15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Intet svar om forskellige retstilstande i EU

Folkeafstemning førstebehandlet i Folketinget

Intet svar om forskellige retstilstande i EU

Hvis Danmark afskaffer retsforbeholdet, får domstolene i de øvrige EU-lande ret til at træffe beslutninger med direkte indvirkning i Danmark - på trods af, at det halter gevaldigt med retssikkerheden i nogle af landene.

Er det ikke bekymrende, at lande med forbud mod abort og "homo-propaganda" skal have indflydelse på vores progressive lovgivning i Danmark, spurgte Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I dag førstebehandlede Folketinget forslaget om en folkeafstemning den 3. december, der skal afskaffe retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning. Debatten foregik i en stort set tom folketingssal, hvor det med få undtagelser kun var ordførerne, der var til stede.

Hvis retsforbeholdet afskaffes, vil andre EU-landes lovgivning få direkte indvirkning i Danmark.
Rune Lund, Enhedslisten

Enhedslisten forsøgte at få en debat af de muligheder, som andre EU-landes domstole vil få for at træffe afgørelser, som er direkte gældende i Danmark. Det kan eksempelvis ske gennem den europæiske efterforskningskendelse, som er en af de 26 retsakter, som ja-partierne vil tilvælge.

- Hvis retsforbeholdet afskaffes, vil andre EU-landes lovgivning få direkte indvirkning i Danmark. Er det ikke et problem, når vi ved, at der er forskellige retstilstande i EU, spurgte Enhedslistens Rune Lund.

Som eksempel nævnte han, at der i Italien er store problemer med korruption i deres retssystem. Rumænien er blevet dømt mange gange, senest i 2014, ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol for manglende opfyldelse af retfærdig rettergang. Ungarn er flere gange blevet kritiseret af Europarådet for politisk indblanding i domstolene. Polen og Grækenland har haft tilfælde af tortur og nedværdigende behandling af indsatte og varetægtsfængslede. 

Men den socialdemokratiske ordfører Trine Bramsen kaldte eksemplerne for "skræmmebilleder".

Nu er det ikke menneskerettighederne, vi har en diskusion af om at afskaffe. Det handler om, at vi har et fleksibelt system, hvor vi samarbejde med andre lande. Derfor kan jeg ikke genkende det skræmmebillede, som Enhedslisten forsøger at opstille, lød det korte svar fra Trine Bramsen.

Heller ikke de Radikale havde lyst til at debattere, hvordan andre lande får indflydelse i Danmark.

- Hvordan tror de Radikale at udsigterne er for den fremtidige lovgivning, når lande som Polen, Irland og Malta har forbud mod abort. Det er kun et mindretal af EU-landene, der har tilladt ægteskab af samme køn. Og Litauen har forbud mod såkaldt homoseksuel propaganda. Er det ikke bekymrende, at de skal have indflydelse på vores progressive lovgivning i Danmark, spurgte Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.

De Radikale indrømmer at de forskellige lande har "meget forskellige synspunkter".

- Den dialog, der foregår i den store europæiske koncert, er præget af de forskellige instrumenter, der deltager i orkestret. Og der er ikke tvivl om, at vi har meget forskellige synspunkter i forhold til den litauiske lovgivning mod homo-synspunkter. Men jeg tror på, at det er i den dialog, at vi kan flytte noget, lød svaret fra de Radikales ordfører Rasmus Helveg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. okt. 2015 - 12:59   20. okt. 2015 - 16:35

Retsforbehold

ml@arbejderen.dk
Afstemning om retsforbeholdet
  • Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om at afskaffe det såkaldte retsforbehold – også kaldet den danske retsundtagelse. 

  • Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, bliver der indført en såkaldt tilvalgsordning. I første omgang er ja-partierne enige om at tilslutte Danmark til 26 konkrete retsakter. Men ordningen åbner samtidig op for, at et flertal i Folketinget kan tilslutte Danmark mere og mere af EU's retspolitik.

  • Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF anbefaler at stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Alternativet anbefaler også et ja, men mener, at retsforbeholdet skal afskaffes helt. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti anbefaler at stemme nej.

  • Retsforbeholdet blev indført i forbindelse med Maastrich-traktaten, fordi et flertal af danskerne stemte nej til traktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992. Det betyder, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt, hvor Danmark mister sin vetoret.​

>> Læs mere på Arbejderens temaside her