Tirsdag offentliggjorde Hærens Operative Kommando (HOK) et modsvar til de beskyldninger, som var kommet frem mod hærledelsen i kølvandet på Arbejderens afsløring af dele af den Target Folder, som blev udarbejdet i forbindelse med operation Green Desert i 2004.

Efterretningerne var fra starten - i selv samme Target Folder - vurderet til at være højst utroværdige.

I Target Folderen fremgår det, at det mest sandsynlige scenarie for operationen var, at der ville befinde sig store mængder af civile, som ikke ville gøre modstand, på de mål, den skulle ramme.

Men den udlægning er både mangelfuld, fejlagtig og helt uacceptabel, mener HOK, der derfor har frigivet hele Target Folderen og en liste med ti punkter, som ifølge hærledelsen tilbageviser Arbejderens afsløringer.

Punkt 1-2

I HOK’s pressemeddelelse henviser punkt et og to til rapportens introduktion og redegørelsen i rapporten for den generelle baggrund for de oplysninger, der er indeholdt i Target Folderen.

Her anføres det, at der i et halvt år har været rapporter om både lokale og udenlandske oprørere, der kom til Az Zubayr med det formål at angribe de udenlandske og lokale sikkerhedsstyrker. Derudover slås det fast, at der rent faktisk har været tilfælde af angreb.

Det er uden tvivl rigtigt, at man har modtaget efterretninger, og at der har fundet angreb sted. Men retfærdiggør det operation Green Desert? HOK fortsætter.

Punkt 3

På side tre i Target Folderen hedder det: “Efterretningerne indeholdt i denne target pack (Target Folderen, red.) omfatter både mistænkte udenlandske kombattanter (FF) forbundet med Al Zarqarwi og Al Qaida såvel som mistænkte lokale oprørere og deres våbendepoter”.

Dette udlægger HOK i punkt tre i pressemeddelelsen som, at “efterretninger sandsynliggør tilstedeværelse” af disse oprørere og våbendepoter. Men det er netop ikke det, der står. Der står, at “efterretningerne indeholdt i denne Target Pack” omhandler sådanne oprørere og depoter. Ikke at deres tilstedeværelse er sandsynliggjort.

Forskellen er essentiel. Det er forskellen mellem, om Target Folderen sandsynliggør tilstedeværelsen af fjender og dermed begrunder og understøtter en militær operation eller blot angiver, hvilke efterretninger man har modtaget. Svaret vender vi tilbage til.

Punkt 4

I punkt fire henviser HOK til afslutningen på introduktionen, hvor der ifølge HOK står, at “det forudses, at der kan forekomme nogen modstand fra oprørere i målområderne.“

Det er imidlertid ikke det, der står. Der står: “Hvis efterretningerne viser sig at være korrekte, er det højst sandsynligt, at der vil være nogen modstand fra de grupper, der er mål, i respons til operationen.”

Hvis efterretningerne viser sig at være korrekte, så er det sandsynligt, at man vil møde modstand. Vurderingen er betinget af, at efterretningerne rent faktisk er sande.

Og det er netop hovedsagen. For efterretningerne var fra starten - i selv samme Target Folder - vurderet til at være højst utroværdige. I Target Folderens punkt 1.4 om berettigelsen for operationen, står der: “Målene er kun blevet rapporteret af [overstreget af HOK] og kan på nuværende tidspunkt ikke bekræftes af andre kilder”.

Samtidig fremgår det ar Post Op Reporten, som blev skrevet fire dage efter operationen, at den ene kilde, oplysningerne stammede fra, var vurderet som “F6” - så usikker, at man ikke engang turde forsøge en egentlig vurdering.

Punkt 5-6

I punkt fem og seks af HOK’s pressemeddelse henvises der til de kort- og langsigtede mål med operationen. HOK redegør for, hvordan missionen havde et kortsigtet mål om at forstyrre igangværende og planlagte angreb på sikkerhedsstyrkerne ved at tilbageholde de mistænkte og et langsigtet mål om at træne de irakiske styrker.

Her er det måske værd at bemærke, at en af de ting, operationen ifølge Target Folderen skulle træne irakerne i, var netop indsamling af efterretninger. Den lader vi lige stå et øjeblik...

Imens kan vi også lige stoppe op. For hvad er det, vi kan læse i punkt fem? At formålet med operationen ifølge såvel HOK’s redegørelse som Target Folderen var at “tilbageholde mistænkte”.

Det var altså fra starten intentionen at tage fanger blandt de mennesker, der udgjorde målene for operationen. Man må gå ud fra, at når den danske bataljon drager ud for at tage andre mennesker til fange, sker det på grundlag af grundige efterretninger og en stærkt begrundet mistanke.

Men det er ikke tilfældet. Target Folderen siger, at man ikke har kunnet få bekræftet oplysningerne. Post Op Reporten fortæller, at kilden var vurderet til F6. Anders Kærgaard, den ansvarshavende eftrretningsofficer, fortæller, at han anbefalede at afblæse missionen på baggrund af de usikre informationer.

Men det var lige meget. Fangerne skulle tages, det var hele tiden målet med missionen, kan vi nu, takket være HOK’s offentliggørelse, erfare. 70 dage senere var hver og en løsladt uden hverken dom eller sigtelse, men en omgang tortur og mishandling rigere.

Punkt 7

Nu kommer den store pointe ifølge HOK. Arbejderen og andre medier har, anføres det, refereret indholdet i de sider, som Arbejderen har offentliggjort (side 9-18), “så mangelfuldt eller fejlagtigt” at man føler sig kaldet til at bringe rettelser.

Pointen er ifølge HOK, at “ovenstående (pkt. 8-10) er i flere medier og af kommentatorer refereret som om der udelukkende var forventet ‘uskyldige civile’ i målene.” Men det er altså ikke tilfældet, mener man og refererer i punkterne 8-10 en række steder i Target Folderen, hvor det modsatte angiveligt hævdes.

Punkt 8-9

Problemet er, at det der står i Target Folderen, ikke kan udlægges som HOK hævder.

I punkt otte i HOK’s pressemeddelelse hedder det, at der på et af målene rapporteres om risiko for, at der kunne opholde sig op til 50 bevæbnede oprørere, og at der kunne være mindre grupperinger eller enkelte oprørere på alle de øvrige mål.

Det er helt korrekt, at det står i Target Folderen, at der kunne opholde sig 30-50 personer bevæbnet med håndvåben og med forbindelse til Al Qaida på hotellet, der udgør mål 3 (side 14). Der står også, at baggrunden for denne formodning er, at der er flere mennesker fra Fallujah-området end normalt, der er checket ind på hotellet.

Desuden nævnes det, at nogen har set en tidligere oberstløjtnant fra Saddam-regimets tid tjekke ind på hotellet. Og det er så det. Ingen anden dokumentation er der for påstanden om, at der skulle befinde sig 50 vrede og bevæbnede mænd på hotellet.

Og igen må vi huske på, at alle disse efterretninger stammer fra den samme, ene kilde og ikke har kunnet bekræftes af andre kilder.

I punkt ni skriver HOK, at der er rapporteret risiko for beholdninger af våben og sprængstoffer, ligesom der også kan tænkes at være klargjorte bilbomber på nogle af målene.

Også det er rigtigt. Det kan tænkes. Risikoen er tilstede. Men denne risikovurdering stammer fra den samme, ene kilde. Og den kan ikke bekræftes af andre kilder. Kender vi smøren? Ja, for den er ens hver gang. Oplysningerne er ikke i noget tilfælde troværdige, for i alle tilfælde stammer de fra den samme utroværdige kilde.

RISIKOVURDERING

Men jo, risikoen er der. Det holder HOK fast i, at der er en “rapporteret risiko”. Så lad os kigge lidt på risikoen. Vi kunne for eksempel kaste et blik på risikovurderingen i den omtalte Target Folder.

Slår man op på side tre i Target Folderen finder man punktet “1.2 Threat Assessment”, altså trussels- eller risikovurdering. Her kan man læse, at den er angivet til “medium/høj". Men det skyldes ikke, at man forventer at møde væbnede oprørere eller kampgrupper.

Grunden er i stedet, at der på mål 1, 4a og 4b (ingen af dem er i øvrigt hotellet med de angiveligt 50 kampklare oprørere fra Fallujah) sandsynligvis vil forefindes våben. Forventningen er imidlertid på baggrund af tidligere erfaringer, fortsætter vurderingen, at “de overgiver sig eller flygter hellere end at bruge deres våben”.

Trusselsvurderingen henviser altså ikke til de mål, man skal ud og tage til fange, men derimod til det faktum, at der blandt de civile på målene nok befinder sig håndvåben - noget der næppe kan overraske nogen i en totalsmadret krigszone.

Punkt 10

Til sidst punkt 10 i HOK’s redegørelse. Jeg vil ikke sige meget om punktet, andet end at det er symptomatisk for, hvordan HOK læser sin egen Target Folder: som Fanden læser Biblen.

I punkt 10 hedder det, at “mistænkte vurderedes at ville forsøge at skjule sig i mængden af civile (s. 9 m.fl).” Det er jo en grov anklage. Ikke bare var de mistænkte ifølge HOK sandsynligvis terrorister, men de ville også gemme sig bag de civile, som man skulle beskytte.

Alvorligt! Så det er nok vel begrundet og underbygget. Så hvad står der på side 9, der er en beskrivelse af mål 3, og som HOK henviser til i punkt ti?

“Det vurderes ikke, at vi vil møde nogen modstand under hus- og områdesøgningen. De mistænkte vil forsøge at flygte ud i det omgivende bymæssige område”. That’s it. Ikke et ord om, at de ville forsøge at skjule sig blandt civile eller lignende. Bare en simpel faktuel vurdering af, at det er mere sandsynligt, at de mistænkte vil flygte end kæmpe.

GAMMEL CIGARRØG

Og selvfølgelig er det mere sandsynligt. For de mistænkte er, som Target Folderen slår fast, med al sandsynlighed selv uskyldige civile. De har ingen grund til at kæmpe. Tilgengæld har de, erfaringerne med de irakiske sikkerhedsstyrkers metoder taget i betragtning, god grund til at flygte.

At HOK kan se en sådan vurdering som udtryk for, at der var hold i efterretningerne, siger mere om hærledelsen end om de civile. “Er du ikke med os, er du imod os”, sagde en amerikansk præsident året inden operation Green Desert. Flygter du, er det fordi, du er skyldig.

Tilsyneladende hænger den slags retorik ved som gammel cigarrøg i korridorerne hos Hærens Operative Kommando.