Indenfor 22 områder skal danskerne overlade suverænitet til EU's rets- og politisamarbejde.

Samtidig skal danskerne give ja-partierne en blankocheck, så de til enhver tid kan indlemme Danmark i resten af EU's overstatslige rets- og politisamarbejde.

Ved at aflive vores stærke retsforbehold vil et flertal på Christiansborg i al fremtid have carte blanche til at afgive mere magt til EU.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Sådan lyder forslaget fra regeringen, SF, Venstre, Konservative, der tirsdag offentliggjorde resultatet af de lukkede forhandlinger om, hvordan den danske retsundtagelse kan blive afskaffet.

>> Du kan læse hele aftalen på Justitsministeriets hjemmeside her

- Ved at aflive vores stærke retsforbehold og i stedet indføre det svagere forbehold, som EU-partierne ønsker, vil et flertal på Christiansborg i al fremtid have carte blanche til at afgive mere magt til EU uden at spørge danskerne, siger Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari.

Hun uddyber:

- For mig at se står valget mellem et stærkt retsforbehold og et svagt retsforbehold. Med det nuværende stærke forbehold bestemmer vi selv, samtidig med at vi kan samarbejde internationalt. Med det svagere forbehold afgiver vi øjeblikkeligt magt til EU på over 20 retsakter, samtidig med at vi giver EU-partierne frie hænder til at skalte og valte med dansk retspolitik. Valget er ret indlysende, fra hvor jeg står.

I strid med danske retsprincipper

De fem partier bag aftalen er enige om, at danskerne ved en folkeafstemning senest den 31. marts 2016 skal tage stilling til, om de vil bevare retsundtagelsen.

I aftalen har ja-partierne lavet en liste over 22 områder, hvor den danske undtagelse skal afskaffes, så Danmark kan være med.

Partierne har også lavet en liste over ti EU-retsakter, hvor man - foreløbig - ønsker at bevare den danske retsundtagelse, blandt andet fordi det kan være "i strid med danske retsprincipper" at tilslutte Danmark disse EU-love.

Men de ti EU-retsakter, hvor de fem partier vil bevare retsundtagelsen og foreløbigt stå udenfor, er kun fredet i den kommende folketingsperiode.

Herefter er det helt op til de fem ja-partier at underlægge Danmark resten af EU's overnationale rets- og politisamarbejde. Partierne behøver ikke at udskrive en folkeafstemning: Hvis de vil overlade mere suverænitet til EU, skal de fem aftalepartier være enige, eller de kan nøjes med at annoncere før et folketingsvalg, at de vil binde Danmark til mere EU-strafferet og EU-politi.

Overlader magt til EU

Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er imod af afskaffe retsundtagelsen.

 Afstemningen handler reelt om, hvorvidt vi skal give EU nøglen til maskinrummet til vores retspolitik.
Mette Bock, Liberal Alliance

- Afskaffer vi retsforbeholdet - tilvalgsordning eller ej - overlades der magt til EU, som vi ikke senere kan tage tilbage. Og tilvalgsordningen betyder, at EU-partierne senere kan overføre flere områder til EU uden at spørge befolkningen igen. Det er ikke betryggende, da vi jo ved, at der ofte er meget store holdningsforskelle mellem EU-partierne og flertallet i befolkningen, advarer Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.

Også Liberal Alliance er bekymret for at overlade det til ja-partierne og EU at definere den danske retspolitik.

- De EU-begejstrede partier forsøger at bilde befolkningen ind, at afstemningen bare handler om Danmark skal deltage i Europol eller ej. Men det er så tæt på løgn, som man kan komme. Afstemningen handler reelt om, hvorvidt vi skal give EU nøglen til maskinrummet til vores retspolitik. Jeg er stærkt bekymret for vores retssikkerhed, hvis familieretten, strafniveuaer, retssikkerhedsgarantier og meget andet bliver taget ud af Folketingets hænder og overladt til EU, siger Liberal Alliances europaordfører, Mette Bock.

Tryggere at være dansker

Omvendt glæder ja-politikerne sig over aftalen.

Retsakterne gør det sværere at være kriminel i Europa, og det bliver nemmere og tryggere at være dansker.
Helle Thorning-Schmidt, statsminister

- Hvis jeg skal sætte en overskrift på aftalen, så gør retsakterne det sværere at være kriminel i Europa, og det bliver nemmere og tryggere at være dansker, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt ved fremlæggelsen.

- Det handler om at sikre Danmarks mulighed for at forblive en del af det europæiske politisamarbejde, sagde Morten Østergaard (R). Og SF's leder Pia Olsen Dyhr mente, at "vi ville ikke kunne have været medlem af Europol, fordi politisamarbejdet nu flyttes".

Men Enhedslistens retsordfører giver ikke meget for de argumenter.

- Folkeafstemningen handler ikke om Danmark skal samarbejde internationalt om kriminalitetsbekæmpelse. Den handler om at flytte mere magt fra den danske befolkning til EU på et afgørende område, der kan svække vores retssikkerhed, siger Pernille Skipper.

Advarer mod skræmmekampagne

Hun opfordrer EU-partierne til at lægge skræmmebillederne på hylden og spille ærligt spil, når danskerne nu skal ud i endnu en afstemning:

Det er misinformation, at retsforbeholdet afholder os fra at deltage i internationalt politi-samarbejde.
Pernille Skipper, Enhedslisten

- Jeg er stærkt bekymret for, at vi igen skal have en debat, hvor de EU-begejstrede partier forsøger at presse befolkningen ved at misinformere og tegne skrækscenarier. Det er misinformation, at retsforbeholdet afholder os fra at deltage i internationalt politi-samarbejde. Hvis vi ønsker det, kan vi deltage i Europol, eksempelvis gennem en parallelaftale, som både Norge og Schweiz har, siger Pernille Skipper.

Mens forhandlingerne stod på har ja-partierne hemmeligholdt embedsfolkenes analyse af, hvilke dele af EU's retsakter på det rets- og politimæssige område, det er "i dansk interesse" at deltage i. Justitsministeriet har nu offentliggjort et sammendrag af embedsmændenes analyse, som ligger til grund for partiernes aftale om at afskaffe undtagelsen.

>> Du kan læse analysen på justitsministeriets hjemmeside her