Novo Nordisk Fondens udbetalinger er i disse år i drastisk vækst. Men donationerne skaber ikke udelt begejstring hos flere berørte læger, forskere og ledere, som mener, at de mange penge kan rykke ved det offentliges prioriteringer.

De milliarder, Novo Nordisk Fonden skyder i det her, har stort set fjernet diskussionen om fordele og ulemper.
Ulric Fredberg, overlæge ved Regionshospitalet i Silkeborg

Fonden vil ifølge Altinget firedoble udbetalingerne frem mod 2023, så fonden til den tid udbetaler 5 milliarder kroner om året.

Novo Nordisk Fonden igangsatte i 2015 et prestigeprojekt, som drejede sig om at oprette centre for diabetespatienter med tilknyttet forskning og udvikling. Der er tale om danmarkshistoriens største enkeltstående donation, og projektet er først helt færdigt i 2029.

Planen var ved starten af projektet, at der skulle oprettes diabetescentre i hver af landets fem regioner og at diabetesbehandlingen skulle udgå fra disse centre.

Frygtede dårligere behandling

Men fem ledende overlæger fra tre regioner har ifølge DR i juni 2016 advaret mod Novo Nordisk Fondens planer. De fortalte til Jyllands-Posten, at diabetespatienterne kan risikere at få dårligere behandling ved den centralisering planerne ville betyde.

– De milliarder, Novo Nordisk Fonden skyder i det her, har stort set fjernet diskussionen om fordele og ulemper, sagde ledende overlæge og professor Ulrich Fredberg ved Diagnostisk Center på Regionhospitalet i Silkeborg til Jyllands-Posten.

Region Sjælland takkede som eneste region nej til at modtage et diabetescenter fra Novo Nordisk Fonden. Diabetesbehandlingen foregår i Region Sjælland hos de praktiserende læger og regionsrådet har vurderet, at for mange patienter ville skulle rejse for langt for at få behandling, hvis det skulle foregå på et centralt center.

Professor i sundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen sagde til Jyllands-Posten i juni 2016, at han var bekymret for, at fondsdonationerne kan skævvrige sundhedsvæsnet, da de tilgodeser bestemte patientgrupper frem for andre.

– Det er værd at overveje, om det er godt for det danske sundhedsvæsen, sagde han.

Interessekonflikt?

Også Lægeforeningen i Region Syddanmark udtalte sig i november 2017 i DR Syddanmark kritisk om Novo Nordisk Fondens donationer til diabetescentrene.

De fremlagde det paradoks, at læger, på den ene side, ikke må mistænkes for at være i lommen på medicinalindustrien, når de udskriver medicin til patienter, men godt må lade patienterne blive behandlet på et center, som en af medicinalindustriens fonde har medfinansieret. Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for Lægeforeningen i Region Syddanmark tilføjer:

– Det ser lidt spøjst ud. Novo Nordisk har en stor interesse i at forske i diabetesbehandling, og Danmark er et godt sted at lave den forskning, så jeg kan godt forstå, at de gerne vil have det her center.

Også på universiteterne har der været udtrykt betænkelighed ved den måde kæmpe-donatiner fra store erhvervsfonde kan forrykke prioriteringerne på for dem, som modtager donationerne. Jens Oddershede er tidligere rektor for Syddansk Universitet og nuværende direktør for Forsknings- og Inovationspolitisk Råd.

Han peger på det problem, at store donationer ofte implicit forudsætter, at modtagerne samtidigt får store udgifter. Han siger til Altinget:

– Populært sagt suger de private penge andre midler til sig både fra universiteternes basismidler, administrationsmidler og fra andre forskningsprogrammer. Det betyder, at der er en risiko for, at forskningsområder på felter med få private fondsbevillinger står tilbage som tabere.

Novo Nordisk Fondens kommende direktør, som tiltræder senere i år, Lars Rebien Sørensen er bekendt med Jens Odsdershedes betænkeligheder. Han siger til Altinget:

– Hvis universiteterne siger, at de ikke kan få det til at hænge sammen, så er alternativet jo at uddele pengene andre steder.

Han tilføjer, at han ønsker et øget samarbejde med universiteterne, hvor blandt andet universiteternes øgede udgifter kan drøftes.