Tidligere forsvarsminister Søren Gade har langt mere seriøse lig i lasten end skræddersyede underbukser.

22. februar 2010 meddeler Søren Gade, at han forlader både sin ministerpost og dansk politik med henvisning til de mange skandalesager.

Søren Gade var forsvarsminister fra 24. april 2004 til 23. februar 2010, de år, hvor Danmark for alvor blev spydspids i de USA-ledede angrebskrige mod Afghanistan.

I krigenes kølvand er fulgt en stribe sager om tortur, løgn og krænkelser af internationale konventioner.

Her er de seks største skandalesager, som Gade har været impliceret i:

#1 Hommel-sagen

Hommel-sagen handler om den tidligere sprogofficer Annemette Hommel, der blev dømt og siden frikendt for brud på Genèvekonventionen under afhøringen af civile irakere.

Timevis på smertende knæ, frarøvelse af søvn, verbal tilsvining og nej til drikkevand og toiletbesøg er nogle af de metoder som Hommel og fire MP'ere er tiltalt for at have anvendt for at få irakiske fanger til at tale under en række afhøringer i den danske Camp Eden i Irak i foråret 2004. Under retssagen kommer det frem, at Hærens Operative Kommando havde kendskab til de hårdhændede afhøringsmetoder flere uger før sagen eksploderede i pressen og at en ansat hos HOK i stedet for at tage sig af sagen har valgt at slette alle mails om sagen fra sin computer og i stedet gemme dem på USB med den begrundelse, at sagen jo kunne blive en rigtig "sommerstinker".

Sagen får Søren Gade til at trække de danske militærchefer i Irak hjem før tid, men både de og Hommel bliver altså frikendt for anklagerne. 

Information afdækker siden, hvordan de danske styrker i kølvandet på Hommel-sagen har introduceret den såkaldte “brite-finte”, hvor britiske soldater og irakiske sikkerhedsstyrker blev taget med på operationer, for at de kunne tage fangerne og dermed fritage Danmark fra det juridiske ansvaret i de internationale konventioner.

#2 Forkerte fangetal

I oktober 2010 kommer det frem, at forsvarsminister Søren Gade og hans efterfølger  Gitte Lillelund Bech (V) gentagne gange har videregivet forkerte oplysninger til Folketinget om, hvor mange fanger danske soldater har taget i Irak-krigen.

Sagen ruller, efter at Politiken kan fremlægge et notat, som viser, at Hærens Operative Kommando allerede april 2007 var klar over, at danske soldater havde taget mindst 500 irakiske fanger. Men i august 2006 havde hæren i et svar til Folketinget opgjort tallet til 195, og for ikke at skade hærens troværdighed beslutter HOK-chef Poul Kiærskou, at fangetallet skulle justeres i et nyt svar til Folketinget. Siden refererer Søren Gade og Gitte Lillelund Bech mindst 13 gange til svaret i Folketinget uden at rette fangetallet til det korrekte.

#3 Viden om tortur

I december 2011 kommer Søren Gade under mistanke for at skjule en dansk militær rapport om tortur og derved vildlede Folketinget om risikoen for, at irakiske fanger risikerede tortur, når danske soldater udleverede dem til irakisk politi.

Det kommer frem, at Forsvarsministeriet i juli 2004 modtog en rapport, som dokumenterede omfattende tortur af fanger i det irakiske Al-Makil fængsel i Basra, hvor de danske styrker var indsat. Rapporten er udarbejdet af den danske militærjurist Kurt Borgkvist, der besøgte fængslet i 2004. I sin rapport henviser Kurt Borgkvist til irakiske fanger, der fortæller at de er "blevet slået med kabellignende genstand", "fået flere kindtænder knust", "brændt med cigaretter på fødderne" og har "fået elekriske stød".

Men da Enhedslisten via Folketingets forsvarsudvalg i 2004 bad om at få udleveret rapporten, var alle oplysninger om mishandling streget over. Overstregningen skete for ikke at skade Danmarks samarbejde med USA, Storbritannienog Irak, forklarede Gade. To år senere fastholdt Søren Gade overfor Folketinget, at der kun har været tale om "hårdhændet behandling" af fangerne, som hver gang skulle være blevet påtalt af de danske soldater. Først da den nye socialdemokratiske forsvarsminister Nick Hækkerup kom til, blev de sorte streger fjernet fra rapporten, så offentligheden kunne læse om torturen.

>> LÆS ARTIKEL: Tortursag - hvad vidste Gade?

Enhedslistens Frank Aaen mener, at der er grundlag for en rigsretssag mod Gade, men sagen bliver aldrig forfulgt.

Både sagen om fangetal og torturviden er blevet henvist til den kommission, der skal undersøge den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan, og hvor Søren Gade forventes at skulle vidne.

#4 Operation Green Desert

I oktober 2012 kommer Søren Gade igen i fokus da den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard fremlægger videodokumentation for fangemishandling under den danskledede Operation Green Desert i Irak i november 2004.

Søren Gade var netop tiltrådt som forsvarsminister, da operationen fandt sted.

Under operationen blev 36 uskyldige, civile irakere taget fange og efterfølgende udleveret til månedlang tortur hos de irakiske militærpoliti. I dagene efter operationen afviste Søren Gade og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) anklager om dansk medansvar for tortur som "fuldstændig grundløse" og det blev aldrig undersøgt, hvad der var sket med fangerne, selvom den øverstbefaldende for de danske styrker vidste, at operationen rettede sig mod civile.

>> SE TEMA OM SAGEN HER

Forsvarsadvokat Christian Harlang erklærer i 2012, at Søren Gade vil blive indstævnet i den sag om torturansvar, som 23 af de irakiske fanger forsøger at få lov til at anlægge mod Danmark. Retsagen er indtil videre blevet afvist med henvisning til forskellige juridiske formaliteter, mens Anders Kærgaard er blevet idømt tvangsbøder på 13.000 kroner.

#5 Jægerbogs-sagen

Taburetten begynder for alvor at vakle under Søren Gade med sagen om bogudgivelsen Jæger – i krig med eliten og den efterfølgende skandale, hvor forsvarschef Tim Sloth Jørgensen gik af.

Sagen udspinder sig i efteråret 2009, hvor Forsvaret forsøger at få nedlagt fogedforbud mod tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks bog ’Jæger – i krig med eliten’ med den begrundelse, at bogen udgør en sikkerhedsrisiko, blandt andet fordi den skulle afsløre informationer om dansk krigsførelse for oprørere i Afghanistan. Da retten afviser kravet om forbud, understreger Gade risikoen ved at oplyse, at bogen allerede findes på internettet i en arabisk udgave. I oktober kommer det frem, at det er højtstående embedsmænd i Forsvaret, der har fabrikeret den arabiske oversættelse og sendt den til BT. Både de to officerer og Thomas Rathsack er senere blevet dømt, men ikke Søren Gade.

#6 Lækage-sagen

Sagen, der endeligt fælder Søren Gade starter i april 2007, hvor TV2 i samarbejde med Jyllands-Posten bringer en historie om, at jægerkorpset skal sendes til Irak. Lækagen bringer angiveligt soldaternes liv i fare, fordi deres mission afsløres før de er på plads i Irak. Tre år efter lækken hævder filmmanden Christopher Guldbrandsen i et interview, at det var pressechef i Forsvarsministeriet Jacob Winther, der stod bag lækken. Det får i januar 2010 partiet SF til at anmelde Forsvarsministeriet til politiet for at have lækket de fotrolige oplysninger til pressen.

22. februar 2010 meddeler Søren Gade, at han forlader både sin ministerpost og dansk politik, fordi de mange skandalesager har flyttet fokus fra de ansatte i Forsvaret og over på ham som person.

Men nu kan han altså være på vej tilbage til en central plads i dansk politik efter en årrække som direktør for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer. Foreløbig uden at nogen af sagerne har ført til undersøgelser eller retsforfølgelse af Søren Gade.