For første gang nogensinde har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udsendt en beretning om sit arbejde.

Ifølge FE sker det for at "styrke kendskabet" til den hemmelige tjeneste.

Selvom beretningen fylder 64 sider, er den hemmelige tjeneste dog meget lidt konkret, når det gælder om at fortælle, hvad den militære efterretningstjeneste foretager sig i Danmark og i udlandet.

- Beretningen er en god anledning til at skabe et endnu bedre kendskab til FE, vores opgaveløsning, vilkår og de medarbejdere, der hver dag arbejder for at styrke Danmarks sikkerhed. I beretningen bestræber vi os på at give det bedst mulige indblik i vores arbejde og dets værdi, uden at give køb på det nødvendige hensyn til fortroligheden, siger FE's chef Thomas Ahrenkiel.

Begrænset åbenhed

Arbejderen ville gerne have spurgt mere ind til, hvad der kommer ud af den øgede overvågning. Og hvilke stater FE samarbejder med. Men FE-chefen havde torsdag ikke tid til et interview med Arbejderen. Men FE ønsker ikke mere åbenhed om en række af tjenestens opgaver, oplyser presseenheden:

- Vi mener, at vi er gået så langt som vi kunne i forhold til at give indsigt i FE’s virksomhed og kapaciteter. Vi vurderer, at vi ikke kan gå længere af hensyn til rigets sikkerhed og de særlige funktionsvilkår, som en udenrigsefterretningstjeneste opererer under, siger Anna Prai Murphy Olsen fra FE's kommunikationsafdeling til Arbejderen. 

I sin beretning har FE afsat et helt afsnit, "Hvorfor er vi hemmelige?", til at fortælle om tjenestens lukkethed overfor offentligheden. FE begrunder sin hemmelighed med hensynet til sine samarbejdspartnere - som både er hemmelige tjenester i udlandet samt sine kilder.

For et år siden afviste forsvarsminister Nick Hækkerup at svare på, om krigen i Afghanistan betyder, at grundloven er sat ud af kraft, så danskerne kan aflyttes af FE uden en dommerkendelse.

Forsvarslovens paragraf 17 giver nemlig FE ret til at sætte grundloven ud af kraft og overvåge borgerne uden en dommerkendelse. Den særlige paragraf kan tages i brug i tilfælde af, at Danmark er i krig – som det eksempelvis er tilfældet i Afghanistan.

Betydelig terrortrussel

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer i sin beretning, at der er en "betydelig" terrortrussel mod Danmark.

"Der har i en årrække været en betydelig terrortrussel mod Danmark og danske interesser, og Danmark er fortsat et prioriteret mål for al-Qaida og tilknyttede militante islamistiske grupper. Særligt siden tegningesagen har der været et stærkt fokus på Danmark fra militante islamistiske grupper, og der har været en række konkrete terrorplaner rettet mod Danmark og danske interesser", skriver FE blandt andet i sin beretning.

FE går ikke i detaljer, men skriver dog, at "I disse år ser vi et stadig mere sammensat og flydende trusselsbillede i forhold til Danmarks sikkerhed og danske politiske og økonomiske interesser. Det gælder den internationale udvikling, hvor retten til at udvinde ressourcer i Arktis er højere på dagsordenen end før, og hvor omvæltningerne i Mellemøsten kan få direkte eller indirekte betydning for Danmark".

Overvågning for 620 millioner kroner

FE’s bevilling på finansloven var i 2012 på 574 millioner kroner. I år er der afsat 620 millioner kroner til FE. Stigningen skyldes en opprioritering af FE's Center for Cybersikkerhed.

Forsvarets Efterretningstjeneste er Dan­marks udenrigs- og militære efterretningstjeneste. Formålet med FE er at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag  for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser.

Efterretningstjenesten indhenter sine oplysninger ved at overvåge internettet, mails og telefoner og fra meddelere og agenter.

Cirka ti procent af FE's ansatte er analytikerne og sprogbearbejdere, der er født uden for Danmark.