Da SOSU-assistent Nana Højlund Skjødt mandag morgen forlod sin arbejdsplads – et plejehjem i Syddjurs – var det med visheden om, at der var flere beboere, som ikke havde fået den nødvendige pleje og omsorg i løbet af natten.

Kære politikere. Fjern serviceloftet og giv mig flere kollegaer.
Nana Højlund Skjødt, SOSU-assistent

På Velfærdens Topmøde på Christiansborg onsdag fortalte hun om sine oplevelser fra en nattevagt på et af landets plejehjem.

– Min arbejdstid starter klokken 23, men jeg mødte ind en halv time før for at få en overdragelse fra aftenvagten. Det mest presserende var, at en af beboerne Asta havde smerter og ofte skulle op for at tisse, startede Nana Højlund Skjødt sin beretning.

Hun var alene på nattevagt og havde ansvar for 20 beboere. Der gik ikke lang tid, før det første nødkald kom fra Asta. Hun skulle på toilettet. Det tog 15 minutter at flytte hende meget forsigtigt på grund af store smerter fra sengen til toilettet og tilbage igen. 

Jeg svigter

– Jeg når kun at kigge ind til tre beboere, for at tjekke om alt er o.k., før Asta ringer igen og skal på toilettet. Sådan fortsætter det hver halve time resten af min vagt. Den natsygeplejerske, jeg kan ringe til, mener, at vi skal kontakte egen læge, når han åbner. Vagtlægen har rigtig travlt og vil højst sandsynligt ikke kunne nå frem før egen læge, fortalte Nana Højlund Skjødt.

Hun har mange andre opgaver på en nattevagt med at vaske tøj, føre tilsyn med alle beboerne, skifte bleer og meget andet. Men denne nat er der beboere, hun ikke når at se til, og våde bleer, der ikke bliver skiftet.

– Jeg var helt brugt, da jeg tog hjem lidt over 7. Og en sådan nat er ikke usædvanlig, sagde Nana Højlund Skjødt. 

Hendes opfordring til politikerne er klar: Fjern serviceloftet, så der kan ansættes flere til at sikre ordentlig velfærd.

Pædagog Cindie Christoffersen var også blandt de fem velfærdsarbejdere, der onsdag bragte forholdene i virkelighedens velfærd ind på Christiansborg.

Hun fortalte om, hvordan hun ofte ene kvinde har ansvaret for fem børn i alderen ni måneder op til to år og 10 måneder.

– Jeg føler i den grad, at jeg svigter en masse børn. Vores velfærd er ved at smuldre, erklærede hun.

Fra en lærer, en socialrådgiver og en beskæftigelseskonsulent kom beretninger om problemer med for lange skoledage, at store dele af arbejdstiden går med registreringsopgaver og at konstante forandringer og nye reformer gør det svært at fastholde fokus på kerneopgaven.

Flertal for bedre velfærd

Bag topmødet stod fem offentlige fagforbund: BUPL, FOA, Lærerforeningen, Socialrådgiverforeningen og HK Kommunal.

De fem forbundsformænd henviste til en ny Epinion-måling, der viser, at 83 procent af danskerne mener, at den offentlige velfærd bør forbedres, mens kun ni procent ikke finder det nødvendigt. Selv blandt blå bloks vælgere er der 80 procent, der efterlyser bedre offentlig velfærd.

Samtidig pegede formændene på, at der med et historisk højt råderum i dansk økonomi på 37 milliarder kroner frem til 2015 er råd til at investere i bedre velfærd.

Til at sætte ord og tal på den gunstige situation i dansk økonomi var inviteret to økonomer. 

Den ene var professor Torben M. Andersen. Han fremhævede, at Danmark som et af de få lande har løst det såkaldte "aldringsproblem" og i dag opfylder kravene til finanspolitisk holdbarhed. 

Samtidig advarede Torben M. Andersen mod at bruge flere penge på velfærd. Han holdt sig helt indenfor rammerne af nødvendighedens politik – den nyliberale økonomiske politik med stramme offentlige budgetter og nul skattestigninger. 

Forladt det universelle princip

Det fik ham til at konkludere, at der er nødvendigt at se på effektiviseringer og produktivitetsstigninger i den offentlige sektor. Samtidig understregede han, at det ikke er på alle velfærdsområder, at det giver mening at tale om effektivisering. 

– For eksempel kan en pædagog jo ikke lege hurtigere med børnene.

Torben M. Andersen pegede også på, at Danmark med de seneste års reformer på flere områder har forladt det universelle velfærdsprincip med ens ydelser til alle.

Det er sket ved kravet om, at man skal have været i Danmark i syv ud af de sidste otte år for at få kontanthjælp og ved at lægge beskæftigelseskrav ind i kontanthjælpssystemet.

– Jeg siger ikke, at man fundamentalt har ændret velfærdssystemet, men det har taget en drejning, sagde Torben M. Andersen.