11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Inviterer Dronningen på restaurant uden ok

Svendborg-borgmester som vært

Inviterer Dronningen på restaurant uden ok

Når Dronning Margrethe besøger Svendborg i næste måned inviterer S-borgmesteren på restaurant, der ikke har overenskomst. Enhedslisten deltager ikke spisningen.

Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) forsvarer, at byrådet har inviteret Dronning Margrethe på frokost på lokal restaurant, der ikke har overenskomst
FOTO: Maria Fonfara
1 af 1

Når Dronning Margrethe den 6.-7. september kommer på officielt besøg i Svendborg for første gang i 10 år, så skal det fejres på behørig vis, mener byens socialdemokratiske borgmester Bo Hansen.

Hvis Stella Maris lever op til overenskomsten, så er det da hurtigt at ringe til 3F og få det bragt på plads.
Jesper Kiel, Enhedslisten

Han har derfor bestilt frokostbord på én af byens restauranter, men Enhedslistens tre byrådsmedlemmer har meldt fra.

Borgmesteren har nemlig valgt Stella Maris, der ifølge Jesper Kiel fra Enhedslisten ikke har overenskomst.

– Hvis man vil drikke en kop kaffe eller ud at spise god mad i Svendborg, er der desværre lidt langt imellem steder med overenskomst. Men hvis man skal arrangere en officiel frokost med dronningen for 80 personer, så er der flere gode muligheder, da de fleste store hoteller har en aftale med 3F, forklarer Jesper Kiel.

Borgmester er betrygget

Bo Hansen udtaler til Fyns Amts Avis, at han har sikret sig, at de ansatte har overenskomstlignende vilkår.

– Og jeg er i det hele taget rimelig betrygget. For de ville ikke få lov at uddanne alle de mennesker, som de uddanner, hvis de ikke havde ordnede forhold, siger borgmesteren.

At Bo Hansen med de ord tager Stella Maris i forsvar, har Jesper Kiel svært ved at forstå:

– Sandheden er, at når en restaurant tager elever, så er det alene eleverne, som er omfattet af et lovfæstet krav om overenskomstmæssige forhold. Det er ingen garanti for restaurantens øvrige ansatte.

Ring så til 3F

Jesper Kiel opfordrer Stella Maris til at ringe til 3F hurtigst muligt.har imidlertid svært ved at forstå er Stella maris udtalelse om at stedet lever op til overenskomsten.

– Hvis det er rigtigt, at Stella Maris, som de selv siger, lever op til overenskomsten, så er der jo ikke noget nemmere end at ringe til 3F, så det hurtigt kan komme på plads. Derfor skal min opfordring til Stella Maris også være at få tegnet en overenskomst inden 6. september, da det er den eneste garanti for ordnede forhold, slutter Jesper Kiel.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. aug. 2018 - 12:10   13. aug. 2018 - 15:44

Overenskomst

noc@arbejderen.dk