35 beboere i Schackenborgvænge i Ringparken i Slagelse er blevet bedt om at forlade deres bolig inden 1. juni, hvor den nye, private investor – Estate Invest – skal overtage deres lejlighed.

LÆS OGSÅ: Nu bliver de første mennesker smidt ud på grund af ghettopakken

Men i skrivende stund er der kun fundet boliger til halvdelen af de 35 beboere, der bliver tvunget ud af deres hjem på grund af ghettopakken.

Jeg er spændt på, hvordan vi kommer videre med opgaven med at genhuse beboerne. Det kræver, at der er nogle boliger. Billige almene boliger hænger ikke på træerne i Slagelse.
Dennis Kristensen, Slagelse almene Boligselskab

Det erkender udlejningschefen hos Slagelse almene Boligselskab.

– Jeg er meget spændt på, hvad der sker den næste måned. Jeg er spændt på, hvordan vi kommer videre med opgaven med at genhuse beboerne. Jeg er fortrøstningsfuld. Men det kræver, at der er nogle boliger. Billige almene boliger hænger ikke på træerne i Slagelse. Derfor er vi i kontakt med almene boligorganisationer i andre kommuner for at prøve at finde en løsning for de beboere, der må fraflytte deres lejlighed i Schackenborgvænge, siger udlejningschef hos Slagelse almene Boligselskab Dennis Kristensen til Arbejderen.

Så der er endnu ikke styr på, hvor de mennesker skal bo, når de bliver smidt ud af Schackenborgvænge?

– Det har du helt ret i.

"Hård ghetto"

Schackenborgvænge er en del af Ringparken i Slagelse, som regering har opført på sin såkaldte hårde ghettoliste. 

For at leve op til ghettolovens krav om at ændre beboersammensætningen og skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent, har Slagelse almennyttige Boligselskab valgt at sælge 136 af sine almene boliger til den private investor Estate Invest. 

Heraf skal beboerne i 35 lejligheder flytte, fordi de er på offentlig forsørgelse eller er tidligere straffet.

>> LÆS OGSÅ: Beboere i Slagelse skal aflevere straffeattester hvis de vil blive boende

De udsmidte beboere kan ikke flytte til andre boligafdelinger i Ringparken eller til det andet almene boligområde i Slagelse, Motalavej. Begge områder står nemlig opført på regeringens såkaldt hårde ghettoliste.

– Beboerne vil ikke få lov til at komme ind i andre almene boligområder, der er opført på ghettolisten, fordi de ikke lever op til de skærpede anvisningskrav, konstaterer udlejningschefen.

Som en del af ghettopakken indgik den daværende borgerlige regering indgik sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og SF en aftale, der forbyder folk på overførselsindkomst at bo i de såkaldt hårde ghettoområder.

Med aftalen indføres et: "forbud mod indflytning i de hårdeste ghettoområder for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse (…) Forbuddet betyder, at de almene boligorganisationer ikke må udleje boliger i de hårdeste ghettoområder til de pågældende ydelsesmodtagere, selv om den potentielle lejer står øverst på ventelisten på en bolig i området".

Risikerer dyrere husleje

Udlejningschefen lægger ikke skjul på, at de tvangsflyttede beboere sandsynligvis kan se frem til at skulle betale mere i husleje, når de bliver smidt ud af deres almene bolig per 1. juni. 

– Vi bestræber os på at finde nogle sammenlignelige boliger. Vi vil gerne – så vidt som muligt – forsøge at matche den husleje, beboerne har i dag. Men det bliver svært at matche. Problemet er, at de bor i nogle meget billige boliger i dag. Ifølge genhusningsreglerne i lejeloven er huslejens størrelse som udgangspunkt ikke et forhold, vi skal tage højde for, fortæller udlejningschefen.

I en almen boligorganisation er det beboerne selv, der godkender budgettet for boligforeningen. Fremover er det op til det private udlejningsselskab at fastsætte huslejen.

– Beboerne mister først og fremmest deres beboerdemokrati. Beboerne har jo forskellig indflydelse, alt efter om de bor alment eller privat. I de almene boliger er det beboermøderne, der træffer beslutninger om forandringer. Hvis man bor privat, skal man have en dialog med ejeren.

Må flytte til andre kommuner

Ud af de 35 lejemål, der skal flytte, er der lavet såkaldt "frivillige flytteaftaler" med beboerne i 18 af lejemålene.

– Flere er flyttet til andre byer i Slagelse Kommune, og nogle er flyttet helt ud af kommunen. 

Resten af de opsagte beboere kan også se frem til at skulle flytte langt væk, hvis de indgår en "frivillig flytteaftale" med boligselskabet.

– Vi er i kontakt med andre almene boligselskaber i andre kommuner som eksempelvis Korsør og Skælskør. Der er en risiko for, at hvis vi skal lave en aftale om genhusning, så vil det være i andre byer i kommunen eller ud af kommunen, siger udlejningschef Dennis Kristensen.

Men faktisk har beboerne flere rettigheder, hvis de bliver boende og trodser boligselskabets opsigelse. Hvis beboerne bliver boende – og ikke skriver under på en såkaldt frivillig aftale med boligselskabet – har de nemlig ret til at blive genhuset i Ringparken.

>> LÆS OGSÅ: Udlejningschef i Slagelse: Vi kan ikke tvinge beboere ud

– Når man sælger en ejendom, står der i ghettoloven, at dem, der ikke kan blive boende, skal genhuses i nærområdet, det vil sige Ringparken, forklarer udlejningschefen og uddyber:

– Hvis beboerne flytter frivilligt, så er der frit spil. De kan også blive genhuset i andre kommuner. Men de beboere, der ikke flytter frivilligt, er vi også forpligtet til at genhuse. Hvis der er beboere, der nægter at flytte og bliver tvunget til det, så har de ret til at blive genhuset i nærområdet, nemlig Ringparken. 

Vil det sige, at de har ret til at blive boende i Ringparken, hvis de modsætter sig jeres tilbud?

– Vi er i gang med nogle drøftelser for at afklare dette. Det er umiddelbart sådan, vi må fortolke lovgivningen.

Frivillige fraflytninger?

Ifølge boligselskabet er der indgået "frivillige flytteaftaler" med 18 af de 35 beboere, der skal flytte. Men udlejningschefen indrømmer, at folk reelt er blevet presset ud af deres bolig: 

– Vi siger til folk: I kan ikke blive boende i den bolig, I har boet i i årevis. Det er ikke på grund af jer. Men det skal I altså. Jeg ved, hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg stod i den situation. Jeg kan ikke forestille mig, at det er en lykkelig situation og lutter lagkage. Uanset hvad, så er man blevet presset ud af sin bolig, forklarer udlejningschefen.

– Som udgangspunkt er der ingen, der kommer til at stå på gaden. Men hvis man siger nej til flere af vores tilbud om en bolig, der i størrelse og udstyr matcher det, man har boet i hidtil, så er det en anden situation.