Klokken 16 i dag ruller hjemløse soveposerne ud på Københavns Rådhusplads. De vil protestere over manglen på herbergspladser i Københavns Kommune.
- Vi gør det for at vise, at der altså er borgere i København, der er henvist til at sove på gaden, fordi kommunen ikke stiller nok pladser på herbergerne til rådighed, siger David Skov Pedersen, initiativtager og hjemløs.
Når vi lægger os midt i gadebilledet, bliver det sværere at nægte, at problemet eksisterer.
David Skov, hjemløs
- I stedet henviser man til natcafé – eller folk tyer til det eneste andet alternativ; gaden, fortsætter David Skov Pedersen.
Ifølge loven skal kommunerne stille ”et tilstrækkeligt” antal pladser på herberger til rådighed for de hjemløse. Men i København er der i den grad rift om sengene – og flere hjemløse oplever at være henvist til gaden eller et nattilbud, der kun er åbent mellem klokken 22 og syv om morgenen, i flere måneder, før de for alvor kan komme ind i varmen.
- Selv har jeg lige ventet tre måneder på et værelse på et herberg. I mellemtiden har jeg sovet på gaden eller siddet på natcafé. Det er vildt hårdt, siger David Skov Pedersen.
- Vi håber vi kan synliggøre et problem på den her måde. Når vi ligefrem lægger os midt i gadebilledet, bliver det sværere bare at lukke øjnene og nægte at problemet eksisterer.
De hjemløse bliver på Rådhuspladsen lige til klokken 23.30 i aften.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278
















