Den sidste uge er der kommet en lind strøm af begejstrede pressemeddelelser om stribevis af sociale og sundhedspolitiske initiativer som får økonomisk støtte. Aftalerne om næste års satspulje er indgået.

Men bag de positive pressemeddelelser er der dårligt nyt til landets udsatte grupper. Satspuljen er i år historisk lav. Kun 331 millioner kroner er der næste år til den lange række af projekter og initiativer, som ikke har anden mulighed for at få penge. 

Det svarer til godt en tredjedel af de 936 millioner kroner, der var i puljen i 2010. Hjemløse og misbrugere betaler prisen, når puljen skraber bunden. Der er kun afsat 51 millioner kroner til udsatte vokse i aftalerne om næste års satspulje. Det er en fjerdedel af, hvad der var til disse grupper i 2010. 

Satspuljen bruges til at finansiere initiativer, som burde være på finansloven.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Det kan mærkes, konstaterer Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

- Det er småt med initiativer i forhold til voksne udsatte i dette års aftaler. Der er lidt til væresteder og det er da godt. Men behovet er langt større end det, som aftalen sikrer, siger Jann Sjursen til Arbejderen.

Meget lille pulje

Pengene i satspuljen skaffes ved hvert år at snuppe 0,3 procent af den stigning, der er af overførselsindkomsterne for, at de kan følge lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Beløbet fordeles efterfølgende til forskellige initiativer omkring socialpolitik, sundhed og på beskæftigelsesområdet. Det er altså alle på dagpenge, kontanthjælp, pension og SU, som spytter penge i satspuljen ved at stige mindre i indtægt, end de ellers ville gøre.

De seneste år er beløbet faldet, fordi lønstigningerne under krisen er så små, at det rammer reguleringen af overførselsindkomsterne og dermed satspuljen. 

Alle Folketingets partier på nær Enhedslisten er med i forliget om satspuljen. Enhedslisten mener, at initiativerne i stedet burde finansieres over finansloven.

Jann Sjursen finder også finansieringen af de socialpolitiske initiativer problematisk.

- Der er paradoksalt, at der i tider med lavkonjunktur som nu er få penge i satspuljen, mens der er mange penge, når det er højkonjunktur. I forhold til behovet blandt socioalt udsatte er det jo lige omvendt, konstaterer han.

Jann Sjursen finder de mange initiativer, som får støtte fra satspujlen fornuftige nok.

- Men der er en klar tendens til, at satspuljen bruges til at finansiere ting, som burde være på finansloven, som for eksempel regeringens overgrebspakke. En del initiativer, der har bund i politiske forlig og lovgivning, finansieres gennem satspuljen. Det begrænser råderummet til sociale projekter.

Hjemløsestrategi

Rådet for Socialt Udsatte glæder sig over, at satspuljeaftalen på det sociale område lægger op til at drøfte en kommunal forankring af hjemløsestrategien, som udløber til næste år. De sidste fire år har der været afsat en halv milliard kroner til strategien. Der er 10 millioner kroner tilbage at gøre godt med i 2013. 

- Det er jo ikke meget i forhold til den halve milliard over fire år, men det viser dog en politisk vilje til at fastholde en strategisk fokus på hjemløseområdet, mener Jann Sjursen. 

- Men man kan godt undre sig over, at der ikke fra statens side sættes mere ind på at sikre fortsat metodeudvikling på hjemløseområdet. Regeringen går jo ellers meget op i, hvilke metoder som virker. Og det er da en national opgave at arbejde med det, tilføjer han. 

Satspuljeaftalerne er en del af finanslovsaftalen for 2013, som stadig er til forhandling. Aftalerne er først endeligt gældende, når hele finansloven er på plads.