11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hemmelig "dødsliste" for ulandsbistand

Regeringen vil skære i de fattige lande

Hemmelig "dødsliste" for ulandsbistand

SF og Enhedslisten har modtaget en liste over, hvor meget regeringen vil skære for at betale for asyludgifter herhjemme.

Udviklingsminister Mogens Jensen (billedet) har sammen med finansminister Bjarne Corydon udarbejdet en "dødsliste" med detaljer om, hvordan regeringen vil lukke for støtten til projekter i verdens fattigste lande.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Udviklingsminister Mogens Jensen og finansminister Bjarne Corydon har udarbejdet en dødsliste med detaljer om, hvordan regeringen vil lukke for støtten til for længst planlagte projekter i verdens fattigste lande, skriver Politiken.

En så stor omlægning kan ikke gå ubemærket hen.
Udenrigsministeriet

I stedet skal pengene bruges til at betale for den øgede tilstrømning af asylansøgere herhjemme. Planen er tophemmelig, men blev i weekenden afleveret til SF og Enhedslisten under finanslovsforhandlingerne. De to partier er direkte imod besparelsen på udviklingsbistanden, som skal udgøre 2,5 milliarder kroner næste år.

En betydelig del af besparelsen sker i Afrika, hvor Danmark har bilaterale aftaler om udviklingsbistand inden for fattigdomsbekæmpelse, der er kerneopgaven for dansk udviklingsbistand.

Udenrigsministeriet skriver ligeud, at det vil svække Danmarks diplomatiske muligheder i den tredje verden: "En så stor omlægning kan ikke gå ubemærket hen, og den vil også få konsekvenser for Danmarks mulighed for at påvirke den internationale udvikling i den retning, vi ønsker", hedder det ifølge Politiken.

Danske ngo’er som Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Missionsråd og MS tager afstand fra nedskæringerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. okt. 2014 - 06:30   29. okt. 2014 - 06:40

Ulandsbistand

ml@arbejderen.dk