GUE/NGL-gruppen, som Folkebevægelsen mod EU er en del af i EU-parlamentet, har oprettet en pris for journalister, whistleblowerere og forsvarere af retten til information, der bliver truet og forfulgt for at afsløre og offentliggøre sandheden. 

Det er dybt uretfærdigt, at manden, der afslørede skatteunddragelsen blev sat på anklagebænken, mens Juncker kan fortsætte sit politiske liv.
Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet

Tirsdag i denne uge blev prisen uddelt for første gang. Den gik til Raphaël Halet, der er whistleblower og en af hovedpersonerne bag de læk, der førte til den såkaldte LuxLeaks skattelyskandale, der afslørede omfattende skatteunddragelse i en lang række EU-lande.

Raphaël Halet lækkede i 2014 dokumenter fra et af verdens største revisionsfirmaer, PwC, i Luxembourg, hvor han arbejdede. De lækkede dokumenter viste, hvordan EU-landet Luxembourg har hjulpet multinationale selskaber med at slippe for at betale skat af deres profit i en lang række EU-lande, heriblandt Danmark.

– Whistleblowere over hele verden bliver forfulgt og sat på anklagebænken, slået ihjel, skældt ud og forsøgt isoleret. Vi har oprettet denne pris for at sende et politisk signal om, at whistleblowere er modige helte, der er vigtige for vores samfund, siger Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, til Arbejderen.

Tråde til EU's top

Efter aftale med skattemyndighederne i Luxembourg opsatte PwC i perioden 2002 til 2010 ikke mindre end 548 selskabskonstruktioner med det formål at føre overskud fra store virksomheder i andre EU-lande i skattely i Luxembourg.

De hemmelige skatteaftaler blev indgået, mens Jean-Claude Juncker var premier- og finansminister i Luxembourg. De lækkede dokumenter afslørede også, hvordan Jean-Claude Juncker personligt var aktivt involveret i aftalerne, blandt andet i store skatterabatter til internetgiganten Amazon.

Afsløringerne startede i november 2014 – blot tre dage efter, at Jean-Claude Juncker var tiltrådt som formand for EU-kommissionen. Det fik Rina Ronja Kari – og en række andre medlemmer af EU-parlamentet – til at opfordre til, at EU-parlamentet stillede et mistillidsvotum til Juncker. Det blev imidlertid ikke vedtaget.

Whistleblower blev straffet

Juncker er aldrig blevet draget til ansvar for sin rolle og sit ansvar for skatteskandalen.

Derimod har det haft store konsekvenser for Raphaël Halet at stå frem med sin viden og lække dokumenterne. Han blev i juni 2016 dømt ni måneders betinget fængsel og en bøde på 1000 euro. Han appellerede dommen, og i juni 2017 fastholdt appelretten bøden, men annullerede fængselsdommen. 

– Det er dybt uretfærdigt, at manden, der afslørede skatteunddragelsen blev sat på anklagebænken, mens den afslørede, Juncker, kan fortsætte sit politiske liv og blive siddende som kommissionsformand, påpeger Rina Ronja Kari.

p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 12.0px Helvetica}

LuxLeaks-skandalen har ført til en debat om, hvordan whistleblowere kan beskyttes bedre mod repressalier, og hvordan der kan sikres mere åbenhed og kontrol med firmaers skattebetaling.