– Målet med EU's jernbanepakker er at oprette ét stort jernbanenet i EU med grænseoverskridende kørsel, hvor Pedro fra Portugal kan køre et tog til Helsingør. EU's grænseoverskridende togdrift betyder, at man skal kunne køre tog i Danmark, selvom man er ansat i Portugal til lønninger og arbejdsvilkår langt under forholdene i Danmark, siger formand for Jernbanearbejdernes Landsklub Kim Olesen.

EU's 4. jernbanepakke trådte i juni i kraft i Danmark. Det betyder at al togtrafik fra år 2024 sendes i udbud hos private og udenlandske togvirksomheder. Og regler for skinner, signaler og uddannelse af lokoførerer skal harmonisers.

Vi risikerer at få et Ryanair på skinner.

"Det er målet, at der bliver stillet enslydende krav til infrastruktur, materiel, færdselsregler og lokomotivførere, sådan at jernbanetrafikken kan afvikles uhindret på tværs af grænserne i EU", skriver Transport- og Boligministeriet i sit "Serviceeftersyn af jernbanen" fra maj 2020.

>> LÆS OGSÅ: EU's jernbanepakke afsporer offentlig togdrift

EU vil fejre markedskræfternes indtog på skinnerne ved at gøre år 2021 til "Det europæiske år for jernbanetransport".

Men de danske jernbanearbejdere mener ikke, at der er noget at fejre.

 – Man kan sammenligne situationen med Københavns Lufthavn. Her er der også alle mulige selskaber, der opererer på vidt forskellige løn- og arbejdsvilkår. Vi risikerer at få et Ryanair på skinner. Lufthavnen stiller bare luftrum og landingsbaner til rådighed for de private, fortæller formand for Jernbanearbejdernes Landsklub, Kim Olesen til Arbejderen.

 – Det er tænkevækkende, at EU vælger at sætte kursen mod mere liberalisering og privatisering. Især fordi man i Storbritannien – der var pioner indenfor privatisering og Offentligt Privat Partnerskab indenfor jernbanen – netop nu er ved at tage hele jernbanen tilbage på nationale, offentlige hænder efter en række skandaler.

EU kræver, at de danske skinner bliver stillet til rådighed for alle – private og udenlandske – firmaer der vil køre tog i Danmark.

>> LÆS OGSÅ: DSB på slagtebænken

Pres på overenskomster

De danske jernbanearbejdere har i årevis fået en forsmag på det permanente udbudsregime, der venter med EU's grænseoverskridende togmarked. 

– DSB og de danske politikere har forberedt sig på EU's krav om liberalisering i årevis. En række togstrækninger har allerede været i udbud. DSB har meldt sig ind i DI og opsagt vores lokalaftaler med henvisning til den øgede konkurrence, fortæller Kim Olesen.

>> LÆS OGSÅ: Storbritannien nationaliserer jernbane

Banedanmark har oprettet en hel temaside for udbud, hvor private løbende kan holde øje med igangværende udbud og kommende udbud.

I Danmark har skiftende regeringer længe været på forkant med EU's krav. I december 2017 indgik de borgerlige partier en aftale om at udbyde 68 procent af DSB's passagerantal til private.

Få dage efter meldte DSB sig ind i DI, og opsagde overenskomsterne med sine ansatte til fordel for mere "markedsorienterede" vilkår. 

– DSB's indmelding i DI skete med det erklærede formål at komme af med lokalaftalerne og forberede DSB på at konkurrere med udenlandske og private selskaber på EU's grænseoverskridende togmarked.

>> LÆS OGSÅ: DSB opsiger overenskomster

EU-agentur i spidsen

Når togtrafikken skal flyde frit over grænserne, skal de forskellige nationale standarder og krav til sikkerhed harmoniseres.

Derfor er et af initiativerne i EU's jernbanepakke at give EU's Jernbaneagentur mere magt og sætte det i spidsen for den omfattende liberalisering af de europæiske jernbaner. 

"Den centrale del af den tekniske del af 4. jernbanepakke er, at Agenturet fremover skal være en operationel europæisk jernbanemyndighed, der bl.a. skal udstede en række godkendelser, der i dag udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen", skriver Transportministeriet blandt andet i bemærkningerne til den lov, der fører den 4. jernbanepakke ud i livet.

>> LÆS OGSÅ: EU-agentur skal godkende jernbaner i Danmark

EU's Jernbaneagentur har allerede skåret antallet af nationale regler indenfor togdrift ned fra 14.000 til 1200. Agenturet har et program, der skal sikre at der løbende bliver arbejdet med at skære "overflødige" nationale regler og sikkerhedsforskrifter væk.

Endnu mindre DSB fra december

Når de nye køreplaner træder i kraft den 13. december bliver DSB slettet fra en række strækninger. 

DSB mister strækningerne Svendborg-Odense og Vejle-Fredericia.

Det bliver i stedet tyske Arriva, der skal køre rundt med passagererne frem til 9. december 2028 med mulighed for to års forlængelse af kontrakten.

Arrivas tilbud lød på 1,6 milliarder kroner for ti års togdrift på strækningerne.

– Arriva skal fremover køre for millioner billigere end DSB hidtil har været i stand til. De penge kan kun findes ved at skære i antallet af afgange eller på at spare på løn- eller arbejdsvilkår. Det første Arriva har gjort efter at have vundet kontrakten er da også at udfordre jerbanearbejdernes lokalaftaler, fortæller Kim Olesen.

>> LÆS OGSÅ: Udlicitering presser forhandling om nye lokalaftaler i Arriva

På DSB-strækningen mellem Køge og Roskilde tager Lokaltog A/S, hvor Movia ejer størstedelen af aktierne over. 

DSB mister også øresundstrafikken mellem Østerbro og Malmø. Samtidig vil det fremover være den svenske trafikkøber, Skånetrafiken, der skal for udbud af øresundstrafikken. Der får konsekvenser for de danske togfolk, der - måske - fremover skal arbejde på strækningen.

"Som konsekvens af overdragelsen af trafikkøberansvaret til Skånetrafiken forventes det derfor, at der vil gælde svenske løn- og arbejdsvilkår for de medarbejdere, der udfører trafikken.", hedder det i aftalen Fremtidens trafik i Hovedstadsområdet, som de borgerlige partier og De Radikale indgik i december 2017.

– Det betyder, at danske togfolk skal arbejde til svensk lønninger, der ligger cirka 20 procent under de danske lønninger.

Og de private og udenlandske togvirksomheders indtog på de danske skinner stopper ikke her.

– Nu venter en delvis privatisering af hele S-togsdriften, der fra 2022 skal drives af et Offentligt Privat Partnerskab sådan som de borgerlige partier med Liberal Alliances tidligere transportminister Ole Birk Olesen i spidsen har vedtaget. Den delvise privatisering sker på trods af at kundetilfredsheden med S-togene af stor. Det her sker kun, fordi EU kræver det og for at private kan tjene penge. Det er et alvorligt slag mod DSB. S-togene står i dag for over 60 procent af DSB's samlede passagertal, forklarer Kim Olesen.

DSB mister også en række vedligeholdelsesopgaver. Vedligeholdelsen af de såkaldte Desiro-tog overgår til Arriva ultimo 2020. Arriva ønsker ikke at bruge DSB's værksted i Fredericia.

Herudover overgår vedligeholdelsen af 77 Øresundstog til Sverige ultimo 2020.

– Der allerede nedlagt cirka 40 stillinger på DSB's klargøringscentre som følge af udliciteringen. Og når EU-udbuddene for alvor tager til, så vil der ske mange flere fyringer. De togvirksomheder, der vinder strækningerne vil tage deres egne håndværkere med til at reparerer og vedligeholde togene. Tyske Siemens vil importere deres egne, specialiserede håndværkere, når deres tog skal til eftersyn, forudser formanden for Jernbanearbejdernes Landsklub.