12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hjemløse rammes hårdt af det store fald i billige boliger

Skarp kritik fra Rigsrevision

Hjemløse rammes hårdt af det store fald i billige boliger

Rigsrevisionen retter en skarp kritik af regeringens og kommunernes indsats overfor hjemløse. Der mangler helhed i indsatsen, billige boliger og fokus på forebyggelse.

FOTO: Mette Kramer Kristensen / Hus Forbi
1 af 1

Når hjemløse i dag samles i anledning af den årlige hjemløsedag, er et af de problemer, der vil være fokus på, den store mangel på billige boliger.

Andelen af billige boliger er styrtdykket de sidste syv år. Det betyder flere hjemløse ikke mindst blandt unge på de særligt lave kontanthjælpsydelser, og gør det sværere for den enkelte hjemløse at skifte sengen på forsorgshjemmet ud med sin egen bolig.

Det er den hårdeste kritik af indsatsen overfor hjemløse, jeg har oplevet fra en uvildig instans.
Ole Skou, formand for Hus Forbi

I 2007 var der 241.591 boliger på landsplan med en husleje under 3000 kroner. Sidste år var antallet mere end halveret til kun 108.944 boliger. Det er et fald på 55 procent, skriver Rigsrevisionen i sin nyeste redegørelse om indsatsen overfor hjemløse.

Opgørelsen omfatter både almene og privatejede lejeboliger.

Antallet af boliger til en husleje mellem 3000 og 4000 kroner er i samme periode faldet med 27 procent. 

"En væsentlig barrierer for at få flere borgere ud af hjemløshed er, at der er en betydelig mangel på boliger med en tilstrækkelig lav husleje", konkluderer Rigsrevisionen, som kritiserer Boligministeriet for ikke at have gjort nok for at støtte kommunerne i at sikre det nødvendige antal boliger til hjemløse. 

Kritik af Boligministeriet

Det er kommunernes ansvar at sikre boliger til hjemløse. Men kommunerne har flere gange gjort Boligministeriet opmærksom på, at ordningerne ikke er tilstrækkelige. 

"På trods heraf har ministeriet ikke regelmæssigt fulgt op på antallet af billige boliger", konstaterer Rigsrevisionen.

- Vi tager Rigsrevisionens kritik til os, siger boligminister Carsten Hansen til Arbejderen. Han lover at tage en drøftelse med kommunerne, men siger samtidig, at kommunerne efter hans mening allerede har de nødvendige muligheder for at skaffe boliger til hjemløse.

- Den primære indsats skal ske ved at skaffe boligtilbud til hjemløse inden for den eksisterende boligmasse for eksempel gennem kommunal anvisning i familie- og ungdomsboliger, bofællesskaber og udslusningsboliger. Derudover har kommunerne mulighed for at opføre skæve boliger til borgere, der ikke magter at bo i en almindelig bolig, siger Carsten Hansen.

Regeringen bygger sin hjemløsestrategi på det såkaldte "Housing first"-princip. Det betyder kort fortalt, at først skal den hjemløse sikres en bolig, dernæst skal der arbejdes med støtte til andre problemer. 

- Men når der mangler boliger, som er til at betale, er den strategi jo ren hypotese, siger Ole Skou, juridisk konsulent for hjemløseorganisationen Sand.

Han kritiserer regeringen og kommunerne for at skyde skylden på hinanden, når det gælder manglerne i indsatsen overfor hjemløse i stedet for at løse problemerne.

Ole Skou mener, at Rigsrevisionens kritik rammer i plet.

- Det er den hårdeste kritik af indsatsen overfor hjemløse, jeg har oplevet fra en uvildig instans, siger han.

Krtik af kommuner og Socialministeriet

Rigsrevisionen kritiserer også kommunerne for ikke i tilstrækkelig grad at give en helhedsorienteret og sammenhængende indsats til hjemløse. De lovpligtige handleplaner, der skal gøre det lettere for hjemløse at få den rigtige hjælp, lavede kommunerne kun for fem af de i alt 49 hjemløse, som indgår i Rigsrevisionens undersøgelse.

Kommunerne får også kritik for ikke at sikre tilstrækkeligt med alternativer til forsorgshjem for det stigende antal unge hjemløse og for at lade hjemløse bo alt for længe på forsorgshjem. 13 hjemløse i undersøgelsen har opholdt sig i mere end et år på forsorgshjem.

Socialministeriet kritiseres for ikke i tilstrækkelig grad at have understøttet kommunernes indsats overfor hjemløse og for ikke at tage hånd om problemerne med alt for lange ophold på forsorgshjem og manglen på handleplaner. 

Endelig mener Rigsrevisionen, at socialministeriet skal have mere fokus på at forebygge hjemløshed.

Det er Ole Skou helt enig i. 

- Her bliver regeringen nødt til at se på de lave kontanthjælpsydelser til unge. Det betyder, at de ikke har råd til at betale husleje, siger hjemløsejuristen.

Derudover mener han, at der er brug for mange forskellige indsatser: Blandt andet etablering af alternative boliger til unge hjemløse, sikring af praktikpladser til udsatte unge, som prøver at få en uddannelse, mulighed for at hjemløse kan få en grund og selv bygge deres boliger. Og måske allervigtigst, at sikre en økonomi i kommunerne, som gør det muligt at sikre værdige løsninger overfor de mest udsatte.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. okt. 2014 - 06:32   17. okt. 2014 - 06:40

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Hjemløshed
  • Sidste år vurderede Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at der var 5820 hjemløse i hele Danmark. Det er en stigning på 16 procent i forhold til 2009. I samme periode er antallet af pladser på forsorgshjem og herberger kun steget fra 2101 til 2180. 
  • I løbet af et år bliver mellem 13.000 og 15.000 mennesker ramt af hjemløshed.
  • Hver femte hjemløse er mellem 18 og 24 år. 74 procent af de unge hjemløse har en psykisk sygdom og/eller et misbrugsproblem. 
  • Antallet af unge på forsorgshjem er stigende. 14 procent af de hjemløse, der overnattede på forsorgshjem i 2013, var mellem 18 og 24 år.

Kilde: Rigsrevisionens redegørelse om hjemløse fra august 2014