Handels - og investeringsaftalen CETA åbner for alvor op for, at investeringer mellem EU og Canada kan flyde frit og liberaliserer offentlige serviceydelser indenfor eksempelvis sundhed, hjemmepleje og uddannelse.

Netop den frie bevægelighed for investeringer over Atlanten, risikerer at skabe et ræs mod bunden for arbejderne i EU og Canada, mener den tidligere FN-økonom, Pierre Kohler, som står bag en rapport om CETA.

ILO-konventionerne er vigtige, men de er ikke nogen sikring med social dumping eller dårlige løsansættelser.
Palle Bisgaard, 3F

– De transnationale virksomheders mål med frihandelsaftalerne er at producere, hvor det kan gøres billigst, ikke mindst hvor arbejdskraften er billigst. Denne udvikling betyder afindustrialisering og arbejdsløshed i Europa. Og arbejdsløshed presser lønningerne.

– De transnationale har fokus på, at frihandel skal gavne deres egne, snævre interesser i at reducere omkostningerne og maksimere profitten. Det er ikke nødvendigvis de interesser, som arbejderne eller samfundet har som helhed, siger Pierre Kohler til Arbejderen. 

Dansk fagbevægelse

Flertallet i toppen af den danske fagbevægelse mener – i modsætning til størstedelen af den europæiske fagbevægelse – ikke, at EU's og Canadas arbejdere har grund til at frygte CETA.

Både Dansk Metal og LO er helt trygge ved aftalen, fordi de grundlæggende rettigheder i ILO-konventionen, om retten til kollektiv organisering, om at bekæmpe tvangsarbejde og børnearbejde og fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, er skrevet ind i CETA-aftalen.

ILO er FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål.

"Både EU og Canada forpligter sig til at sætte arbejdstagerrettigheder og ILO-konventioner højt på dagsordenen", skriver Metals formand, Claus Jensen, i et indlæg i Børsen under overskriften "Debatten om frihandel er fuld af myter og spøgelser".

– Der er fortsat mange ILO-konventioner, der mangler at blive skrevet ind i CETA-aftalen. Men de grundlæggende konventionern er. Børnearbejde er måske ikke det største problem på arbejdsmarkederne i EU og Canada. Men den her aftale skal jo være model for fremtidige handelsaftaler med andre lande, siger Metals EU-chef, Jens Boe Andersen, til Arbejderen.

Også LO har høje tanker om arbejdstagerrettighederne i CETA-aftalen: "I stedet for at se handelsaftaler som et ræs mod bunden har EU mulighederne for at sikre, at parter i fremtidige handelsaftaler effektivt tvinges til at ratificiere og implementere internationale standarder, som de bl.a. er formuleret i ILO's kernekonventioner", skriver LO i et notat om CETA-aftalen.

Sikrer ikke mod social dumping

Palle Bisgaard, næstformand i 3F, mener ikke, at ILO-konventionerne er modstandsdygtige overfor de nye magtmidler, som firmaer fra EU og Canada får til at liberalisere, hente billig arbejdskraft og lægge sag an mod stater, der vedtage love, der eksempelvis forbedrer arbejdsmiljøet.

– ILO-konventionerne er vigtige som fundament for vores arbejdsmarkedsmodel. Men de er ikke nogen sikring med social dumping, dårlige løsansættelser  eller de andre konsekvenser af CETA-aftalen, siger Palle Bisgaard til Arbejderen.

Han påpeger, at dele af CETA-aftalen åbner op for vandrende arbejdskraft, eksempelvis i forbindelse med offentlige udbud, hvor man kan være nervøs for social dumping.

I resten af Europa og i Canada giver fagbevægelsen da heller ikke meget for de faglige rettigheder i CETA.

– Når man ikke kan håndhæve disse rettigheder, er de bare fine ord på et stykke papir, mener Daniele Basso, der er ansvarlig for handel og CETA hos den europæiske faglige sammenslutning ETUC.

Brud uden konsekvenser

"Kapitlet om bæredygtig udvikling inkluderer ingen bindende foranstaltninger, som kan sikre at ILO’s kernekonventioner om arbejderrettigheder bliver respekteret. Overvågningsmekanismerne er svage, det gør det umuligt at garantere lige løn for lige arbejde. Og i realiteten risikerer det at føre til mere social dumping og brud på de faglige rettigheder", skriver otte europæiske faglige sammenslutninger i en fælles erklæring mod CETA.

Erklæringen er blandt andet underskrevet af ETF, Det Europæiske Transportarbejderforbund, Uni Europa, der organiserer syv millioner servicearbejdere i hele EU, og EPSU, der organiserer otte millioner ansatte indenfor den offentlige sektor.