Mette Wolfram, som i dag er i 40'erne, fik diagnosen skizofreni som 13-årig. Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som blandt andet medfører, at man i kortere eller længere perioder fejlopfatter det, som man oplever.

Som om psykiatrien selv er en patient.
Eva Secher Mathiasen, Dansk Psykologforening

Hun havde været udsat for seksuelle overgreb, og diagnosen og den behandling, som fulgte med, var en fejl.

Den rigtige behandling for det alvorlige traume, som overgrebene havde påført hende, fik hun først flere år senere.

Kræver bedre behandling

Arbejderen mødte Mette Wolfram på Christiansborg Slotsplads den 22. oktober, hvor hun sammen med godt hundrede andre demonstranter deltog i en happening arrangeret af græsrodsbevægelsen #Værdig Psykiatri for Alle. 

– Jeg er her for at kræve bedre behandling til ofre for seksuelle overgreb og større viden om traumebehandling. Man bør behandle med flere forskellige typer terapi og bruge andet end medicin, fortalte hun til Arbejderen.

Godt hundrede patienter, pårørende og professionelle deltog i en happening arrangeret af græsrodsbevægelsen "#Værdig Psykiatri for Alle."

Mette havde flyers med fra Landsforeningen Spor, som hjælper mennesker med senfølger af seksuelt misbrug. Hun repræsenterer en af de talrige, vidt forskellige organisationer for patienter, pårørende og professionelle, som er med i Værdig Psykiatri for Alle.

For svært at få hjælp til børn med autisme

Heidi Pernille Thamstrup er formand for Landsforeningen Autisme, som repræsenterer forældre til autistiske børn og fagfolk på området. Hun sagde fra talerstolen til de fremmødte ved happeningen:

– Lovgivningen kræver, at børn skal kompenseres for deres handicaps, så de kan fungere på lige fod med alle andre børn. Kommunerne har gjort det så svært at få den nødvendige hjælp, at man skal være socialrådgiver eller jurist for at vide, hvordan man skal kræve den. Hun tilføjede:

– Det system, som er lavet for os, bliver i stedet for rettet mod os. 35 procent af forældrene til autistiske børn ender i deres kamp over for systemet med at blive psykisk syge. 43 procent føler sig dårligt behandlet, og 23 procent oplever sig direkte misforstået af systemet. Hun afsluttede talen sådan:

– Forråelse og mistrivsel hører ikke hjemme i systemerne, som skal hjælpe mennesker, som har det svært.

Politikerne skal klædes bedre på

Græsrodsbevægelsen #Værdig Psykiatri for Alle havde inden happeningen samlet breve ind fra patienter, pårørende og professionelle med historier som dem, Mette Wolfram og Heidi Pernille Thamestrup kunne fortælle. Brevene er udgivet i en bog på 400 sider og udgør tilsammen et omfattende materiale af beretninger og anvisninger på, hvad der skal til for at opnå en mere værdig og virkningsfuld psykiatri.

Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) modtog på Folketingets vegne bogen og et flag, som var fremstillet af de mange breve af kunstneren Stine Linnemann.

Bogen, som flere andre politikere også har modtaget fra græsrodsbevægelsen, er et led i den oplysningskampagne, som bevægelsen har igangsat, fordi de mener, at politikeres viden om psykiatriske problemstillinger generelt er for ringe.

– Det er ikke nok med flere penge til psykiatrien. Hvis flere penge fører til mere af det, som patienterne får i dag, så står vi her igen om 10 år, mener Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykologforening.

Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykologforening. Hun udtrykte bevægelsens opfattelse sådan fra talerstolen:

– Det er ikke nok med flere penge til psykiatrien. Hvis flere penge fører til mere af det, som patienterne får i dag, så står vi her igen om 10 år. Borgerne får ikke bare for lidt psykiatri, de får også noget forkert. Som om psykiatrien selv er en patient.

Henrik Dam Kristensen takkede for bogen og flaget og tilføjede, at psykiske sygdomme er landets største folkesygdom, som rammer 20 procent af befolkningen. Han mente ikke, at der mangler politisk vilje til at løse de mange problemer inden for psykiatrien, men at det er manglende viden, som er problemet.

Flere penge til psykiatrien kan betale sig

Arbejderen talte med psykiater Mikkel Rasmussen, som er initiativtager til aktionsgruppen #Værdig Psykiatri for Alle, få timer før happeningen fandt sted.

Han udtrykte stor forargelse over den ulighed, der er i prioriteringerne af midler til psykiatrien i forhold til bevillingerne til somatiske sygdomme som for eksempel kræft. Han sagde:

– Der er i dag alt for mange, der falder igennem sikkerhedsnettet. For mange bliver overset af det psykiatriske system, og for mange begår selvmord eller ender på gaden. Han tilføjede:

– Vi bruger over 100 milliarder om året på sundhedsvæsenet. Vi beder bare om nogle få milliarder til en bedre psykiatri. Jeg er sikker på, at en sådan investering vil kunne betale sig. Det vil kunne ændre på den kæmpe store genindlæggelsesprocent, som vi har på de psykiatriske afdelinger, og der er også mange penge at spare i dagpengesystemet, hvis psykiatrien styrkes, lød det fra Mikkel Rasmussen.