Vil regeringens nye whistleblowerudvalg sikre, at ansatte kan fortælle om ulovlige og kritisable forhold på arbejdspladsen uden at blive forfulgt?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når whistleblowere og rettighedsorganisationer i dag sætter politikerne stævne ved konferencen "Kan systemet beskytte whistleblowere" på Christiansborg.

Vil Bødskovs nye udvalg sikre, at ansatte kan fortælle om kritisable forhold uden at blive forfulgt?

På konferencen får whistleblowere og organisationer en mulighed for at bidrage med deres ekspertviden, som de ikke får i udvalget. Der sidder nemlig ingen whistleblowere og ingen repræsentanter fra rettighedsorganisationer i det whistleblowerudvalg, som justitsminister Morten Bødskov nedsatte forrige uge.

- Hvis man ikke inddrager erfaringerne direkte fra starten, risikerer man hurtigt at ende i en teoretisk gråzone uden reel indsigt og dermed uden reel effekt. For at nå i mål i efteråret 2014, bør de nævnte organisationer og repræsentanter for whistleblowerne hurtigst indskrives i udvalget, siger tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, som er en af talerne på dagens koference.

Han har selv oplevet konsekvenserne af whistleblowning, da han blev isoleret og retsforfulgt efter at have fortalt om Forsvarets løgne om muligt dansk medansvar for tortur af civile i Irak i 2004.

Amnesty og Transparency International Danmark ærgrer sig over, at der ikke er blevet plads til rettighedsorganisationerne i udvalget:

- Vi savner at Transparency International, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder får en plads i udvalget. Det er vigtigt, at vi får de aktører med, som mest aktivt har beskæftiget sig med åbenhed og i praksis har oplevet følgerne af manglende åbenhed. Vi er bekymrede for, at man kan forudbestemme udvalgets anbefalinger, når man har så mange deltagere, som anlægger en relativt konservativ holdning til spørgsmål om at etablere nye myndigheder med nye beføjelser, siger Amnestys chefjurist Claus Juul til Arbejderen.

Også Transparency International ærgrer sig:

- Det er frygteligt ærgerligt, at vi ikke er med i udvalget. For vi har beskætiget os med whistleblowing i mange år, og så har vi kontakter og viden om de internationale erfaringer med whistleblowerordninger, siger ordfører Marina Buch Kristensen.

Transparency er en af de ngo'er, der har beskæftiget sig mest indgående med åbenhed og whistlebloweres retssikkerhed.

Problem i hele EU

I mandags offentliggjorde Transparency International (TI) i Europa rapporten "Whistleblowing in Europe", som viser, at langt størstedelen af EU's medlemslande enten har slet ingen eller en svag beskyttelse af whistleblowere.

- Rapporten viser tydeligt, at langt størstedelen af EU's medlemslande ikke har lovgivning og instanser, som beskytter whistleblowere. Konsekvensen af ikke at beskytte whistleblowerne er, at potentielle historier om ulovligheder og misbrug ikke kommer frem i dagens lys, siger Anne Koch, TI's regionale direktør for Europa.

- En stærk lovgivning, der beskytter whistleblowere, er samtidig en klar opfordring til borgerne om at deltage aktivt i demokratiet og tage stilling til forkerte handlinger og få det frem til fællesskabets bedste, uddyber hun.

SF's retsordfører Karina Lorentzen, der sidder i panelet på dagens whistleblowerkonference, er ikke enig i kritikken af udvalgets sammensætning. Hun håber på, at udvalget i stedet vil indkalde både eksperter og rettighedsorganisationer til et møde.

- Whistleblowerne er jo indirekte repræsenteret igennem fagforeningerne. Vi har inviteret en stor del af de offentlige fagforeninger, der har medlemmer der ikke tør står frem med problemer. Praksis er, at vi ikke inviterer enkeltpersoner, men organisationer. Hvis whistleblowerne havde en organisation, ville det være nemmere at invitere den i udvalget. Til gengæld synes jeg, at de forskellige sager, der har været fremme i pressen bør tjene som baggrundsstof, så man kan se, hvor problemerne er. Men jeg ser ingen problemer, at udvalget, hvis de finder det relevant, indkalder virkelige whistleblowere i udvalget, siger hun.

Faglige vil invitere whistleblowere

De faglige organisationer FTF og Dansk Journalistforbund mener, at det er en god ide, at knytte whistleblowerne direkte til udvalget.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at bringe whistleblowernes erfaringer med ind i udvalgsarbejdet. Der er blandt andet mulighed for, at udvalget kan indkalde whistleblowere og relevante folk som ekspertvidner og få deres input. Og den mulighed mener jeg, at udvalget bør benytte sig af. Whistleblowernes erfaringer er vigtige at få med i udvalgsarbejdet. De har jo mærket på egen krop, hvorfor det er svært at stå frem og hvad der kan være konsekvenserne af at stå frem, siger FTF's formand, Bente Sorgenfrey.

FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer, der tilsammen organiserer 450.000 danskere - heriblandt lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og mange andre offentligt ansatte.