Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen vil igangsætte en undersøgelse af, hvordan syge og handicappede borgere oplever de såkaldte ressourceforløb. Undersøgelsen skal være færdig i sommeren 2016.

Det er ifølge Karsten Hønge, SF's beskæftigelsesordfører, et af de konkrete resultater af det statusmøde, ministeren i sidste uge afholdt med alle partierne bag reformen af førtidspension og fleksjob. 

Der er jo ikke job til de her mennesker, der ikke kan læse og skrive.
Sytter Kristensen, LEV

Mødet blev afholdt efter massiv kritik fra syge og handicappede, der er blevet nægtet førtidspension og i stedet er blevet sendt ud i ressourceforløb, der i mange tilfælde gør dem endnu mere syge. 

Ministeren er lige på trapperne med et samlet udspil.

Udover undersøgelsen vil ministeren lave en guide til kommunerne om, hvordan de skal håndtere ressourceforløbene, og i første kvartal af 2016 skal der etableres et rejsehold, der kan tage rundt og vejlede kommunerne, oplyser Karsten Hønge.

Hvor skal grænsen gå?

Derudover vil der komme lovforslag, som åbner for, at nogle ansøgninger om førtidspension kan gå udenom de tværfaglige rehabiliteringsteams i kommunerne.

Det skal dels være muligt i sager, hvor det er helt åbenlyst, at borgeren ikke opfylder betingelserne for at få førtidspension, og der hvor borgeren er så syg eller handicappet, at det helt åbenlyst ikke er muligt at udvikle arbejdsevnen.

Karsten Hønge glæder sig over, at ministeren har lyttet til kritikken og er parat til at reagere. Han håber, at ændringerne betyder, at for eksempel svært hjerneskadede og stærkt udviklingshæmmede umiddelbart vil kunne få en førtidspension.

– Spørgsmålet er, hvor grænsen kommer til at gå. Vi er enige om, at terminale patienter skal have en førtidspension udenom rehabiliteringsteamet, men hvad med andre grupper? Kampen står om, hvad der kommer til at stå mere konkret i bekendtgørelsen til loven, siger Karsten Hønge. 

Fra ministeriets side understreges det, at udspillet ikke ændrer på de betingelser, borgerne skal opfylde for at få tilkendt førtidspension. 

Med reformen af førtidspension og fleksjob blev det langt sværere at få en førtidspension. Kun dem, hvor det vurderes som "åbenbart formålsløst at prøve at udvikle erhvervsevnen", kan i dag få en førtidspension. Andre skal i ressourceforløb i et forsøg på at udvikle arbejdsevnen.

Et erklæret formål med reformen var, at få antallet af førtidspensionister til at falde. Og det er lykkedes. Beskæftigelsesministeren oplyste på et samråd i sidste måned, at der i dag er 22.400 færre på førtidspension end 1. januar 2013, hvor reformen trådte i kraft.

Udviklingshæmmede i klemme

En af de grupper, der har fået langt sværere ved at få pension, er udviklingshæmmede.

I perioden 2009-2012 var der mellem 800 og 900 personer under 40 år, som årligt blev tilkendt en førtidspension på grund af ”mental retardering” eller ”Downs Syndrom”, viser tal fra Ankestyrelsen. I 2013, hvor reformen trådte i kraft, styrtdykkende antallet til blot 317. Det lave antal er fortsat i 2014 og 2015.

Den udvikling er dybt bekymrende, understreger Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV, der organiserer udviklingshæmmede og deres pårørende.

– Der er jo ikke job til de her mennesker, der ikke kan læse og skrive, og som ikke kan arbejde uden en vejleder ved siden af sig, siger Sytter Kristensen.

Mange af de unge udviklingshæmmede, der nu bliver nægtet førtidspension, bliver i stedet godkendt til et fleksjob.

– Men der er næsten ingen af dem, der får et fleksjob, og så kommer de bare til at leve resten af deres liv på en kontanthjælp, forklarer LEV-formanden. 

Hun håber, at de nye tiltag vil komme hendes medlemmer til gode, så de ikke længere skal slæbes igennem udsigtsløse og stressende ressourceforløb, som de får det dårligere af. 

Beskæftigelsesministeren erkendte i samrådet for nylig, at det ikke er rimeligt, at mennesker får forværret deres helbred, mens de er i ressourceforløb. 

Efter samrådet har Nordjyske Stiftstidende på kun en uge samlet næsten 50 sager sammen, hvor kommuner har sendt borgere i arbejdsprøvning eller ressourceforløb, selvom læger advarer om, at det forværrer deres helbred.