Er der snart et tjek af terrorlove på vej?

Sådan lyder spørgsmålet fra Institut for Menneskerettigheder, der netop har sendt et brev til justitsministeriet.

Man kan stille spørgsmålet om Udenrigsministeriet er på kant med terrorlovgivningen, når man i Danmark støtter oppositionen i Syrien.
Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder

Der god grund til at se på de danske terrorlove, der blev indført i 2002 og 2006, mener Institut for Menneskerettigheder. 

- Danmark har i en årrække opnået en viden om, hvilke regler der fungerer, og hvor der brug for juridiske justeringer. Derfor må man håbe på, at regeringen snart nedsætter et udvalg, så vi kan få et grundigt tjek af det samlede værn mod terror, siger jurist og direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.

Sidste år lovede regeringen, at "nedsætte et udvalg, der skal vurdere de hidtil anvendte virkemidler i terrorbekæmpelsen og det samlede terrorberedskabs effektivitet og omkostninger."

- Man kan håbe på, at regeringen tilføjer en dato for hvornår, der sker noget. For der er bestemt områder af terrorlovgivningen, som et udvalg bør se nærmere på. 

Medvirken til terror?

Institut for Menneskerettigheder mener, at der er god grund til at se nærmere på terrorlovens brede bestemmelse om, hvornår du er medvirkende til terror. Hovedreglen i straffeloven er, at der skal være handlet med forsæt, før der kan være tale om en overtrædelse af straffeloven.

Det betyder, at du, under normale omstændigheder, ikke kan dømmes for at have lånt din nabo en økse i god tro, og din nabo efterfølgende bruger den til en forbrydelse. Men hvis din nabo bruger han øksen til at begå terror, vil du kunne straffes, selv om du intet anede.

- Et eksempel på terrorlovens brede medvirkensbegreb er sagen mod t-shirt-firmaet Fighters+Lovers, hvor overskuddet skulle gå til FARC og PFLP. Flertallet af dommerne i landretten mente ikke, at Fighters+Lovers kunne frikendes selv om de argumenterede for, at t-shirt-salget skulle gå til fredelige ting som et trykkeri og en radiostation. Problemet er, at folk med gode intentioner kan ende med at blive dømt for medvirken til terror.

Menneskerets-direktøren mener, at terrorloven rejser flere uafklarede spørgsmål for, hvornår man kan dømmes for støtte til terrorisme.

- Terrorlovens bestemmelser for hvornår man indirekte støtter terror økonomisk, giver nogle udfordringer både i teori og praksis. Eksempelvis går danske virksomheder der køber en kidnappet medarbejder fri, yderst stille med dørene, for ikke at komme på kant med terrorlovene, der gør det kriminelt at støtte terrorbevægelser med økonomiske midler. Og i teorien kan man stille spørgsmålet om Udenrigsministeriet er på kant med terrorlovgivningen, når man i Danmark støtter oppositionen i Syrien, hvis en del af pengene ender i al-Qaeda-gruppers lommer i den krigsramte region, siger Jonas Christoffersen.

I et svar til Udenrigsudvalget fortalte Udenrigsministeriet i juni, at "Der er i 2013 sat 50 millioner kroner af til ikke-humanitær bistand, hvoraf størstedelen vil blive brugt aktivt til at støtte op om oppositionen".

Dataindsamling

Dataindsamling er endnu et område, som der skal evalueres, mener Institut for Menneskerettigheder.

Den nuværende lovgivning pålægger teleselskaberne at registrere brugernes internet- og teletrafik. Justitsministeriet har i et svar til Folketingets Retsudvalg bekræftet, at den den massive overvågning af borgernes surfen på internettet, kun bliver brugt i meget begrænset omfang til at efterforske og opklare sager.

- De danske teleselskaber bliver således pålagt at indsamle enorme datamængder om danskernes internetadfærd, som politiet reelt ikke kan bruge til noget, vurderer Jonas Christoffersen.

Siden 2008 er mængden af registreringer per dansker vokset fra 15.000 til 145.000 om året.

Ifølge tele- og internetselskabernes brancheorganisation Teleindustrien i Danmark gemte selskaberne 900 milliarder forskellige informationer om danskerne. Det svarer til cirka 397 registreringer om dagen per dansker - året rundt.

Arbejderen har forgæves forsøgt at indhente en reaktion fra justitsminister Morten Bødskov. Men han er på efterårsferie.