På grund af frihandelsaftalen kan Chevron nu anlægge sag imod Ecuador og kræve, at erstatningskravet eftergives.
Vattenfall fører sag mod Tyskland, der har besluttet at reducere i brugen af atomkraft. Det betyder dalende profit for Vattenfall.
Phillip Morris har lagt sag an mod Australien og Uruguay om erstatning for deres rygelovgivning.
Slovakiet besluttede at sætte en stopper for privatiseringen af sundhedsvæsenet. Det blev fulgt af et sagsanlæg fra det hollandske forsikringsselskab Achmea, der mistede et område for profit.
Ifølge det lækkede udkast skal sagerne gennemføres ved internationale domstole, og i EU’s forhandlingsmandat lægger man sig ikke fast på, hvilke der kunne være tale om.
Det kunne være under FN, Verdensbanken eller ICC (International Chamber of Commerce).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278