Ældre i hver fjerde kommune vil opleve forringede forhold på plejehjem og i hjemmeplejen til næste år, viser en undersøgelse lavet af ældrerådene.
Hver fjerde kommune forringer ligefrem servicen. Det er bekymrende.
Mogens Rasmussen, Danske Ældreråd
Typiske eksempler på forringelser er rengøring hver tredje uge i stedet for hver anden uge, færre ansatte i hjemmeplejen og færre aktiviteter på plejehjemmene.
Ældreråd i 92 ud af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen. De slår fast, at 23 kommuner direkte vil sænke serviceniveauet i ældreplejen til næste år, mens 60 kommuner vil fastholde uændret service, og kun syv kommuner planlægger forbedringer på ældreområdet.
Ingen genopretning
Med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen får kommunerne 1,7 milliard kroner ekstra til velfærd næste år.
>> LÆS OGSÅ: Aftale vil stadig give kommuner stram økonomi
KL-formand Jacob Bundsgaard (S) erklærede efter indgåelse af aftalen, at det ville give kommunerne mulighed for "at fastholde serviceniveauet, når der kommer flere ældre, flere børn, flere sundhedsopgaver og flere med en fysisk eller psykisk sygdom. Og samtidig udvikle kernevelfærden."
Den vurdering viser sig nu ikke at holde stik.
– Det er tydeligt, at pengene i kommuneøkonomiaftalen ikke har haft den konsekvens, at kommunerne har hævet serviceniveauet på ældreområdet og sikret den genopretning, der er behov for. Langt de fleste kommuner opretholder kun status quo, og hver fjerde forringer ligefrem servicen. Det er bekymrende, siger Mogens Rasmussen, formand for Danske Ældreråd i en pressemeddelelse.
>> LÆS OGSÅ: Mange kommuner skærer på velfærden næste år
Han understreger, at ældreområdet er udhulet efter mange års nedskæringer, og opfordrer regeringen og dens støttepartier til at investere i et løft af ældreområdet i de igangværende forhandlinger om finansloven.
Dropper klippekort
En udbredt spareøvelse i mange kommuner er at afskaffe eller forringe den såkaldte klippekortsordning, hvor beboere på plejehjem og svage hjemmehjælpsmodtagere har mulighed for at få en halv times ekstra hjælp om ugen til aktiviteter efter eget valg.
23 kommuner har ikke afsat penge til klippekortsordningen for plejehjemsbeboere til næste år, mens 34 kommuner ikke har afsat penge til, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere kan gøre brug af ordningen.
Esbjerg Kommune har fjernet klippekortsordningen for både beboere på plejehjem og modtagere af hjemmehjælp.
– Det rammer desværre nogle af de svageste ældre og deres mulighed for et liv med meningsfulde aktiviteter, siger Gertrud Søndergaard Hansen, formand for Ældrerådet i Esbjerg.
Danske Ældreråd opfordrer til, at klippekortsordningen skrives ind i serviceloven, så ordningen ikke forsvinder i de pressede kommuners jagt på nedskæringer.
Også i år har mange kommuner skåret i ældreplejen. En undersøgelse, som Megafon har lavet for Ældre Sagen, viser, at 16 procent af kommunerne har planlagt forringelse af serviceniveauet i hjemmeplejen i år, og at ligeledes 16 procent forringer serviceniveauet på plejehjemmene i år.
Mange års udhuling
Forringelserne har stået på i en lang årrække. I perioden fra 2008 til 2018 er antallet af hjemmehjælpstimer på landsplan faldet med 7,5 millioner på trods af en kraftig stigning i antallet af ældre, viser en opgørelse fra Ældre Sagen.
I 2008 modtog hver femte hjemmeboende person over 65 år hjemmehjælp, i 2018 var det cirka hver tiende.
Konsekvenserne af den udvikling er voldsomme for både ældre og ansatte i hjemmeplejen, fortæller Thomas Enghausen, næstformand i FOA, der organiserer mange ansatte i ældreplejen. Det er blevet langt sværere at få bevilget hjemmehjælp, og den enkelte ældre får langt mindre hjælp end tidligere.
– For eksempel bliver antallet af bad skåret ned og erstattet af aftørring med vådservietter. Vi har set eksempler på, at vask af ryg bliver beskrevet som en ekstra ydelse, som om det er en luksus. Vi andre opfatter det som naturligt, at ryggen selvfølgelig skal vaskes, siger Thomas Enghausen.
Ingen tid til opgaver
FOA's medlemmer i ældreplejen oplever et stort tidstyranni, hvor enhver ydelse gøres op i minutter. Men samtidig er de begyndt at se såkaldte nul-ydelser i flere kommuner.
– Her beskriver kommunen en række ydelser, som borgere skal have, for eksempel hjælp til toiletbesøg, at få støttestrømper på, håndtering af medicin og så videre. Men der er ikke afsat tid til at udføre opgaverne. Det må den enkelte ansatte selv finde ud af at løse, siger Thomas Enghausen.
– På samme måde hører vi fra virkelig mange af vores medlemmer i hjemmeplejen, at kommunerne ikke sætter nok tid af til at køre fra den ene borger til den anden. Afstand og tid hænger simpelthen ikke sammen. Det er umuligt at nå. Så går tiden jo fra borgeren eller fra den ansattes pause eller fritid, tilføjer han.
Nødvendigheden af en genopretning af velfærden stod helt centralt, da FOA holdt kongres i oktober.
– Vi ved, at det hele ikke kommer på en gang. Men kurven skal knækkes nu. Vi skal se en retning, hvor det første år med en ny regering er en start med stop for udhuling af økonomi til offentlig velfærd, og hvor de næste år skal vise en egentlig genopretning, sagde Mona Striib i sin beretning til de delegerede.
>> LÆS OGSÅ: FOA-formand advarer: Fundamentet vakler under vores velfærdsmodel
Hun pegede også på nødvendigheden af at få løsnet det stramme greb, som budgetloven lægger omkring økonomien i kommuner og regioner.
– Der skal gøres noget ved budgetloven, ved udgiftsloftet og ved servicerammerne, erklærede forbundsformanden.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278