26 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ingen nye penge til psykiatrien

Regionsaftale:

Ingen nye penge til psykiatrien

Danske Patienter kritiserer aftale om regionernes økonomi.

FOTO: Scanpix
1 af 1

Der er ingen nye penge til det psykiatriske område i aftalen om regionernes økonomi, som blev offentliggjort i tirsdags.

Det undrer os, at man laver en aftale, hvor der slet ikke er nogle nye tiltag.
Danske Patienter

Aftalen henviser til regeringens langsigtede plan for psykiatrien, som indeholder penge til forbedringer, men de skal tages fra den såkaldte satspulje og kræver derfor enighed blandt alle de partier, som står bag aftalen om satspuljen.

Foreningen Danske Patienter er ikke tilfreds med den usikkerhed, det giver for psykisk syge.

"Der er behov for et markant og varigt løft af psykiatrien, og det undrer os, at både regeringen og regionerne taler højt om alle de tiltag, der er nødvendige at gennemføre på det psykiske område – men så laver en aftale, hvor der slet ikke er nogle nye tiltag at se", skriver Danske Patienter i en pressemeddelelse.

Regeringen og Danske Regioner erklærer sig i aftalen enige om at andelen af tvangsfikseringer af psykisk syge skal være halveret i 2020. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jun. 2014 - 08:30   05. jun. 2014 - 08:42

Budget 2015

ur@arbejderen.dk