Hvilke konsekvenser har EU's forslag til ny forordning om "terrorrelateret indhold" på internettet for ytringsfriheden? Det spørgsmål skulle justitsminister Søren Pape svare på i et samråd i sidste uge.

Retten til ytringsfrihed kan underkastes begrænsninger som følge af love, som er nødvendige af hensyn til blandt andet den nationale sikkerhed.
Søren Pape, justitsminister

Ifølge forslaget vil EU vil give nationale myndigheder – som ikke behøver være domstole – ret til at pålægge udbydere af hjemmesider at fjerne såkaldt "terrorrelateret indhold" på deres platforme indenfor bare en time.

– Hvem skal bestemme, hvad indholdet må være på en hjemmeside og hvad der må slås op på sociale medier? Der er stor forskel på, om det afgøres af en domstol eller af et firma... Virksomheder bliver pludselig dømmende og får et redaktionelt ansvar, sagde Alternativets retsordfører, Rasmus Nordqvist, som have kaldt ministeren i samråd.

Proaktive foranstaltninger

EU vil pålægge udbydere af hjemmesider at tage "proaktive foranstaltninger" for at spore "terrorrelaterede opslag". 

– Hvordan sikres den enkelte borgers ret til at ytre sig på internettet, når EU åbner op for, at administrative myndigheder og virksomheder skal fjerne opslag? De "proaktive foranstaltninger", som internetvirksomhederne skal indføre for at opspore og slette opslag, griber ind i den enkeltes ret til at ytre sig og frit søge information, mente Rasmus Nordkvist.

Forordningen gælder alle platforme på internettet, herunder Facebook, Twitter, videotjenester som YouTube, fototjenester som Flickr, søgetjenster som Google – og alle andre udbydere af hjemmesider.

Selvom EU lægger op til, at forordningen skal træde i kraft allerede til maj, har justitsministeren endnu ikke overblik over omfanget – og dermed alle konsekvenser – af forordningen.

– Det er ikke klart endnu, hvad der forstås ved "proaktive foranstaltninger". Jeg er ked af, at jeg ikke kan være mere tydelig omkring det, lød svaret fra ministeren.

Han afviste dog, at der umiddelbart er et problem i forhold til den grundlovssikrede ret til ytringsfrihed – men indrømmer samtidig, at det afhænger af en nærmere forståelse af, hvad proaktive foranstaltninger er.

– Vi vil under de kommende forhandlinger arbejde for at klarlægge, at de proaktive forhandlinger ikke kan forstås på en måde, så vi får problemer i forhold til grundloven… Men retten til ytringsfrihed kan underkastes begrænsninger som følge af love, som er nødvendige af hensyn til blandt andet den nationale sikkerhed, sagde Søren Pape.

Retten til at ytre sig

Enhedslistens Søren Søndergaard spurgte ind til, om EU-forordningen betyder, at retten til at ytre sig på internettet bliver ringere end retten til at ytre sig i eksempelvis aviser eller bøger.

– Kan man forestille sig, at der bliver lukket ned for ytringer på nettet, som der ellers ikke ville kunne lukkes ned for, hvis de var trykt i en avis eller en bog? Giver EU-forordningen udvidede muligheder for at censurere ytringer, hvis de bliver fremsat på internettet, spurgte Søren Søndergaard.

– Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, at det bliver 100 procent sådan og sådan, svarede Søren Pape.

EU definerer "terrorrelateret indhold" som  opslag, der eksempelvis "forherliger terrorhandlinger" eller "promoverer en terrorgruppes aktivitter". Det er ikke særligt præcist, mente Søren Søndergaard.

– Hvordan definerer man "terrorrelateret indhold"? Hvem vil det her ramme? Det er ikke klart. Og vi ved, at der er regimer – også i Europa – der er helt vilde med at udråbe alt til terror. Må jeg fremover skrive på nettet, at jeg går ind for at ophæve terrorstemplingen af PKK? Må jeg gerne skrive, at jeg synes, at PKK’s kamp i Tyrkiet i lange perioder har været berettiget?

Og han havde en konkret opfordring til ministeren:

– Vil ministeren sikre, at forudsætningen for, at Danmark kan tilslutte sig den her forordning, er, at ikke et eneste opslag på nettet vil blive ramt, hvis ikke den samme ytring også ville blive fjernet, hvis den havde stået i en avis eller i en bog? Det er det centrale. Giver EU en videre adgang til censur på nettet, end man giver, når det gælder censur i aviser og på biblioteker, spurgte Søren Søndergaard.

– Man skal passe på med at give garantier, lød tilbagemeldingen fra justitsministeren.