Justitsministeren vil – for ottende gang – udskyde den længe ventede evaluering af den vidtgående overvågning og registrering af oplysninger om danskernes telefonopkald, sms'er, mails samt hvor deres mobiltelefonen befinder sig.

Det fremgår af et lovforslag, som justitsminister Søren Pape Poulsen har sendt i høring.

Det er uacceptabelt i et retssamfund, at justitsministeren fortsætter den ulovlige overvågningspraksis.
Bjørn Elmquist, Retspolitisk Forening

– Det er dybt kritisabelt og uacceptabelt i et retssamfund, at justitsministeren fortsat afviser at evaluere den omfattende masseovervågning og insisterer på at fortsætte den overvågningspraksis, som EU-domstolen har kendt ulovlig og i strid med menneskerettighederne, siger formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, til Arbejderen.

Siden logningsbekendtgørelsen blev indført i 2007 i forbindelse med terrorpakken, er internet- og teleselskaberne blevet pålagt at gemme milliarder af oplysninger om blandt andet telefonnumre, afsender og modtager, varighed og lokation for sms-beskeder og telefonopkald. Der gemmes dog ikke oplysninger om, hvad der bliver skrevet eller sagt.

Fortsætter ulovlig overvågning

Oprindeligt skulle reglerne for telelogning have været revideret i 2009. Men hver gang dagen har nærmet sig for, at loven skulle revideres, har skiftende regeringer udskudt datoen.

Bjørn Elmquist mener, at det er vigtigt at evaluere, om den vidtgående masseovervågning og registrering virker efter hensigten.

– Det er et stort indgreb i privatlivets fred. Derfor skal den kun foregå, hvis det er nødvendigt. Meget tyder på, at masseovervågningen ikke virker - og tværtimod gør politiets arbejde vanskeligere, fordi det er som at finde en nål i en høstak, når man indsamler så mange informationer, i stedet for at målrette efterforskningen,

Den Europæiske Menneskeretsdomstol og EU-domstolen har afsagt flere domme, der slår fast, at masseovervågning af borgernes kommunikation er ulovlig.

Også Institut for Menneskerettigheder er skuffet over, at justitsministeren fortsat afviser at evaluere den omfattende logning og i stedet fortsætter den ulovlige logning.

"Instituttet finder det bekymrende, at justitsministeren foreslår at opretholde en retstilstand, der er uforenelig med EU’s grundlæggende rettigheder i et endnu ukendt tidsrum", skriver instituttet blandt andet i sit høringssvar.

Også IT-Politisk Forening raser i sit høringssvar.

"Det er ikke acceptabelt i et demokratisk samfund at videreføre en ulovlig masseovervågning indtil en mere målrettet ordning, der respekterer grundlæggende rettigheder, kan etableres. Det er endvidere stærkt problematisk for retssikkerheden, at anklagemyndigheden i straffesager på systematisk basis vil fremlægge bevismateriale, som er tilvejebragt ved en overvågning af borgerne, der strider mod grundlæggende rettigheder", skriver foreningen blandt andet i sit høringssvar.

Nye regler til efteråret

Det er ikke kun evalueringen af logningsreglerne, der bliver halet i langdrag. Det samme gør de ændringer i logningsbekendtgørelsen, som er nødvendige efter at EU-domstolen har kendt masseovervågningen ulovlig. Justitsminister Søren Pape Poulsen har på et samråd i retsudvalget meldt ud, at han til efteråret 2017 vil blive fremsætte et lovforslag, der ændrer de danske logningsregler. Det var ellers ambitionen i regeringsgrundlaget fra november, at regeringen først på året ville fremlægge nye regler for logning, "der målrettet skal styrke politiets muligheder for at opklare kriminalitet".

Ministeren er lige nu i dialog med EU-Kommissionen for at forsøge at finde en model for, hvordan danskernes telefoner og mails fortsat kan blive gemt i massevis.

Ifølge justitsministeren er formålet med revisionen af logningsordningen at "sikre det bedste operationelle resultat for politiet og PET". Det er uklart, hvad ministeren præcist mener. Men IT-Politisk Forening frygter, at ministeren vil fortsætte en form for logning, som omfatter så mange personer som muligt.

"En sådan målsætning kan meget vel øge risikoen for, at den kommende logningsordning også kommer i konflikt med grundlæggende rettigheder, og derfor er det særlig vigtigt, at Justitsministeriet inddrager vurderinger fra andre interessenter end telebranchen", forudser IT-Politisk Forening.