Hus Forbi’s legendariske fotograf Holger E. Henriksen er desværre ikke blandt os mere. Holger døde for kort tid siden, 74 år gammel, efter længere tids sygdom og er allerede dybt savnet af gadens folk, kolleger, venner og familie.

Holger havde en helt særlig måde at omgås de hjemløse på - eller "rødderne", som han kaldte dem. 

Han har gennem årene været en meget væsentlig del af Hus Forbi’s sjæl og fundament. Holger var en fremragende hjemløsefotograf, der på sin helt egen måde har været pioner i processen med at sætte fokus på hjemløses vilkår - på godt og ondt.

Sælgernes repræsentant

I en årrække har Holger virket som næstformand for Hus Forbi, valgt direkte som sælgernes repræsentant i bestyrelsen. Lige til det sidste deltog han aktivt i styringen af Hus Forbi, hvor der næsten dagligt var kontakt med ham.

Han har lagt billeder til den berømmede billedbog om hjemløses liv på gaden, "Gadens Konger", i tæt samarbejde med Sand - de hjemløses landsorganisation. Holger ønskede, at overskuddet skulle anvendes til at hjælpe hjemløse i nød.

Og Holger har gjort alt vederlagsfrit. Han nægtede stædigt at modtage en eneste krone for sit arbejde - selv når han efter fotografering af en hjemløs altid gav den portrætterede en lamineret farvekopi, betalte han selv omkostningerne. Derfor vil man rundt omkring i hjemløses rygsække og barnevogne samt på væggene på herberger og forsorgshjem finde tusindevis af laminerede fotos af hjemløse taget af netop Holger. For dette modtag han også Hjemløseprisen 2011.

Holger havde en helt særlig måde at omgås de hjemløse på – eller "rødderne", som han kaldte dem. Når Holger var på fotoopgave for Hus Forbi, var han i stand til at få samtlige hjemløse eller skæve eksistenser til at løfte sig i hans nærvær. Når Holger mødte en hjemløs og udbrød han som regel med den største hjertevarme "Hej min dejlge dreng..."

Som han altid sagde: "Jeg er nok den fotograf i Danmark, der oppebærer den største hyre. Når jeg har været ude og skyde, er lønningsposen fyldt op med en indre sindsro og en stor glæde ved at kunne rende rundt og lege på gaden sammen med rødderne." Og dels udviste Holger stor forståelse for de hjemløses handlinger i livet, hvad enten de fortalte om en hverdag bygget op på 40 øl eller et omvandrende liv med en barnevogn med en masse svigt i bagagen til venner, børn og tidligere ægtefæller. 

Se, hvor rasende godt du ser ud

Dels roste han dem alle sammen som værende det pæneste eller mest fotogene menneske, han nogen sinde havde mødt: "Prøv og kom og se her", sagde han altid og viste billederne til den fotograferede frem i sit display. "Se, hvor rasende godt du ser ud." Og uanset om der manglede fire tænder i overmunden, eller en portvinstud fyldte halvdelen af billedet, så følte den fotograferede sig set og ualmindeligt fint portrætteret.

"Selvfølgelig måtte du gøre, som du gjorde," sagde han altid. Han har stort set aldrig fået et nej fra "rødderne", men derimod et ønske om, at han kom igen og tog nogle flere billeder en anden gang.

Hård barndom

Holger har uden tvivl haft en hård barndom, og han fortalte med et skævt smil om hans far, "Sorte Holger", som var herostratisk berømt for ikke at holde sig inden for lovens rammer. Han voksede op i familiepleje og koketterede ofte med, at han var blevet den, han var, ud fra alt hvad der var muligt.

Det blev til en lang erhvervskarriere som handelsmand og en direktørpost for Bladdistributionen, hvor han var chef for 3000 bude og 15 ansatte på kontoret. I 1985 solgte han firmaet og brændte symbolsk sit nålestribede jakkesæt.

Derudover havde han været gift og fik to børn, Jakob og Søs, som han ofte tænkte på. Han levede i en årrække på en gård i Nordsjælland, hvor han opdrættede heste, men mistede desværre siden kontakten til sine børn og ekskone.

På en fotoudstilling med billeder af stofmisbrugere fik Holger tanken om at fotografere hjemløse, som han på mange måder følte sig beslægtet med. Han har indtil i dag taget op mod 7000 billeder af hjemløse.

Holger var ubetinget de hjemløses frontkæmper. Han vil være dybt savnet, og vi vil takke ham for de dejlige billeder, der buldrer og brager af livsglæde, oprejsning og respekt for de skæve eksistenser samt for de mange gode timer i positivt, smittende selskab.

Ære være hans minde.