Selvom Danmark er et af de fire EU-lande, hvor flest er i arbejde, har krisen her til lands haft store konsekvenser for især de unge.

Den registrerede arbejdsløshed for unge under 30 år er således 13,2 procent, når man ikke tæller studerende med.

Dermed er antallet af arbejdsløse under 30 år mere end fordoblet siden krisens udbrud i 2008 - fra 15.247 til hele 42.965 unge. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).

Vi har enormt mange lavtuddannede borgere og mange med en anden etninsk baggrund end dansk, og de her to grupper har altså ekstra svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, når der er mange om budet.

Ib Terp, borgmester, Brøndby

Tallene er baseret på den registrerede arbejdsløshed og udelukker således de grupper af unge, som ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp.

Den generelle arbejdsløshed blandt 15-64 årige ligger på 151.500 personer, hvilket svarer til 5,7 procent af den samlede arbejdsstyrke.

>> LÆS HELE ANALYSEN HER

Den høje ungdomsarbejdsløshed er ikke et særligt dansk fænomen, påpeger senioranalytiker i AE-rådet Erik Bjørsted, som står bag undersøgelsen.

- Det er en klar tendens i alle europæiske lande, at det er de unge, der bliver hårdest ramt af krisens konsekvenser. Det bunder jo nok i, at de unge ikke har så meget på CV'et, og at det derfor kan være svært at komme ind på et usikkert arbejdsmarked, siger Erik Bjørsted til Arbejderen.

Skæv fordeling

Det er ikke alle steder i landet, der er ramt lige hårdt af den høje ungdomsarbejdsløshed. 

Imens den nordsjællandske Rudersdal Kommune har en ungdomsarbejdsløshed på 5,7 procent, er de københavnske vestegnskommuner Albertslund og Ishøj hårdt ramt med en arbejdsløshed blandt de unge på over 18 procent.

Ib Terp (S) er borgmester i Brøndby kommune, som kæmper med en ungdomsarbejdsløshed på 18,6 procent. Han peger på kommunens sociale og etniske sammensætning som en forklaring på den høje andel af unge uden job.

- Vi har enormt mange lavtuddannede borgere og mange med en anden etninsk baggrund end dansk, og de her to grupper har altså ekstra svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, når der er mange om budet, siger han til Arbejderen.

Problemet er ikke mangel på arbejdspladser, mener Ib Terp.

- Vi har faktisk 5000 flere arbejdspladser, end vi har borgere. Problemet er, at de bliver besat af mere kvalificerede mennesker, som pendler fra nabokommunerne. Jeg tror derfor, løsningen er at få uddannet vores unge og opkvalificeret vores borgere generelt, siger borgmesteren.

Brøndby Kommune har derfor taget taget en række initiativer, blandt andet indført et valgfag i de sidste år i folkeskolen, hvor eleverne bliver forberedt på at starte på en erhvervsuddannelse.

Men spørger man Ib Terp, om nogen af kommunens tiltag har rettet op på situationen, er svaret nej.

- Krisens konsekvenser overgår de initiativer, vi tager - og selvom vi gerne ville gøre mere, er der jo grænser for, hvor mange penge en kommune som vores har. Det koster jo altsammen, siger borgmesteren.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er ungdomsarbejdsløsheden i Brøndby steget med 14 procent over de sidste fem år.

Arbejdspladserne lukker

Odense er heller ikke gået fri af krisen. Her er arbejdsløsheden blandt de unge på 17,6 procent - en stigning på 11,8 procent under krisen.

- Krisen har ramt Fyn hårdt. Vi har mistet mange store arbejdspladser: Dalum papirfabrik, Lindøværftet og Wittenborgfabrikken blandt andre. Det har øget konkurrencen om de få tilbageværende ufaglærte stillinger, siger næstformand for LO Odense, Paul Sørensen til Arbejderen. 

Netop det, at de ufaglærte jobs er forsvundet fra Odense-egnen, har haft stor betydning for de unges jobmuligheder, vurderer LO-næstformanden.

- Det er jo her, man kan starte, når man kommer som ung uden nogen forudsætninger. Derfor er det klart, at når konkurrencen stiger om de ufaglærte jobs, så presser det de unge ud. Tag nu eksempelvis svejserne fra Lindø. De går jo ikke ud og får svejserarbejde et andet sted, men bliver nødt til at tage ufaglært arbejde. Det øger konkurrencen, siger Paul Sørensen.