For at sikre velfærden skal budgetloven afskaffes og skatten sættes op. Fordi skat og ikke mindst topskat er den mest solidariske måde at finansiere samfundet på.

Budgetloven er selvskabt plage – båret af økonomisk sagkundskab fra amerikanske universiteter og med en betydelig ideologisk ballast.
Jesper Jespersen, professor emeritus i økonomi

Det var budskabet fra Jesper Jespersen, professor emeritus i økonomi, da han i sidste uge – på en af årets varmeste dage – deltog på et møde for Arbejderens læsere.

>> LÆS OSÅ: Økonom lægger op til debat: Der er penge til bedre velfærd

Her var han inviteret til at tale om den offentlige sektors økonomi og budgetlovens konsekvenser for det såkaldte økonomiske råderum og velfærden. Og ikke mindst skulle han svare på spørgsmålet: Hvorfor spare, når der er penge nok?

Emnet var helt aktuelt. Dagen før havde regeringen fremlagt sin økonomiske redegørelse. Om kort tid skal der forhandles en ny finanslov. Og lige nu er kommuner og regioner i fuld gang med at forhandle med regeringen om økonomien for de kommende år. 

Jesper Jespersen guidede veloplagt de godt 40 tilhørere gennem økonomiens kringelkroge og uddelte drøje hug til "de fineste amerikanske økonomer", som i stor stil følges af de herskende økonomiske retninger i Finansministeriet og i de borgerlige medier.

Det økonomiske råderum

– Situationen er den, at vi har fået en ny regering, som giver udtryk for, at de vil noget andet – en ny og mere retfærdig retning for det danske samfund – herunder for dansk økonomi, indledte Jesper Jespersen.

– Det store spørgsmål er, hvilket råderum er der for at realisere denne retning? Skal man tro den seneste udmelding fra finansminister Nikolai Wammen, så har han jo nærmest overtaget et fallitbo med tre en halv milliard mindre i statskassen, hvor der i forvejen ikke er for meget.

>> LÆS OGSÅ: Resultat af regeringens kasseeftersyn blev som forventet

Det økonomiske råderum er betegnelse for overskuddet på de offentlige budgetter ved en uændret økonomisk politik, forklarede Jesper Jespersen og understregede, at det er beregnet efter Finansministeriets model og efter hans mening ikke afspejler virkeligheden.

Det er han ikke alene om at mene, og han anbefalde varmt en helt ny bog, Økonomien og virkeligheden, af Katarina Juselius, som er professor emeritus fra Københavns Universitet og en international anerkendt økonom.

Ligeledes henviste han til sin egen bog, Vækstøkonomi på vildspor, som indeholder en række essays, han gennem tiden har skrevet.

Jesper Jespersen understregede også, at der er forskellige opfattelser af det økonomiske råderum. Her har det betydning, hvilken økonomisk skole man tilhører, og hvilken politisk ideologi man som økonom overvejende hælder til, når man skal vælge det teoretiske grundlag for vurderinger af både nutiden og fremtiden.

Budgetloven

Jesper Jespersen tog udgangspunkt i, hvordan dansk økonomi overordnet ser ud i dag og i de kommende år. Og han stillede spørgsmålet: Bør det økonomiske råderum være styret af den budgetlov, som er gældende i Danmark?

Hvis skatterne holdes uændrede, løber det meste af velstands-stigningen over i det private forbrug. Den centrale diskussion er, hvorfor hæver man ikke skatterne?

Budgetloven er vedtaget i 2012 af den daværende Thorning-regering og betyder, at der fire år frem fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner, og hvis man vil øge de offentlige budgetter på et område, skal der tilsvarende ske besparelser på andre områder.

Loven bliver af den tidligere overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, karakteriseret som en jernkappe, som er lagt ud over det politisk-økonomiske system for at forhindre kommende regeringer i at bruge for mange penge, forklarede Jesper Jespersen.

Han understregede, at det er Folketinget, som har vedtaget budgetloven.

– Den er ikke påtvunget af EU, men der er en EU-forståelse for, at alle lande skal have en budgetlov. Men den forståelse ligger uden for EU-traktaten, og da den blev forhandlet i EU-regi i 2011, var der to lande, som valgte at stå uden for, nemlig Storbritannien og Tjekkiet.

– Det kunne Danmark også have valgt at gøre. I den her sag behøvede vi ikke at følge EU, men budgetloven er vedtaget på stærk anbefaling fra Finansministeriet, lød det.

>> LÆS OGSÅ: Skrotning af budgetlov kræver udmeldelse af EU's finanspagt

Kasseeftersyn

Hvis man skal tage et kasseeftersyn på dansk økonomi, så er det interessant at se på tal fra de økonomiske vismænd over den forventede vækst i bruttonationalproduktet, BNP, fra 2019 til 2025. 

– Ifølge Vismændene vil der være en stigning i BNP på 200 milliarder kroner i 2025. Tallet siger noget om, hvor meget rigere det danske samfund bliver. Og det siger noget om, hvor stort et potentiale vi har. 200 milliarder er altså rigtig mange penge, forklarede Jesper Jespersen.

Selv om BNP også er et omdiskuteret tal, så bruges BNP, når man måler de samlede pengeindkomster i Danmark. Han understregede dog samtidig, at BNP aldrig må forveksles med velfærd.

– Tallet er er interessant, fordi det er det beløb, som kan beskattes. Og i det perspektiv er det ikke uinteressant, hvordan BNP udvikler sig. Og når man måler BNP per capita, altså per indbygger, så er Danmark meget højt rangerende. Målt på den standard har vi en overordentlig velfungerende samfundsøkonomi, understregede økonomiprofessoren.

– De 200 milliarder viser også, at den danske økonomi ikke er på skrump. Det store og virkelig demokratisk spørgsmål er derfor, hvad skal den tilvækst bruges til? Hvem skal spænde livremmen mest ud, og hvem skal spænde livremmen lidt mindre ud?

– Hvis man eksempelvis vil have de offentlige investeringer til at vokse lidt mere, skal det private forbrug vokse lidt mindre. Men hvis skatterne holdes uændrede, løber det meste af velstandsstigningen over i det private forbrug. Den centrale diskussion er her, hvorfor hæver man ikke skatterne, hvad blokerer for det?

– Her står budgetloven i vejen. Og at man har en politisk vedtagelse om, at skatterne ikke må stige. Så samtidig med at man får råd til større privat forbrug, så er der ikke sat flere penge af til offentligt forbrug, sagde Jesper Jespersen.

Han understregede, at skattestoppet betyder velfærdsforringelser, fordi der samtidig bliver flere ældre og børn. Samtidig har vi budgetloven, som er den jernkappe, som siger, at der skal være ligevægt på de offentlige finanser. 

– Wammen er låst af budgetloven og tør ikke sige skattestigning, for så falder hele den borgerlige presse over ham. Fordi den borgerlige presse har en ideologisk interesse i at reducere den offentlige sektor eller i hvert fald at forhindre, at den vokser.

Amerikanske lærebøger

Også en række økonomer mener, at den offentlige sektor er for stor.

– Det skyldes, at økonomerne i stigende grad læser amerikanske lærebøger, som der undervises efter på universiteterne, mente Jesper Jespersen.

Det store og virkelig demokratisk spørgsmå er derfor, hvad skal den tilvækst bruges til? Hvem skal spænde livremmen mest ud, og hvem skal spænde livremmen lidt mindre ud?

– Og i et amerikansk perspektiv virker den danske økonomi på mange måder ekstraordinær, fordi vi har en stor offentlig sektor. Men ser man på de rå tal, så er der ikke noget, som siger, at man ikke kan skabe en stor pengeindkomst selv i et samfund med en stor offentlig sektor.

Han understregede, at amerikanske lærebøger er drevet af en anden ideologi end den, som ligger til grund for velfærdsstaten. 

– I de her lærebøger får man stillet opgaven: Hvor meget reducerer velfærdsstaten BNP? Og hvor meget reducerer skat BNP? Og hvor meget reduceres BNP, ved at man har minimumslønninger, så markedet ikke fungerer? 

– Men det er vigtigt at have i erindring, at det danske samfund ikke er fattigere end det amerikanske, fastslog Jesper Jespersen og vendte tilbage til budgetloven.

– Budgetloven kommer fra den allerfineste økonomisk sagkundskab i Finansministeriet parret med EU-systemet baseret på amerikanske økonomer, som mener at den offentlige sektor er en dødvægt, som hæmmer den økonomiske dynamik og hæmmer markedsøkonomien. 

– Men der er overhovedet ingen grund til at tro, at den danske samfundsøkonomi er på gale veje, fastslog Jesper Jespersen.

>> LÆS OGSÅ: Dansk økonomi har det ret godt

Tre faresignaler

Han ser dog alligevel tre faresignaler i dansk økonomi, som den fungerer i dag:

– For det første er den finansielle sektor ude af kontrol og indgår slet ikke i BNP-beregninger. Det er ikke nemt at få den sektor under kontrol, men hvis man gjorde det, ville man fjerne en vigtig risikofaktor i økonomien.

Og han understregede, at frem til 1980’erne havde vi måske mange andre problemer, men ingen finansielle kriser, fordi man havde en regulering af den finansielle sektor og en banklov.

– "Eksperimenterne" i Danske Bank var slet ikke gået på det tidspunkt.

Et andet faresignal er, at konsekvenser af den stigende ulighed ikke indregnes i modellerne.

– Og den retorik, vi har hørt fra Finansministeriet og den tidligere regering, siger, at øget ulighed ikke er et problem, men "er løn som fortjent". Og hvis uligheden vokser, skyldes det bare, at nogle har tjent for meget og andre for lidt, og det hæver dynamikken i samfundet. 

Endelig bliver der heller ikke taget højde for den klimatiske udfordring.

– Klimainvesteringer bliver betragtet som offentlige investeringer – og dermed som en del af de udgifter, som er underlagt den finanspolitiske jernkappe i budgetloven. Derfor stiller man spørgsmålet, har vi råd til at investere i klimaet? Men man kunne så let som at knipse med fingrene løfte alt, som vedrører klimaet, ud af budgetloven, da den har et helt andet rationale, fastslog Jesper Jespersen.

Det demografisk træk

Han påpegede også, at budgetloven hænger sammen med, at Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har accepteret udgiftslofter, som er så snævre, at de ikke engang modsvarer det demografiske træk, altså at der bliver flere ældre og flere børn.

Og kommunernes og regioneres aftale med staten bliver vedtaget uafhængigt af, at flere kommuner, blandt andet København, har en stor kassebeholdning, som dermed ikke må bruges. 

– Budgetloven er selvskabt plage - båret af økonomisk sagkundskab fra amerikanske universiteter og med en betydelig ideologisk ballast, lød det fra Jesper Jespersen.

>> LÆS OGSÅ: Omstridt budgetlov skal op på kommunalt topmøde

Det kommunale selvstyre

En af mødedeltagerne påpegede, at hendes kommune, Lyngby-Taarbæk, havde masser af penge i kassen, men alligevel udsultede daginstitutionerne og helt aktuelt skulle spare 66 millioner kroner.

– Jeg synes budgetloven bliver en undskyldning for kommunalpolitikerne. Hvorfor er der her, hvis de ikke kan bestemme noget, lød spørgsmålet.

Jesper Jespersen var helt enig:

– Det, du beskriver, er et ekstremt eksempel på kommunernes jernkappe og spændetrøje. Selv om der er penge i kassen, må de ikke bruges på grund af udgiftsloftet. Det rejser spørgsmålet, er politikerne bare rene marionetter?

– Og jeg mener også, det rejser et grundlovsspørgsmål. Er det kommunale selvstyre så stærkt udhulet, at det er kommet på kant med grundloven? Jeg er ikke jurist, men hvis jeg var kommunalpolitiker, ville jeg rejse det spørgsmål. Er budgetloven på tværs af grundloven – eller i hvert fald grundlovens ånd, lød det fra Jesper Jespersen.

Se hele Jesper Jespersens oplæg og hør debatten: