I dag ventes EU's handelsministre at godkende handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftale.

Den danske udenrigsminister gav i fredags Europaudvalget besked på, at regeringen vil godkende, at CETA-aftalen, som også får store konsekvenser i Danmark, kan træde midlertidigt i kraft. 

Det er dybt bekymrende, at regeringen på denne måde vil snigløbe de demokratiske processer ved at indføre CETA ad bagdøren.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Det sker selvom aftalen endnu ikke er vedtaget i folketingssalen, og selvom Europaudvalget aldrig har givet regeringen mandat til at indgå aftalen.

"Der har ikke været forelagt forhandlingsoplæg i Europaudvalget vedrørende forhandlingerne mellem EU og Canada om en frihandelsaftale", har udenrigsminister Kristian Jensen tidligere indrømmet i et svar til Folketingets Europaudvalg.

Siden EU begyndte at forhandle om CETA-aftalen i 2009, er Europaudvalget dog ni gange blevet orienteret om, hvordan det går med forhandlingerne – men altså uden at udvalget har fået mulighed for at tage stilling til selve aftalen og pålægge regeringen, hvad den skulle arbejde for.

– Snigløber demokratiet

Årsagen til, at Europaudvalget kun er blevet orienteret om forhandlingerne om den vidtgående handelsaftale, er ifølge udenrigsministeren, at "den daværende regering vurderede, at der ikke var tale om en sag af større rækkevidde".

– Regeringen har aldrig søgt om mandat til at forhandle aftalen - hverken i Folketinget eller Europaudvalget. Vi har ellers en tradition for, at regeringen forud for forhandlinger om større aftaler indhenter et mandat fra de folkevalgte, siger Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard til Arbejderen.

Først til februar fremsætter regeringen et lovforslag om CETA-aftalen. Og først her får Folketinget mulighed for at tage stilling til den.

– Det er dybt bekymrende, at regeringen på denne måde vil snigløbe de demokratiske processer ved at indføre CETA ad bagdøren. Hensigten er tydeligvis, at man vil sætte gang i CETA allerede, for på den måde bliver det meget sværere at rulle aftalen tilbage senere, siger Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari.

Ifølge regeringen er der "intet usædvanligt i, at aftaler som CETA midlertidigt bringes i anvendelse, mens de nationale ratifikationsprocesser pågår". EU har tidligere indgået handelsaftaler, som først er blevet godkendt af medlemslandene op til fire år efter.

Forsøgte at afvise midlertidig aftale

I sidste uge nedstemte et flertal i Folketinget et forslag fra Enhedslisten og Alternativet, om at Danmark skulle stemme imod, at CETA-aftalen bliver indført midlertidigt udenom de nationale parlamenter. 42 medlemmer fra Enhedslisten, Alternativet, SF og Dansk Folkepartiet stemte for forslaget, mens 67 medlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og de Konservative stemte imod.

EU-kommissionen måtte i juli bøje sig for et stærkt pres fra en række medlemslande, der insisterede på, at CETA er en såkaldt "blandet aftale", der vedrører både EU-politikområder og områder under medlemslandenes kompetencer. Det betyder, at 38 nationale og regionale parlamenter i EU skal tage stilling til dele af aftalen, hvis de ønsker det. Alligevel fortsætter EU processen med at få aftalen underskrevet.

EU's stats- og regeringschefer godkender aftalen den 20. og 21. oktober, og den 27. oktober underskriver EU og Canada aftalen ved en stor ceremoni i Bruxelles.