Først var der massiv mediedækning af flygtningetilstrømningen i Danmark. Nu er flygtningene som sunket i jorden. I hvert fald hvis man skal gå ud fra mediernes dækning af situationen.
Men der er fortsat mange flygtninge, der krydser de danske grænser.
De bliver nødt til at give os ret i, at der stadig kommer flygtninge. Det er det første, vi prøver at blive enige om
Ditte Bloch Noer, Welcome to Denmark
Ifølge nye tal fra Rigspolitiet er der på en uge indrejst 7000 personer, og siden den 6. september er der ankommet 35.800 flygtninge og migranter til landet.
På Københavns Hovedbanegård står en gruppe frivillige og tager imod de flygtninge, som dagligt kommer ind med tog.
– Der er stadig stort behov for hjælp. Vi ser, at der kommer mellem 400 og 1000 flygtninge hver dag, siger Ditte Bloch Noer, der er koordinator og tolk i frivillig-gruppen Welcome to Denmark.
Smidt ud af DSB
Welcome to Denmark er en nyopstartet frivilligt drevent organisation, der koordinerer frivillig flygtningehjælp rundt om i landet og skaber netværk på tværs af de forskellige initiativer.
I starten af september etablerede de, sammen med andre nyoprettede initiativer, et modtagelsescenter på Københavns Hovedbanegård for at hjælpe de mange flygtninge, der kommer dertil.
Men hverken DSB, Røde Kors eller Københavns Politi mener, at der fortsat er behov for en indsats på Hovedbanen i København. Senest har DSB givet forbud mod, at de frivillige kan yde bistand til flygtninge på stedet.
Så nu står de frivillige alene som privatpersoner og forsøger at hjælpe.
Welcome to Denmark er dog fortsat i dialog med ledelsen i DSB om, hvordan de kan sikre, at DSB kan få lov at køre deres togdrift som de vil, og de frivillige kan hjælpe de flygtninge som er der, forklarer Ditte Bloch Noer til Arbejderen.
– De bliver nødt til at give os ret i, at der stadig kommer flygtninge. Det er det første, vi prøver at blive enige om, siger Ditte Bloch Noer.
Status på sagen mellem DSB og Welcome To Denmark er, at DSB har rekvireret tilbud om, at de frivillige kan leje et lokale i nærheden af banegården for 300.000 om måneden. Penge frivillige-organisationen ikke har.
Røde Kors skal på banen
Hos Welcome to Denmark er man frustreret over at have stået alene med hjælpen til flygtningene i så lang tid.
Der er nemlig brug for de mere erfarne organisation, hvis man spørger frivillig-organisationen.
– Vi har oplevet en mand, der kom ind med skudsår i lungen, og en der kom med skudsår i knæet. Vi møder dagligt børnefamilier og folk, der er dybt traumatiseret, og folk der har brug for akut lægehjælp, siger Ditte Bloch Noer.
– Vi må jo ikke uddele medicin, og vi kan ikke yde førstehjælp. Vi kan ikke udfylde alle roller. Det er de veletablerede organisationer, der har erfaringen med det, siger hun.
Torsdag sidste uge, afholdte Røde Kors og de frivillige så møde, om hvordan de kan løfte opgaven med de flygtninge som dagligt kommer til.
– Jeg kan godt forstå at de frivillige er ved at være trætte nu. Jeg kan også godt forstå, at de er trætte af at løfte opgaven alene, derfor vil jeg også gå i dialog med DSB om, hvad Røde Kors kan gøre for at afhjælpe de frivillige, uden at det forstyrrer driften på banegården, siger Tina Donnerborg, chef for kommercielle aktiviteter i Dansk Røde Kors, til Arbejderen.
Tilkaldt politiet
Selvom samarbejdet mellem politiet og de frivillige på banegården generelt er godt, har der dog også været problemer.
Politiet er af flere omgange, tilkaldt af DSB, rykket ind på Hovedbanegården og har bedt de frivillige om at forlade stedet. Flere af de frivillige er i den forbindelser blevet registreret af politiet, og de ved ikke, om det ender med at få konsekvenser for dem.
– Politiet har desværre heller ikke været behjælpelige med at udfolde rollen med at køre asylansøgere til Sandholmlejren, selvom opgaven ligger hos dem, forklarer Ditte Bloch Noer.
Visepolitiinspektør i afdelingen for special- og udlændingekontrol, Tom Struve, afviser dog kritikken om, at politiet skulle nægte at hjælpe flygtninge videre til Sandholmlejren.
– Vi håndterer som udgangspunkt asylansøgere i den indledende fase og sørger for transport til Center Sandholm, hvor den egentlige asylregistrering finder sted, forklarer han til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278