Dagen efter valget til EU-parlamentet i maj gik et ledende medlem af Enhedslisten ud i offentligheden med et budskab om, at det var en fejl, at Enhedslisten ikke stillede op, men i stedet valgte at støtte Folkebevægelsen mod EU. 

Kort efter luftede Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen samme synspunkt på tv. 

Er det udtryk for, at Enhedslisten har taget stilling til, at man ved næste valg til EU-parlamentet selv vil stille op, lød spørgsmålet til Per Clausen fra Enhedslisten, da han den 10. juli deltog i en paneldebat på Rød Sommerlejr i Rødby om EU-modstandens fremtid.

Tilhængerne påstår, at EU-modstanderne enten er nationalister som Dansk Folkeparti eller også venstreorienterede. Den opfattelse skal vi have slået hul på. 
Mødedeltager

- Personligt synes jeg, at det var dumt af Johanne, at komme med den bemærkning. Det rigtige nu er at sige, at vi skal evaluere og diskutere parlamentsvalget. Det centrale er, hvordan vi styrker EU-modstanden i Danmark, ikke hvordan vi stiller op til et valg om fem år, erklærede Per Clausen.

At der er behov for at styrke den danske EU-modstand efter et valg, hvor Dansk Folkeparti opsugede langt den største del af den udbredte EU-skepsis og -modstand blandt danskerne, var de to andre paneldeltagere enige i, samtidig med at de understregede, at Folkebevægelsen på mange måder førte en flot og aktiv valgkamp.

Skal Folkebevægelsen være venstreorienteret?

De to var Ole Nors Nielsen fra Folkebevægelsen mod EU, som samtidig også er medlem af Enhedslisten, samt Karina Rohr Sørensen fra Kommunistisk Parti, der også var kandidat for Folkebevægelsen ved valget.

De tre paneldeltagere har forskellige bud på, hvordan EU-modstanden kan styrkes.

Per Clausen lagde vægt på, at der skal sættes et mere venstreorienteret aftryk på EU-modstanden for at undgå at SF, som er totalt EU-positiv, kan slå sig op som den kritiske venstrefløjsstemme i EU-parlamentet og tiltrække mange af Enhedslistens vælgere. 

Karina Rohr Sørensen er lodret uenig i, at Folkebevægelsen skal være mere venstreorienteret.

- Det, som samler folk i Folkebevægelsen, er EU-kritikken, at vi vil ud af EU. Folkebevægelsen skal hverken være venstreorienteret eller højreorienteret, den skal være systemkritisk. Og så skal vi blive meget bedre til det, som Dansk Folkeparti er så gode til, at tale direkte til arbejderklassen om de bekymringer, den har i forhold til EU, sagde Karina Rohr Sørensen.

Der udspandt sig en livlig debat mellem de tre i panelet og deltagerne på debatmødet. En tilhører kom også ind på højre-venstre problematikken.

- Det er lykkedes for EU-tilhængerne at slippe afsted med at påstå, at EU-modstanderne enten er nationalister som Dansk Folkeparti eller også venstreorienterede. Det er den opfattelse, vi skal have slået hul på. Folkebevægelsen skal være en politisk bred bevægelse, som samler EU-modstanderne og rejser kampen for dansk selvbestemmelse, så kan Enhedslisten og Kommunistisk Parti supplere med at sige det, som Folkebevægelsen ikke kan sige som en bred bevægelse, erklærede Mona Jensen fra Kommunistisk Parti fra tilhørerpladserne.

Ø vil opruste på EU

Karina Rohr Sørensen fremhævede nødvendigheden af, at Folkebevægelsen ser kritisk på de svagheder, som bevægelsen har.

- Man kan sige, at Folkebevægelsen nu har vundet fem år, hvor vi kan styrke os selv og finde ud af, hvad der skal til, for at vi ikke bliver fejet af banen ved næste valg. Vi er nødt til at styrke organisationen, så medlemmerne får mulighed for at diskutere politik og være med til at sætte en retning. Vi er nødt til at formulere et konkret politisk program og være meget mere til stede i den dagsaktuelle kamp, uden dermed at have nogen som helst illusioner til at løsninger kan findes indenfor EU-systemet, erklærede hun.

Både Karina Rohr Sørensen og flere af mødedeltagerne understregede nødvendigheden af, at Folkebevægelsen bliver bedre til i et enkelt og klart sprog at nå ud til arbejderne hjemme i deres stuer med klare budskaber i forhold til de problemer, den almindelige dansker oplever i forhold til EU's angreb på arbejdsforhold og velfærd. Dansk Folkeparti har i al for høj grad fået lov fået lov til at fremstå som dem, der alene talte arbejdernes sag.

Der var kritik af Enhedslisten for ikke at bruge den taletid i medierne, som partiet har adgang til, på at rejse sammenhængen mellem EU-medlemskabet og nedskæringer samt social dumping.

- Hvorfor går Enhedslisten ikke op på Folketingets talerstol og siger, at nu behandler vi det og det forslag, som er en henstilling fra EU, spurgte Ole Nors Nielsen og fra salen blev det påpeget, at Enhedslistens mange repræsentanter ude i kommuner og regioner også undlader at sætte kommunernes stramme budgetter i sammenhæng med EU's finanspagt, som dikterer de økonomiske rammer.

Per Clausen erkendte, at Enhedslisten ikke har været god nok til forklare sammenhængen mellem EU-medlemskaber og den politik, der føres i Danmark.

- Enhedslisten skal opruste omkring EU-spørgsmålet. Men det er svært, fordi regeringen er så ivrig med EU-integrationen, at den frivilligt gennemfører alting, så det er regeringen og ikke EU, som tvinger os, erklærede Per Clausen. 

Løfte fra kommunister

Kommunistisk Parti har arbejdet meget med EU-spørgsmålet, men måske har partiet alligevel hvilet lidt for meget på laurbærrene, konstaterede Joan Pedersen fra Kommunistisk Parti.

- Vi har tænkt, at det var nok, at vi var med to måneder før valget. Men vi skal skal være der hver dag i de næste fem år. Vi skal være med til at sikre, at Folkebevægelsen har en bred enhedsplatform omkring social dumping, velfærd og dansk selvbestemmelse. Vi skal bygge Folkebevægelsen op til hverdag og sikre aktiviteter. Så vil der også komme nye kræfter til. Jeg lover, at Kommunistisk Parti vil sætte alle sine kræfter ind på det spørgsmål, erklærede Joan Pedersen. 

- Uanset hvilken beslutning, Enhedslisten ender med at tage, vælger vi andre den brede alliancepolitik mod kapitalens EU, som kun Folkebevægelsen kan sikre, tilføjede hun.

Ole Nors NIelsen fremhævede nødvendigheden at at få rejst EU-debatten i fagbevægelsen. 

- 3F er så småt begyndt at diskutere EU. Men der er brug for langt mere konkret viden om EU – det er en kæmpe udfordring, sagde han.

Både paneldeltagere og tilhørere udtrykte stor tilfredshed med en god og konstruktiv debat.