Lørdag den 11. januar fyldte forhenværende lærer og byrådsmedlem Jørgen Lund, Vejle, 70 år.
Jørgen Lund har altid holdt den røde fane højt.
Jørgen Lund har altid holdt den røde fane højt og var fra 1978 til 1986 medlem af byrådet i Vejle for DKP.
I denne periode startede han den såkaldte "Tulip-sag" - en sag hvor Vejle Kommune, ifølge Jørgen Lund, indgik en aftale med slagteriet Tulip om køb af et jordstykke, hvorved Vejle Kommune ville blive påført et stort tab. Jørgen Lund og et byrådsmedlem mere stemte imod og undgik derved den bod på 30.000 kroner, som hver af de øvrige 21 medlemmer måtte betale, da sagen endelig blev afgjort.
Jørgen Lund var i mange år bestyrelsesmedlem i Vejle Lærerkreds, hvor han var særdeles aktiv og respekteret, men blev dog aldrig formand, for »han var for rød«!
Han var ligeledes delegeret ved Danmarks Lærerforenings kongresser og i en kort periode folketingsmedlem (afløser) for Enhedslisten, hvor han fra dens start og stadig er stærkt engageret og har været opstillet til kommunevalgene flere gange.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278