Din kommune, socialkontor, Skat og andre offentlige myndigheder skal fremover kunne behandle, videregive og samkøre dine personlige oplysninger – uden at du ved, det sker.

Det er konsekvensen af nogle ændringer i den såkaldte databeskyttelseslov, som justitsminister Søren Pape Poulsen vil have Folketinget til at vedtage til februar.

Risikoen for magtmisbrug øges, når der åbnes op for, at dataene kan bruges i mange forskellige sammenhænge uden konkret formål.
Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder

Det kræver blot, at en minister giver grønt lys til at en offentlig myndighed udveksler en borgers personlige oplysninger – selvom oplysningerne er givet i en helt anden sammenhæng. 

Dermed bliver domstolenes kontrol og Folketingets demokratiske kontrol sat ud af kraft. I dag kræver det nemlig en forudgående lov eller dommerkendelse, hvis en myndighed vil have adgang til data om en borger fra en anden myndighed. 

Med den nye lov får den enkelte borger heller ikke at vide, at nye myndigheder får adgang til hans/hendes personlige data.

Risiko for magtmisbrug

Forslaget vækker dybe bekymringer hos en række menneskerets,- juridiske,- faglige,- sundheds og forbrugerorganisationer.

– Herhjemme har det hidtil været et krav, at der skal være lovhjemmel, hvis registre skal samkøres. Dette har styrket borgernes rettigheder i en tid, hvor offentlige myndigheder indsamler og behandler stadig flere oplysninger. At fjerne denne sikkerhed nu, hvor man netop vil styrke databeskyttelsen, underminerer borgerens rettigheder i stedet for at styrke dem. Vi lever i en Big Data tid, hvor der høstes og udveksles oplysninger hele tiden, siger seniorforsker hos Institut for Menneskerretigheder, Rikke Frank Jørgensen, til Arbejderen.

– Risikoen for magtmisbrug øges, når der åbnes op for, at dataene kan bruges i mange forskellige sammenhænge uden konkret formål. Hvis man slækker på borgernes retssikkerhed og ret til indsigt i, hvilke oplysninger offentlige myndigheder videregiver, så åbner man op for øget kontrol og øget indgreb i privatlivets fred, påpeger hun.

Sporene skræmmer på sundhedsområdet

Lægeforeningen kalder forslaget for "unødvendigt og utryghedsskabende" og advarer i sit høringssvar om, at "Netop på sundhedsområdet skræmmer sporene, idet der er eksempler på indsamling af data til ét formål, som efterfølgende anvendes til andre formål…"

IT-Politisk Forening frygter, at "borgernes personoplysninger i hemmelighed vil flyde rundt i det offentlige system, uden at borgerne er klar over det" og finder det "meget betænkeligt", at give ministre ret til så vidtgående beføjelser, der har store konsekvenser for borgernes ret til privatliv og databeskyttelse.

Hemmelig ret

Ayo Næsborg-Andersen, adjunkt og underviser på juridisk institut på Syddansk Universitet, kalder det "dybt problematisk", at man skipper kravet om lovhjemmel.

– I dag kan samkøring af offentlige registre kun ske ved en lov. Det sikrer, at Folketinget kommer ind over, og at beslutningen er velovervejet. Og det giver beslutningen demokratisk legitimitet. Det er en meget indgribende beslutning, at give en offentlig myndighed potentiel adgang til alle oplysninger, som du nogensinde har givet til det offentlige. I dag er det meget veldefineret, hvornår og hvor mange oplysninger en offentlig myndighed kan indhente om en borger, siger Ayo Næsborg-Andersen til Arbejderen. 

– Borgerne skal kunne stole på, at de oplysninger, de giver, kun bliver brugt i den sammenhæng, de bliver givet. Når du giver oplysninger, når du skal have nyt kørekort, skal du have tiltro til, at disse oplysninger ikke efterfølgende bliver brugt af de sociale myndigheder til at kontrollere dig.

Hun advarer om, at det fremover vil "køre under radaren", når en offentlig myndighed får ret til at indhente og samkøre nye oplysninger.

– Hvis ikke ministeren sender en pressemeddelelse ud om sin beslutning om, at en offentlig myndighed får ret til at samkøre registre med andre myndigheder, så sker det i det skjulte. Vi får altså en slags hemmelig ret, påpeger Ayo Næsborg-Andersen.