Handicaporganisationerne udtrykker generel tilfredshed med det forlig om revision af serviceloven, som alle Folketingets partier på nær Enhedslisten er blevet enige om.

En række af de værste tidsler er blevet forhandlet ud af det oprindelige reformudkast.
Mogens Wiederholt, Spastikerforeningen

Efter massiv modstand har socialminister Karen Ellemann været nødt til at trække forslaget om, at kommunerne gennem et såkaldt indsatskatalog skulle have mulighed for i højere grad at vælge mellem forskellige tilbud til handicappede.

Handicaporganisationerne frygtede, at et sådant skøn ville tage udgangspunkt i kommunernes ønske om at spare penge og ville fjerne retskravet på en bestemt indsats eller tilbud. 

Utilfredse kommuner

– Vi er ganske tilfredse med resultatet. En række af de værste tidsler er blevet forhandlet ud af det oprindelige reformudkast. Det gælder ikke mindst forslaget om indsatskataloget og det øgede kommunale skøn, siger Mogens Wiederholt, direktør for Spastikerforeningen. 

Modsat er Kommunernes Landsforening utilfredse med, at aftalen ikke giver kommunerne bedre muligheder for at styre socialområdet og foretage et skøn i forhold til hvilken hjælp, det enkelte menneske med handicap skal have.

Aftalen betyder også, at handicappede fremover vil modtage et standardtilskud til dækning af merudgifter som følge af handicappet, i stedet for som i dag at skulle søge i hvert enkelt tilfælde og aflevere kvitteringer og regnskab over udgifterne.

Brugerbetaling

Af andre tiltag i aftalen er blandt andet, at handicappede fremover får mulighed for gennem brugerbetaling at få det personale, de kender, med på ferie. Her er der ikke ros fra handicaporganisationerne.

– For mig ser det ud, som om socialministeren og satspuljepartierne har givet efter for presset fra organisationer og grupper, der har åbenlyse økonomiske interesser i mere brugerbetaling. Jeg forstår ikke, at de tør åbne for denne brugerbetaling. Hvem skal holde øje med, at tilkøbet ikke undergraver de rettigheder til kommunalt bevilget socialpædagogisk ledsagelse, som endelig var på vej til at blive respekteret. Det kan jeg ikke se af aftaleteksten, siger Sytter Kristensen fra Landsforeningen LEV, der organiserer udviklingshæmmede og ders pårørende.

Forliget om serviceloven er en del af satspuljeaftalen. Satspuljen finansieres ved hver år at tage 0,3 procent af det beløb, overførselsindkomsterne som dagpenge, folkepension og kontanthjælp skulle stige med, hvis de skulle følge prisudviklingen.

Enhedslisten er ikke med i forliget omkring satspuljen, fordi de er modstander af, at det er de fattigste i samfundet, der skal finansiere sociale tiltag. Partiet mener, det burde ske over finansloven.